Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karyatider - Karyocerit - Karyokinese - Karyolyse - Karyopilit - Karyorrhexis - Karystos - Karæer - Kasalinsk - Kasan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kapitællignende Afslutning. — Navnet K. betyder
»Kvinder fra Karyai«, en By i det nordl.
Lakonien. Dets Anvendelse i Arkitekturen forklares
af Vitruvius ved en ganske urimelig Fortælling
om, at Karyai i Perserkrigene havde staaet paa
Fjendernes Side; Billederne af Kvinderne i
Byen skulde til Straf herfor være opstillede i
Eftertidens Bygninger, bærende en tung Vægt
paa deres Hoved. Billeder af unge Piger, der
ved Artemis-Festen i Karyai deltog i
Processioner og opførte Danse til Gudindens Ære,
forekommer alm. i gr. Kunst, stundom paa en
Maade, der nærmer sig stærkt til de
arkitektoniske Bærefigurer (saaledes paa
Akanthos-Søjlen i Delfoi, 5. Bd, S. 930, Nr 45). Sandsynligvis
er Navnet K. fra disse Fremstillinger overført
til Bærefigurerne. Som alt nævnt, bevarer disse
stundom Træk, der minder om unge Piger i
Festprocession. Navnet er for øvrigt
forholdsvis ungt, uden at vi dog er i Stand til nøjagtig
at bestemme dets Ælde; i en Indskrift, som
omhandler Opførelsen af Erechtheion, kaldes
Figurerne simpelt hen »unge Piger« (gr. κόραι).
M. H. t. andre bærende Figurer i gr.
Bygningskunst jfr. Telamoner. (Litt.: Wolters i
»Zeitschr. f. bild. Kunst« [1895]; Homolle i
Revue archéologique 1917 I).
C. B.
Karyocerit, et sjældent Mineral fra
Langesund Fjord i Norge, bestaar af et borsyreholdigt
Silikat af Ceriummetaller.
(N. V. U.). O. B. B.
Karyokinese, d. s. s. indirekte Kernedeling,
se Celle, S. 686.
Karyolyse (Kromatolyse) er
Betegnelsen for, at Kromatinsubstansen i afdøende
(nekrotiserende) Vævscellers Kerner ophører,
saaledes at Kernen sluttelig helt forsvinder.
Johs. F.
Karyopilit, et sjældent Mineral fra Paisberg
i Vermland, bestaar af vandholdigt
Mangansilikat.
(N. V. U.). O. B. B.
Karyorrhexis [-’ræksis]
(Kromatokinese) er Betegnelsen for, at Kromatinsubstansen i
afdøende (nekrotiserende) Vævscellers Kerner
henfalder i uregelmæssige Klumper og Brokker.
Johs. F.
Karystos, By paa det sydlige Euboia,
ligger paa et Plateau ved en Bugt ikke langt
fra Forbjerget Geraistos. Den laa der allerede
i Oldtiden. Over Byen hæver sig Kastellet
Bosso. Ved K. sejrede Venetianerne 1348 i et
Søslag over Genoveserne.
H. H. R.
Karæer, ell. som de selv kalder sig benē
miqrā, »Bibelsønner«, er en jødisk Sekt, som
ikke vil anerkende den rabbinske Jødedom, men
vil bygge direkte paa Bibelen selv. Nogle vil i
denne Aandsretning se en Fortsættelse af
Sadducæismen, der bekæmpede Farisæismen.
Stifteren, Anan ben David, levede i
Mesopotamien (f. i Basra 700 e. Kr.); han skrev forsk.,
nu tabte, Skr., der vendte sig mod forsk.
rabbinske Bestemmelser, især
Kalenderberegningen; dog brugte han de rabbinske
Fortolkningsregler. Mere radikal var den af Filo
paavirkede Benjamin ben Mose af Nehawend,
omkr. 800. Retningen deltes efter disse i
Ananiter og Nehawenditer. De maatte forlade
Babylonien; i 9.—12. Aarh. virkede de især i
Jerusalem og Ægypten, hvor deres Lære
udformedes. Saaledes genindførtes de bibelske
Bestemmelser om levitisk Urenhed. Ny Regler for
Lærens Fastsættelse blev optaget under
Paavirkning af muhammedansk Teologi. En stor
litterær Strid opstod, da Sadia Gaon (892—942)
skrev imod dem. I 12. og 13. Aarh. havde K.
særlig Tilhold i Konstantinopel. Endnu er der
Rester af dem i Polen, Galizien og paa Krim.
