Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karstfænomener - Karstlandskab - Karstreng - Karstrengskede - Karsvulst - Kartalinien - Karte (Kartning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Corneliussen, »Om Nordlands Amts
Geologi« [i »Norges geol. Undersøgelser« Nr 4, Kria
1892]).
(V. M-n). J. P. R.
Karstlandskab, se Karstfænomener.
Karstreng (Fibrovasalstreng)
kaldes i Vævlæren de hos Karkryptogamer og
Blomsterplanter forekommende, tit
strengformede, for det meste paa langs gennem
Organerne løbende, i Reglen indbyrdes paa bestemt
Maade ved Anastomoser forenede, men ellers
ved Grundvævet fra hverandre adskilte, af
ledende Elementer, nemlig Kar og Sirør, især
bestaaende Vævpartier. Deres Hovedopgave er
Ledning af Vand og visse organiske
Bygningsstoffer. De er ofte omgivne af særegne Skeder
(Karstrengskede) ell., hvis deres egne
Celleformer ikke er stærke nok, ledsagede af
Styrkevæv, i Reglen sejg Bast, der tjener til
vedk. Plantedels Afstivning. I Rødderne, som
særlig er trækfast konstruerede, danner K.,
som ved deres Udgang fra Stænglen omordner
deres Kar- og Sidel paa bestemt Maade, et
aksilt, saakaldet radiært Ledningssystem (se
Rod), og lign. Beliggenhed har K. i mange
submerse Vandplanters lange, ligeledes
trækfaste Stængler. I Enkimbladedes overjordiske
Stængler ligger K. tilsyneladende uregelmæssig
spredte paa Tværsnittet, dog noget tættere udad
mod Periferien; hos Naaletræer og
Tokimbladede (med meget faa Undtagelser) danner
K. paa Stængeltværsnittet en Kreds. I Bladene
er K. som oftest meget grenede og talrige;
de betegnes her som Ribberne ell. Nerverne,
og ledsageride Styrkevæv betinger, at
Bladpladen holdes udspilet og i den rigtige Stilling.
De K., som fra Bladene bøjer ind i Stængelen,
kaldes Bladsporstrenge; saadanne, som løber
i Stængelen alene (et Forhold, som undertiden
forekommer forenet med hint, f. Eks. hos fl.
Melastomataceer, Calycanthus, visse
Skærmplanter, Begonier o. a.), betegnes som stamegne
og kan da være enten marv- ell. barkstillede.
Efter som K. har Dannelsesvæv ell. ikke,
kaldes de henh. aabne (hos Naaletræer og
Tokimbladede) ell. lukkede (hos Enkimbladede). Begge
disse Kategorier sammenfattes under Navn af
kollaterale K., fordi Blødbast og Veddel
ligger ved Siden af hinanden, hint yderst (i
Stænglen). Optræder der ogsaa Sivæv paa
Veddelens Marvside, kaldes K. bikollaterale,
f. Eks. hos Natskygge-, Græskar-, Myrte-,
Natlys- og Svalerodfamilien. Ligger den ene af
K.’s to Bestanddele uden om den anden,
kaldes K. koncentrisk, og her skelner vi
mellem leptocentriske (ɔ: med Sivævet
omgivet af Vedpartiet, f. Eks. i Rodstokkene
hos Kalmus og Iris) og hadrocentriske
(ɔ: med Vedpartiet omgivet af Sivævet, f. Eks.
hos Bregnerne). K.’s Antal og Størrelse i et
Organ retter sig til en vis Grad efter dettes
Størrelse og Udvikling; dog er Antallet i mange
Tilfælde konstant og kan saaledes faa
systematisk Bet. Meget svage Organer har meget
svage K.; der er i dem heller ingen Brug for
kraftige Ledningsvæv.
(V. A. P.). A. M.
Karstrengskede, se Karstreng.
Karsvulst, d. s. s. Angiom.
Kartalinien, se Khartli.
Karte. Førend de forsk. Slags Fibre kan
spindes, er det nødvendigt, efter at den egl.
Rensning er foretaget, at underkaste dem
forskellige Behandlinger, hvorved de enkelte Fibre
løsnes fra hinanden, saaledes at Stoffet kan
bydes frem til Spindemaskinerne som en løs,
let og ensartet Masse. For Hør og Hamps
Vedk. bestaar denne Behandling i en Hegling
(se Hamp), medens Uld, Bomuld og Jute
underkastes en Kartning. Denne sker ved
Hjælp af en Karte, der er dannet af et
Stykke Læder, gennem hvilket er stukket en
Mængde dobbelte, knæformet bøjede
Metaltraade (se Fig. 1), der tilsammen danner det
saakaldte Kartebeslag. To saadanne
Beslag arbejder altid sammen og vil, naar
Tænderne viser i modsatte Retninger, og de begge
bevæges i samme Retning, som deres Tænder
viser altsaa i Fig. 2 bb til venstre og aa til
højre, ell. bb staar stille, karte de mellem dem
anbragte Taver fra hverandre. Viser derimod
Tænderne i samme Retning, som vist i Fig. 3,
kan man ved at lade det ene Beslag bevæge
sig hurtigere i den Retning, Tænderne viser,
end det andet, faa alle Taverne trukket ud af
Tænderne paa det, der bevæger sig langsomt.
Begge disse Operationer, der kan fremkaldes
paa mange forsk. Maader ved Variationer i
Beslagenes relative Hastighed og
Tandstillingen, udføres paa de forsk. K., der enten kan
være indrettede saaledes, at det ene Beslag
sidder paa en stor Valse, det andet paa et
denne omgivende Dæksel, ell. saaledes, at der
i St f. det faststaaende Dæksel er anordnet en
Mængde smaa Kartevalser uden om den store.
Fig. 4 viser et Eksempel paa en K. af første
Slags, indrettet til Bomuld. Den fra
Slagmaskinen (se Bomuldsspinding) kommende
Vat er opviklet paa Valsen a og afrulles af
denne ved Hjælp af b, der over Bordet c fører
den til Fødevalserne e. Disse afgiver den til
Forvalsen f, fra hvilken den tages af den egl.
Kartevalse T, der drejer sig med en Hastighed
af 100—160 Gange i Minuttet og derved karter
Taverne mod Beslaget paa Dækslet dd.
Kartevalsen ell. »Peigneuren« K kæmmer nu den
kartede Bomuld ud af Tænderne paa T, medens
den ved Hjælp af Krumtappen m hurtig (3—500
Gange i Minuttet) op- og nedad bevægede Kam
k atter »hakker« Bomulden ud af K.’s Tænder.
Bomulden har nu Form af en overordentlig løs
Vat, der ved n sammenpresses fra Siden,
hvorpaa den føres gennem Tragten t og i Form af
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
