Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langt bredere, sandet Strækning, som danner
den nærmest Tunis liggende Del af den
omtalte Halvø, paa hvis yderste Del K. fordum
laa. Den nærmest Fastlandet liggende, ikke ret
brede Del af Halvøen, der udgik fra den, lige
V. f. det nuv. Tunis liggende Bjerghøjde, Gebel
Naali, beskylledes paa sin vestlige Side af
Oldtidens Bugt ved Utika, som saa at sige ikke
mere er til, da store Strækninger af den er
blevne omdannede til fast Land. Det meste af
den af Havet beskyllede, yderst mod N.
liggende Del af Halvøen, paa hvilken fordum K.
laa, er Klippegrund, der hæver sig til 141 m
o. H. Klippen er af miocen Oprindelse og har
i en fjern Fortid været en Ø, men ved
Strømninger i Havet har der op til Klippen imod SØ.
i en fjern Fortid aflejret sig Sandstrækninger,
som tidligst bebyggedes af Punerne, og kom til
at udgøre en Del af det gl. K. Her fandtes
nemlig de to gl. Havne, Handelsnavnen og
Krigshavnen, ikke langt fra det nuv. el-Kram, der
før den fr. Okkupation var et Beyen tilhørende
Slot, som i vor Tid er blevet omdannet til et
Hospital. Ikke langt herfra laa Forum,
Midtpunktet for Handelslivet i K. Det er muligt, at
den ældste Del af K., hvor de første Nybyggere
fæstede Bo, har ligget her ved Foden af
Klippen. Men det synes dog rimeligere at antage,
at den »ny By« (paa Fønikisk ell. Punisk:
Khart-kada) har ligget oppe paa Klippen,
vistnok i Nærheden af den østlige Del af denne.
Her laa nemlig i Byens Velmagtsdage Borgen
Byrsa, vistnok omtr. hvor Katedralen St Louis
nu findes. Byens puniske Navn, Khart-kada,
gengives af Grækerne ret passende ved
Karkhedon (med sædvanlig gr. Endelse n til det
fremmede Navn). Romernes Benævnelse K. er
ikke videre nøjagtig. Dette blev bemærket af
enkelte rom. Lærde, saaledes af Solinus, der
rigtigere kalder K. Carthada. Paa Klippen
fandtes foruden Højden med Byrsa, adskilt
derfra ved en Kløft, en anden Højde, paa
hvilken Hovedtemplet for Byens store Gudinde,
Tanit, rimeligvis var opført. I Nærheden, ud
imod Havet, hæver sig Forbjerget Bordj-djedid
med et Fyrtaarn. Fra dette er der ikke
synderlig langt til et i vore Dage grundet Kloster
med fr. Munke, der tager sig af Missionen, og
til et 1840 opført Kapel for St Louis, som
antages at være død paa dette Sted 1270, ligesom
ogsaa til den omtalte, af Kardinal Lavigerie
opførte, Katedralkirke. Ellers er Stedet nu,
som det meste af det gl. K., optaget af Haver
og Villaer, hvoraf de fleste tilhører
Muhammedanere. De er følgelig utilgængelige for
Europæere, hvilket volder mange Bryderier, naar
der ved Gravninger gøres Opdagelser af
vigtige Levninger fra Oldtiden. Omtr. 2 1/2 km V.
f. Fyrtaarnet træffer man det nordligste Punkt
af K., Kap K. I Nærheden ligger et Par
Smaabyer, Sidi-bu-said, og længere imod V. Kamart,
ikke langt fra Kap Kamart, det vestligste
Forbjerg af Klippen. Ved Foden af dette Forbjerg
begynder imod V. Bugten ved Utika, der i
Oldtiden synes at have været ret dyb og at have
skaaret sig langt ind i Landet, hvad der var af
stor Bet. for Oldtidens K., der herved var helt
sikret paa Vestsiden. Den sandede Strækning
af Halvøen, som forbandt Klippedelen af K.
med Fastlandet, var nemlig dengang kun 3—4
km bred (nu indtil 5 km). Man havde altsaa
kun at befæste den nærmest K. liggende Del
af denne sandede Landtange, der forbandt K.
med Fastlandet, stærkt med Mure, fra det ene
Vand til det andet. K. var herved sikret mod
Overfald fra Landsiden. Kun efter lang og haard
Belejring kunde en Fjende trænge ind i K. I
Virkeligheden blev en stærk Befæstning paa
3—4 km med 9 Porte anlagt lige S. f. den
vestlige Del af K. tværs over Landtangen. Det var
en tredobbelt Mur, der skal have været 13 1/2
m høj. Den havde Taarne, Kasematter, Stalde
med Plads til 4000 Heste og 300 Elefanter,
hvilke sidste spillede en stor Rolle i de Krige,
K. førte i 4. og 3. Aarh. Om Befæstningen af
K. se Ch. Graux, Les fortifications de
Carthage (Paris 1876; Bibl. de l’École des Hautes
Études, XXXV). I vore Dage er Naturforholdene
i de nærmere Omgivelser af K. meget forsk.
fra, hvad de var i Oldtiden. Nutids-Besøgere af
K. vil i Reglen ikke straks faa det Indtryk, at
det Sted, som her fordum var valgt til Anlæg
af en Handels- og Søfartsstad, har været som
bestemt dertil af selve Naturen: Beliggenhed
ved en stor Bugt, godt dækket imod haarde
Vinde, der kunde vanskeliggøre Sejladsen,
fremdeles Mulighed for, ved klog Benyttelse af
de naturlige Forhold, at der paa Stedet kunde
anlægges gode Landingspladser og Havne til
Losning og Ladning af Fartøjer, komne over
Havet, ligesom der endelig ogsaa var Mulighed
for, ved Anlæg af ikke alt for vidtstrakte
Befæstninger, at sikre Pladsen imod Overfald af
Fjender fra Landsiden. Ved første Øjekast vil
Stedets fortrinlige Beliggenhed dog næppe
straks gaa op for alle Nutidsbesøgere af K.
Men ved nærmere Undersøgelse af
Naturforholdene, og efter at man, ved omhyggelige
Undersøgelser af de paa saa mange Steder i
Tidens Løb aflejrede Sand- og Gruslag, har
kunnet faa Klarhed om de gl. Kystlinier, og
efter at man har kunnet skaffe sig
Underretning om Fund fra svundne Tider, der stammer
fra de gl. Kystlinier, vil det snart gaa op for
enhver Besøger, hvorledes Omdannelsen af
Naturforholdene i Omegnen er gaaet for sig, og
hvor udmærket egnet den Plads fordum var
til Anlæg, af en Handelsstad, som de gl.
Udvandrere fra Tyros kaarede til derpaa at anlægge
deres ny By. Den Nybygd, som her blev
anlagt, var vistnok ikke helt af samme Støbning
som de andre Byer, Fønikerne tidligere havde
grundet. Disse havde alle den Bestemmelse at
drive Lokalhandel med de nærmest boende
Folk. Nybyggerne i K. kom derimod rimeligvis
med et videre Syn paa Forholdene. De
tilhørte, synes det, et Parti i Tyros, som ved
indre Bevægelser og Urolighed var stødt til Side
og derfor vilde begynde paa et nyt Sted, hvad
de ikke kunde gennemføre hjemme. Deres
Hensigt var aabenbart at drive Handel og
Skibsfart paa Kysterne af hele det vestlige
Middelhav. Til et saadant Formaal var K. ved sin
Beliggenhed langt mere egnet end Tyros. I K.
var man nærmere ved Kunderne, og desuden
var man fri for det ubehagelige Naboskab med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
