Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Études sur les publications de Delattre (1895); se
ogsaa Mabel Moore, Carthage in the light of
modern excauation (Lond. 1905). For øvrigt
er der efter den fr. Okulation grundet et
arkæologisk Departement, der fra 1895 styredes af
Gauckler indtil hans Død 5. Decbr 1911; nu af
A. Merlin; man har Gauckler at takke for mange
vigtige Opdagelser. De allerfleste Fund stammer
alle Vegne, som let forklarligt, fra Romertiden,
uagtet man tidligt (saaledes allerede Falbe)
særligt søgte at finde puniske Mindesmærker.
Der er saaledes i K. fundet interessante
Mosaikgulve fra rom. Tid. Saadanne ses i
Antiksamlingen i Nationalmus. Mange meget
oplysende og godt udførte Mosaikker ses i British Mus.
De skyldes N. Davis, der har foretaget
omfattende Udgravninger i K. (se Nathan Davis,
Carthage [1861]).
Kunstgenstande fra det gl. puniske K. er
yderst sparsomme. Dog kan det ikke nægtes, at
et Par Indskriftstavler med fønikiske
Gravskrifter fra K. (saaledes et Par i
Antiksamlingen) har en vis Værdi i kunstnerisk Henseende,
da man paa dem finder nogle Ornamenter, der
viser os, af hvad Art de Prydelser var, som
man i K. anvendte paa Mindesmærker. Man ser,
at Stilen var den samme som i Fønikien. Mest
Interesse frembyder Mønterne, særlig de, der
stammer fra de sidste Par Aarh. før
Ødelæggelsen 146. De viser gr. Indflydelse, i Lighed
med, hvad der kendes fra andre Egne, i hvilke
østerlandsk Civilisation havde haft sit
Hjemsted. — I det rom. K. var den kunstneriske
Stil, man fulgte, væsentlig den samme som i
andre Egne af Romerriget.
Besøg i K. var længe forbundet med
Besværlighed, endog med Fare. Men efter den fr.
Okkupation af Tunis er Adgangen let, man kan
naa Tunis med Bane fra Alger over
Constantine, ell. man kan gaa fra europ. Havn til
Tunis med Dampskib (siden 1894). Tidligere var
Tunis’ Havn kun tilgængelig for smaa Skibe;
større maatte losse i Goletta (La Goulette), en
By, der ligger paa den omtalte smalle
Sandstrimmel Tænia, og som er beboet af 4000
Italienere og 1000 Arabere. Havnen var snæver
og ubekvem; men man kunde fra den naa Tunis
paa Bane, der løber V. omkr. Indhavet. Nu
kan man sejle paa store Skibe lige op til Tunis,
hvor der er udgravet et Bassin paa 12 ha, til
hvilket en tilstrækkelig dyb og bred Kanal fører
op. Den er udgravet gennem det lavvandede
Indhav, El-Boheira, og igennem
Sandstrimmelen (Tænia). Fra Banen, som fra Goletta
fører til Tunis, skiller der sig, N. f. Goletta, en
Linie til Hjertet af det gl. K. Denne Bane fører,
forbi det ovf. omtalte el-Kram, i Nærheden af
die gl. Havne, først til Stationen Duar-esh-Shot
og derpaa til Stationen La Malga, vist en
Omdannelse af det gl. Magalia, Navnet paa en
stor, tæt befolket Forstad til K. Midt imellem
disse to Stationer passerer man det N. f. Banen
liggende Sted, hvor Byrsa laa og nu St Louis
er. Banens Endepunkt hedder La Marsa, der
er omgivet af Villaer og Haver, bl. hvilke der
findes et Palads, tilhørende Beyen. Her træffer
man ogsaa det fr. Konsulat. Saavel i punisk
som senere i rom. Tid var der her en stærkt
befolket Del af K. I Oldtiden hed denne Del
af K. rimeligvis Megara. — Fra La Marsa
fører en Bane imod S. til Tunis; den benyttes
meget af Turister. Noget S. f. K. løber denne
Linie sammen med den fra Goletta, hvorpaa
de begge følges ad til Tunis. Af de vigtige
Punkter i det gl. K. maa først nævnes Borgen,
som af Grækere og Romere kaldes Byrsa. Ordet
er vist en Omdannelse af et fønikisk Ord
(rimeligvis Bosra). Grækere og Romere grundede
ogsaa paa, hvad Ordet kunde betyde, og da
Ordet Byrsa paa Græsk betyder »Oksehud«,
fandt man ud, at en Oksehud maatte staa i
Forbindelse med Anlægget af det puniske K.
Da Pladsen, som indtoges af det gl. K., og
som var indesluttet i Byens Befæstning, ikke
havde saa lidet et Omfang, 25 km2, maatte
Huden være skaaret i smalle Strimler, naar
den var blevet anvendt af Udvandrerne fra
Tyros til at skaffe sig et saa stort Omraade,
som de i Virkeligheden kom i Besiddelse af.
Omtr. saaledes er vel den kendte Fortælling
blevet til. For øvrigt synes Fortællingen at
gaa ud fra, at Byrsa, Borgen, var den ældste og
opr. Del af K. Dette er imidlertid næppe
rigtigt. Man har nemlig paa Højen, paa hvilken
Byrsa maa søges, og som rimeligvis er Højen,
hvor Katedralen St Louis nu ligger, fundet fl.
Begravelser, der vistnok hører til den ældste
puniske Tid, saa at det ikke er rimeligt, at
netop her laa den første Nybygd, hvor
Udvandrerne fra Tyros fæstede Bo. Men den laa vist
i Nærheden, rimeligvis paa en af de nærmeste
Toppe af Klippen, snarere end ved Foden af
den. De første Par Aarhundreder af Byens
Historie er i det hele lidet klare; ligesom det
heller ikke lader sig bestemme nøjere, naar K.
blev anlagt. Dog forekommer der os ingen
Grund at være til med Kahrstedt at forkaste alle
Efterretninger fra ældre Tid end 6. Aarh., som ret
værdiløse. I den hist. Tid udgjorde Byrsa
Midtpunktet af K., Borgen i K. I den fandtes der
vist forsk. Regeringsbygninger. Bl. a. laa her
Hovedtemplet, der siges at have været helliget
Asklepios, uden Tvivl Esmun, der var en af
Fønikernes største og mest ansete Guddomme.
Paa en Høj, rimeligvis lidt længere mod N.,
laa et Tempel, der siges at have været
indviet til Hera. Hermed menes sikkert Tanit,
den store Gudinde i K., der omtales saa
uendeligt ofte i de puniske Indskrifter fra K., og
som kan betragtes som Skytsgudinden i K.
Derimod er det ikke klart, hvilken Gud der menes
med den Apollo, hvis rige Tempel laa i
Nærheden. De to Høje, paa hvilke der i Oldtiden
vistnok fandtes fl. Helligdomme, maaler
tilsammen 1 km i Længden og 1/2 km i Bredden. En
Trappe, hugget i Klippen, har vistnok ført op
til alle Templerne. Ud imod Havet ligger her,
i Nærheden af Bordj Djedid og af det nuv. St
Louis med Katedralen, de store, af Vernaz
beskrevne Cisterner, der vel er de mægtigste
Levninger, der findes i K. fra den puniske Tid.
K. strakte sig i sine Velmagtsdage endnu lige
ud til Kap Kamart, hvor der for øvrigt ogsaa
var mange Begravelser, bl. a. ved Højden Gebel
Khavi. Ved Foden af den først omtalte Høj,
paa hvilken Byrsa laa, fandtes, imod SØ.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
