Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kassava - Kasse - Kassebetjent - Kassebog - Kasseeftersyn - Kasseforordning - Kasseinspektør - Kassekommissær - Kassekontrolør - Kassekredit - Kassel - Kasselaas - Kasselerbrunt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stivelsen til Dels forklistres. Den ægte Tapioca
fremstilles i Brasilien, Ostindien og Frankrig,
men eftergøres nu meget, navnlig i Tyskland
af Kartoffelstivelse. I Frankrig fremstilles
ogsaa særlige Sorter Tapioca af K. blandet med
Gulerødder (Tapioca Crecy), Kakao o. a.;
Tapioca og de nævnte Blandinger benyttes især
til Supper. Betegnelsen bras. Arrowroot
benyttes ogsaa for Batatstivelse.
K. M.
Kasse, se Cassa.
Kassebetjent er — navnlig efter noget ældre
Sprogbrug — en Fællesbetegnelse for
Embedsmænd, der forvalter Statens Pengemidler.
K. Hch.
Kassebog, se Bogholderi, S. 555.
Kasseeftersyn, Betegnelsen for det Eftersyn,
der paa forsk. Maade foretages af
vedkommende højere offentlige Myndigheder for at forvisse
sig om, at de dem underordnede Tjenestemænd
har deres Kasser med tilhørende Regnskab i
Orden. Man plejer at skelne mellem summarisk
og detailleret K. alt efter Undersøgelsens
mindre ell. større Omfang og Intensitet. — Til at
foretage K. er der indenfor visse
Administrationsgrene beskikket rejsende Embedsmænd,
saakaldte Kasseinspektører.
K. Hch.
Kasseforordning. Saaledes betegnes i det
ældre Lovsprog Lovbud, der regulerer Statens
Kasse- og Regnskabsvæsen. Særlig Interesse
knytter sig til de fire K. af 8. Juli 1840, hvorved
Christian VIII ved sin Regeringstiltrædelse søgte
at raade Bod paa de uheldige Tilstande, som
da i lang Tid havde hersket indenfor Statens
Kasseforvaltning og Revision.
K. Hch.
Kasseinspektør, se Kasseeftersyn.
Kassekommissær, i det ældre
Administrationssprog Betegnelse for den Stilling, der nu
benævnes Kasseinspektør.
K. Hch.
Kassekontrolør, Betegnelsen for
Tjenestemænd, hvis Hverv væsentlig gaar ud paa at tage
Vare paa de daglige Ud- og Indbetalinger; de
anvendes dog alm. kun, hvor det gælder
betydelige offentlige Kasser, der betjenes af et
stort og specialiseret Personale.
K. Hch.
Kassekredit, se Bank, S. 624.
Kassel, 1) Regeringsdistrikt i preuss. Prov.
Hessen-Nassau, omfatter største Delen af det
tidligere Kurfyrstendømme Hessen, er 10084
km2 med (1919) 1043895 Indb., hvoraf 4/5
Protestanter, og deles i 24 Kredse.
2) Hovedstad i preuss. Prov. Hessen-Nassau
og i Regeringsdistriktet K., ligger omgiven af
Skove og Bakker paa begge Sider af den
sejlbare Fulda og ved Jernbanelinier til Hannover,
over Giessen til Frankfurt a. M., over
Schönfelde til Schwerte, og over Nordhausen til
Halle. K. har (1919) 162391 Indb., overvejende
Protestanter. Paa Fuldas vestlige Bred ligger
Altstadt med sine krogede Gader og maleriske
Gavlhuse fra 17. Aarh. Til Altstadt slutter sig
mod SV. den saakaldte Oberneustadt, anlagt i
17. Aarh., og det nye Hohenzollern-Kvarter. Ø.
f. Floden ligger Unterneustadt, der er omtr.
lige saa gammeldags som Altstadt. Fabrikkerne
ligger i Byens nordlige og østlige Del. Om de
i 18. Aarh. sløjfede Fæstningsværker erindrer
kun enkelte gl. Bygninger og nogle Gadenavne.