Hele deres Lærebygning fremstilledes af
Aharon ben Elija (1300—69) i Skr. ēṣ chajfīm, der
er udg. af Frantz Delitzsch (Leipzig 1841).
(Litt.: Winter & Wünsche, »Gesch. d.
rabbin. Litt.«, III. Trier 1894. S. 67—118. The
Jewish Encyclop. VII, S. 438 ff.).
J. P.
Kasalinsk, By og Fæstning i russ.
Centralasien, Hovedstad for Distriktet K. i Prov.
Syr-darja, ligger ved Sammenløbet af Syr-darja og
dens Biflod Kasala og har 6000 Indb.
Fæstningen har strategisk Bet., idet den behersker
Vejene fra Orenburg til Chiva og Tashkend.
M. V.
Kasan [ka’zanj], »Kedelen«, Guv. i det
østlige Rusland, grænser mod N. til
Guvernementet Vjatka, mod Ø. til Ufa, mod S. til Samara
og Simbirsk og mod V. til Nischni-Novgorod.
Arealet er 63716 km2 med (1915) 2900000 Indb.
Det ligger omkr. mellemste Volga, som her
modtager Bifloden Kama. K. er et bølgeformet
Sletteland. Den nordlige Del er dækket af Skov,
den sydlige og østlige Del er en aaben Steppe.
82 % af Befolkningen er Bønder. Rug og Havre
er de vigtigste Kornsorter. Der findes lidt
Trævareindustri. Volga og Kama er de vigtigste
Færdselslinier. Befolkningen bestaar mest af
Russere, men desuden findes Tatarer, Jøder og
forsk. finske Stammer (Tschuwascher,
Tscheremisser o. fl.). 29 % af Indb. er
Muhammedanere (Tatarer). K. var indtil 13. Aarh. en Del
af Bulgarernes Rige. 1438 grundede en Khan
af Mongolernes gyldne Horde Kongeriget K.,
som 1552 blev erobret af Ivan den Skrækkelige.
Guvernementet deles i 12 Kredse. Hovedstaden
K. ell. Oson ligger 5 km fra Volgas højre
Bred og gennemstrømmes af Kasanka, (1913)
195000 Indb. Kastellet Kreml ligger paa en
Bakke i Byens nordligste Del, har Form som en
Firkant med stejle Skrænter paa de tre Sider
og en dyb Grav paa den fjerde; den indeslutter
talrige Kirker, hvoriblandt Katedralen, samt et
Kloster, der har indeholdt et undergørende
Madonnabillede, den berømte »sorte Jomfru fra
K.«, som dog allerede 1710 førtes til Petrograd;
endvidere Tatarernes hellige Taarn Suyumbeka
og Guvernørens Palads. Den russ. Bydel har
gennemgaaende smaa Huse paa een Etage og
omgivne af Haver, den har et Utal af Kirker;
den tatariske Bydel er med sine talrige
Moskeer fuldstændig orientalsk. K. er det vigtigste
aandelige Centrum i det østlige Rusland, Sæde
for en gr.-kat. Ærkebiskop og for den øverste
muhammedanske Gejstlighed. Den har
endvidere et vigtigt Universitet, der er af særlig
Bet. for Studiet af de orientalske Sprog, har et
Observatorium, botanisk Have og store
Samlinger. Der fabrikeres Ruslæder, Sæbe, Maatter og
Tovværk, Lys, Læder (især Safian), Brændevin,
Øl, Klæde, Helgenbilleder, gejstlige Klædebon,
Guldbroderier o. s. v. I Nærheden findes et
stort Skibsværft, anlagt af Peter den Store.
Handelen har særlig taget Sigte paa Asien, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
