Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karr, Alphonse - Karraghen - Karre (Køretøj) - Karre (Fægtningsformation) - Karrebæk Fjord - Karrebæksminde - Karremaskine - Karrenfelder - Karreplov - karreret - Karrhæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Le Figaro’s Chefredaktør, aristofanisk broddede
og giftige Satirer, over alle Samfundets
Latterligheder. K. paadrog sig stærke Fjendskaber, ja
endog et mislykket Mordattentat fra
Forfatterinden Louise Colet. Disse Satirer genoptryktes
i 4 Bd 1853 og 1859. Af lgn. Indhold var de
senere offentliggjorte Une poignée de vérités
(1857), 300 pages (1858) og Menus propos (1859).
1855 bosatte han sig i Nizza, hvor han drev
Gartneri i stor Stil — fl. Blomstearter bærer
hans Navn —,, amtidig med at han fortsatte
sine Romaner, Satirer og Humoresker i mange
Bd. Af hans senere Bøger kan nævnes Histoire
de Rose et de Jean Duchemin (1849), Les fées
de la mer (1850), Clovis Gosselin (1851), Fort
en thème (1852), La Pénélope normande (1858),
Roses noires et roses bleues (1865), Les dents
du dragon (1869), La queue d’or (1872), Plus ça
change . . . (1875), Le credo du jardinier (1875),
Le livre de bord (Souvenirs personnels, 1879),
Bourdonnements (1880), A l’encre verte, miettes
d’histoire contemporaine (1881), Au soleil (1883),
Dans la lune (1883), Le règne des Champignons
(1885), Roses et chardons (1886), Les bêtes à bon
Dieu (1889), Hélène (1890) og La maison de
l’ogre (1890). K.’s Forsøg paa som ældre at
genoptage sine Guêpes var ikke heldige. Af hans
Skuespil maa fremhæves Les roses jaunes, der
1866 opførtes paa Théâtre-français.
S. Ms.
Karraghen [-’ge’n], ogsaa kaldt Irlandsk
Mos (Chondrus chispus), er en Rødalge (se
Alger, S. 497, Tavle Fig. 18), der findes vidt
udbredt ved det nordlige Atlanterhavs Kyster. K.
anvendes som Lægemiddel og til Klaring af
Vædsker, f. Eks. Øl.
C. H. O.
Karre er et tohjulet Køretøj, som
fortrinsvis er beregnet paa Transport af grove Varer,
Genstande og Materialer. I Reglen trækkes K.
af een Hest, som gaar i Stænger, der kan være
i Ledforbindelse med Undervognen, saa
Faddingen kan vippes tilbage for at lette
Tømningen. K. kræver kun ringe Vendeplads, er
bekvem at haanditere, og da Hjulene i Reglen
er høje (1 1/4 m), er den let at trække, saa et
Enspænderlæs paa K. kan regnes mere end
halvt saa stort som et Tospænderlæs paa Vogn.
Brugen af K. kan derfor til visse Transporter
være fordelagtig; men naar K. er saa forsk.
udbredt: dominerende Arbejdskøretøj i Frankrig,
Skotland og Belgien, medens den f. Eks.
