Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldfisken været Prydfisk i Kina; til Frankrig
skal den være bragt som Gave til Mme.
Pompadour, og 1691 angives som det Aar, da den
indførtes i England; nu er den udbredt over
næsten alle Jordens civiliserede Egne og har
mange St. akklimatiseret sig i Floder og Søer;
ogsaa i Danmark kan den under heldige
Stedforhold yngle i det fri. Dér er fremavlet en
Mængde Afændringer og Misdannelser;
Slørhaler er Guldfisk med meget stor og
trelappet Halefinne; en af de mærkeligste er
Teleskopfisken (se Fig.), Øjnene staar frem
som paa Stilke, Brystfinnerne er forlængede,
Rygfinne mangler, og Halefinnen er
overordentlig stor og trefliget. Barbeslægten (Barbus)
har kort Ryg- og Gatfinne, den første med en
stærk Straale fortil. 200 Arter kendes fra den
gl. Verdens tropiske og tempererede Egne.
Den almindelige Barbe (B. vulgaris),
der har 4 Skægtraade, bliver omtr. 2/3 m lang
og lever i næsten alle Mellemeuropas Floder
(indtil Holsten). Grundlingen (Gobio
fluviatilis) er en langstrakt og temmelig tyk K.
med kort Ryg- og Gatfinne; Munden ligger paa
Hovedets Underside, og i hver Mundvig sidder
en Skægtraad. To Rækker Tænder paa hvert
Svælgben, 5 i en indre og 2 ell. 3 i en ydre
Række, alle med tilspidset, hagekrummet
Krone. Ryggen er graagul med et uregelmæssigt
Net af sortbrune Masker, Siderne lysere med
en Række mørke Smaapletter; Bugen er
sølvglinsende. Længden er sjælden over 13 cm.
Grundlingen er udbredt fra Sydsverige til
Mellemitalien og fra England til Amur og Kina. I
Jylland er den alm., især S. f. Limfjorden, men
paa Øerne kendes den kun fra enkelte Vande
paa Sjælland. Den holder sig gerne til Bunden.
Kødet er fint, men størst Nytte gør den som
Agnfisk. Suderen (Tinca vulgaris) har en
kluntet Krop, mørke Farver (deraf Navnet
Suder ɔ: Skomager) og smaa Skæl, hyllede i Slim,
en Skægtraad i hver Mundvig. En enkelt Rk.
af 4 ell. 5 Tænder paa hvert Svælgben,
kølledannede og med skraat afskaaret Krone.
Suderen kan blive 2/3 m lang og over 5 kg tung; i
Danmark er dens Vægt sjælden mere end 1,5—2
kg. Den forekommer i hele Europa med
Undtagelse af de nordligste Dele, desuden i
Lilleasien og det sydlige Sibirien; i Danmark er den
udbredt over det meste af Landet og er mange
St. alm. Det er en dorsk Fisk, der gerne holder
sig paa Bunden, rodende i Dyndet. Legetiden
falder i Juni—Juli. Kødet har ofte en Bismag
af det daarlige Vand, Suderen har levet i, men
vinder i Velsmag, hvor man har optaget
Suderavlen i Damme; Damsuderen sælges mest som
»Portionssuder« paa c. 1/3 kg. Guldsuder er
en Farvevarietet (rød ell. orangegul), der
holdes som Prydfisk i Tyskland og England.
Elritsen ell. Ellebutten (Phoxinus aphya)
har ved sin langstrakte og trinde Form, sin
spættede Krop og sine smaa Skæl en vis Lighed
med en lille Ørred. 2 Rk. Tænder paa hvert
Svælgben, 4—5 i den indre og 2 i den ydre Rk.;
Kronen tilspidset, hagekrummet. Elritsen, der
kun bliver c. 10 cm lang, er udbredt fra
Norditalien til Lapland og fra England til
Amur-Floden; den gaar op i Schweiz’ kolde
Alpebække og Alpesøer (indtil 2500 m o. H.) og i
Norge op i Fjeldvandene indtil 900 m o. H. I
Danmark findes den hist og her i rindende
Vand; den gaar oftest i Smaastimer, i
Vandløbenes øvre Del; den er i stadig Bevægelse
mod Strømmen og snapper alle Slags Smaadyr.
Kødet er fint, men størst Anvendelse finder den
til Agn. Skalleslægten (Leuciscus) omfatter
omtr. 100 Arter, udbredte over baade den gl.
og den ny Verdens tempererede Egne. Legemet
er mere ell. mindre langstrakt, sammentrykt
og dækket af temmelig store Skæl. Baade Ryg-
og Gatfinne er korte. I Danmark findes 4 Arter:
den alm. Skalle ell. Graaskallen (L.
rutilus), Emden, ogsaa kaldet Rimte ell.
Strandkarpe (L. idus), Stæmskallen
(L. grislagine) og Rudskallen (L.
erythrophthalmus) (se i øvrigt Skalle).
Bitterlingslægten (Rhodeus) omfatter de mindste
K.; een Art i Mellemeuropa (se
Birterlingen). Regnløjen (Leucaspius delineatus)
ligner en lille Skalle, men har opadvendt Gab
og en kort Sidelinie, der kun naar over de
forreste 7—13 Skæl. 4—5 Tænder paa hvert
Svælgben, med takket og hagekrummet Krone.
Regnløjen, der bliver en halv Snes cm lang, er alm.
i Øst- og Mellemeuropa; i Danmark er den
hidtil kun funden i nogle Damme paa Sjælland.
Hunnen afsætter Rognen paa Plantestængler,
hvilke Hannen derpaa holder i uafbrudt
Bevægelse ved at slaa i Vandet med sin Hale, saa
at Æggene befries for ødelæggende
Vandskimmel. Løjeslægten (Aspius) har et langstrakt,
sammentrykt Legeme med temmelig store Skæl,
og Gabet aabner sig mod Hovedets Overflade;
Gatfinnen er et godt Stykke længere end
Rygfinnen. 2 Rækker Tænder paa hvert Svælgben,
4 ell. 5 i den indre og 2—3 i den ydre Række,
alle med hagekrummet Spids. Fra Europa og
Asien kendes en Snes Arter, hvoraf kun een,
Løjen (ogsaa kaldet Løjer ell. Løjert,
Strømskalle og Milling) (Aspius
alburnus ell. Alburnus lucidus), tilhører den danske
Fauna. Løjen udmærker sig ved rene og lyse
Farver; Ryggens graablaa Farve gaar paa
Sider og Bug over i en smuk Sølvglans. Den bliver
knap en Snes cm lang. Løjen er udbredt over
det meste af Europa N. f. Alperne; i Danmark
er den alm. i mange af vore ferske Vande, dels
i større Søer, dels i Aaløb. Løjen er en livlig
Fisk og gaar næsten altid i Stimer, holdende
 |
| Fig. 2. Teleskopfisk (Cyprinus auratus monstr.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