Af de offentlige Pladser kan nævnes
Friedrichs-Plads, ved Grænsen mellem Altstadt og
Oberneustadt, omgiven af Alleer af Lindetræer og
prydet med en Marmorstatue af Landgrev
Frederik II, den runde Königs-Plads, fra hvis
Midte man kan høre et seksfoldigt Ekko, og paa
hvilken der under den westfalske Regering
stod en Statue af Napoleon, Karls-Pladsen med
en Statue af Landgrev Karl,
Friedrich-Wilhelms-Plads med smukke Anlæg samt
Stænderpladsen. Den største af Byens Kirker er den gotiske
Skt. Martinskirke, opført i 14. og 15. Aarh.,
restaureret 1842, Taarnene ombyggede 1889—92. Ved
Friedrichs-Plads ligger den tidligere
Kurfyrstes Residensslot; det er opført 1767 i
klassicistisk Stil og udvidet 1826 ved det saakaldte
»Røde Palæ« i Empirestil. Ved Friedrichs-Plads
ligger ogsaa Museum Fridericianum, der er
bygget 1769—79 under Landgrev Frederik II og
indeholder antikke Skulpturer, Bronzer og
Terrakotter samt en forhistorisk Samling (Fund
fra Hessen) og et Landsbibliotek (234000 Bd og
1600 Haandskrifter). Langs den sydøstlige Side
af Oberneustadt strækker sig den højtliggende
Gade Schöne Aussicht; her ligger Slottet
Bellevue og Billedgaleriet, der indeholder en rig
Samling af nederlandsk Kunst.
K. er Sæde for Overpræsidiet for Prov.
Hessen-Nassau, Distriktsregeringen, en
Overlandret, en Landret, en Amtsret, et
Handelskammer og en Hovedafdeling af Rigsbanken. Der
findes fl. Gymnasier, et Kunstakademi o. a.
højere Undervisningsanstalter. Industrien
omfatter Jernstøberier, Maskinfabrikker,
Fabrikation af Jernbanevogne, matematiske
Instrumenter, Fortepianoer, Tobak og Cigarer, Væveri og
Bryggeri. Tæt S. f. Byen, i Fuldas Dal, ligger
Parken Karlsaue, der er anlagt 1709 af
Parisergartneren Le Nôtre og indeholder det i
Rokokostil byggede Orangerislot. V. f. Byen,
forbunden med denne ved Jernbane og elektrisk
Sporvogn, ligger Luftkurstedet Wilhelmshöhe.
K. nævnes første Gang under Navn af
Chassala 913. I Beg. af 13. Aarh. fik K. Stadsret af
Landgreverne af Thüringen og kom efter dette
Hus’ Uddøen under Landgreverne af Hessen.
Allerede Henrik I (d. 1308) anlagde
Unterneustadt. I Slutn. af 17. Aarh. optoges mange fra
Frankrig fordrevne Hugenotter. Under
Syvaarskrigen blev K. 1762 indtagen af Frederik den
Store’s Forbundne, Prins Frederik af
Braunschweig, og snart efter blev Fæstningsværkerne
sløjfede. Efter Freden i Tilsit blev K. 1807
Hoved- og Residensstad i Kongeriget
Westfalen, men kom i Oktbr 1813 atter i de
Forbundnes Magt. Juni 1866 rykkede de preussiske
Tropper under General Beyer ind i K. uden at
finde Modstand, og siden har Byen været
preussisk.
G. Ht.
Kasselaas, fast udvendig Laas, anvendes
navnlig paa Døre og springer med hele sin
Tykkelse frem paa den ene Side, kaldes derfor
ogsaa paalagt Laas (smlg. indstukken og indlagt
Laas). K. anvendes i Danmark mest ved Porte,
er i Udlandet alm. ogsaa ved Stuedøre.
F. W.
Kasselerbrunt, jordagtige Brunkul, der i
findelt Tilstand benyttes som brun Vand- eller
Oliefarve, ell. efter Opløsning ved Kogning med
Soda- ell. Natronlud bruges som Træbejdse.
R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