næsten ikke bruges hos os, er det dog mere Vane
og nedarvet Skik end rationelle, naturlige
Grunde, som betinger den store Forskel i
Udbredelsen. Her i Landet er det kun Mergel-K.,
som har været synderlig i Brug. Den trækkes
af een Hest; Kassen er anbragt saaledes over
Akslen, at den let kan vippes bagover, saa
Tømningen gaar hurtig. Er Transportvejen
kort, Paalæsningen bekvem, Hesteantallet lille,
og der er tilstrækkeligt Mandskab til at køre,
kan det være fordelagtigt at bruge K. ved
forskellige Arbejder som Jord-, Mergel-,
Roekørsel o. s. v.; men da der i Reglen skal spares
paa Mandskab, vil Tendensen snarere gaa i
Retning af at bruge To spændervogne end
Enspænder-K., som i Reglen kræver en Kusk pr
Hest, og naar der skal to Trækdyr for K., taber
den en Del af sine Fordele. K. stiller store
Krav til omhyggelig Forspænding samt til
regelmæssig og nøjagtig Læsning. Byrden skal
fordeles saaledes, at Tyngdepunktet falder lige
over ell. en Ubetydelighed foran Akslen, saa
Læsset ikke vipper tilbage; men ligger
Tyngdepunktet for langt fremme, maa Hesten bære
uforholdsmæssig meget og bliver let trykket,
navnlig ned ad Bakker. K. til store og tunge
Læs har hyppig forkrøppet Aksel, saa Kassen
kommer lavere. Arbejds-K. egner sig kun til
kraftige Heste, og disse maa have en vis
Størrelse i Forhold til K., saa man kan ikke uden
videre skiftevis sætte store og smaa Trækdyr
for belæssede K.
K. til Personbefordring kaldes Gig, naar
Sædet er tværs paa Køreretningen, ell.
Jumbe, naar de to Sæder er anbragte i Længde
retningen.
A. C-n.
Karre (fr.), »Firkant«, er Navnet paa en i
Fodfolket anvendt Fægtningsformation i
sluttet Orden, der tillader Ildafgivelse til alle 4
Sider. K., der tidligere fandt megen Anvendelse
til Forsvar mod Rytteri, kaldtes hul eller
sluttet efter det indre Rums Størrelse. Den
hule K., hvis indre Rum tillod Optagelse af
Stabe; Saarede og Train, tilhører i Europa en
svunden Tid, men er i den senere Tid
anvendt af Europæerne i Krigene i Afrika.
Sluttede K. har et meget indskrænket indre Rum,
der kun giver Plads for enkelte Ryttere. K.’s
Blomstringstid falder i Napoleon’s Krige; nu
har Indførelsen af de hurtigskydende
Bagladegeværer bevirket K.’s Afskaffelse i de fleste
Hære, idet Fodfolket paa Grund af sin
intensive Ild som Regel ikke behøver nogen særlig
Formation til Imødegaaelse af Rytterangreb.
(B. P. B.). E. C.
Karrebæk Fjord, paa Sydkysten af
Sjælland, en Del af Svinø Bugt, der afsættes af
Vordingborg Bugt ell. Søen mellem Smaalandene.
Fjorden, der er lavvandet, skilles fra
Vordingborg Bugt ved Enø; Indløbet er det smalle
Farvand Karrebæksminde eller
Gammelløb mellem Enø og Sjælland.
H. W.
Karrebæksminde, ved Sydsjællands Kyst,
Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred,
Karrebæk Sogn, Ladeplads for Næstved, med (1921)
294 Indb., ligger paa en Landtunge, der
strækker sig mod SØ., og som skilles fra Enø ved
det ovennævnte smalle Farvand. Havnen dannes
af en 1801—7 gravet ganske smal Kanal
gennem Landtungen; den er indtil 5,8 m, Kanalen
selv noget over 3 m dyb. Ved K. er der
Lodseri, Toldkontrol, Postkontor,
Telegrafstation, Badehotel, Skibsbyggeri, fl.
Næringsdrivende, især i Skibsfornødenheder, m. m., og en
Del Fiskeri.
H. W.
Karremaskine, en Maskine til en vis Slags
Guillochering.
Karrenfelder [’karənfældər], se
Karstfænomener.
Karreplov kaldes en Plov, som fortil har
fri tohjulet Forvogn — Karren —, hvorpaa
Aasen hviler. De fleste tyske Plove er K.
A. C-n.
karreret (fr.), ternet.
Karrhæ [’karæ], By i Mesopotamien i
Oldtiden (nu Haran), kendt ved Crassus’
Nederlag mod Partnerne 53 f. Kr.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
