Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpatherne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karpatherne [-tərnə], System af Foldebjerge,
der som en Bue strækker sig N. og Ø. f. den
ung. Slette fra Wien-Sletten, hvor de støder
op til Alperne, og til Donaus Gennembrud ved
Orsova, hinsides hvilket de fortsættes af
Balkan. Som andre Foldesystemer bestaar K. af
et stort Antal Kæder, bl. hvilke Parallellismen
er mere ell. mindre fremtrædende. Man kan
skelne mellem en ydre Zone, længst mod N.
og Ø., væsentlig dannet af Sandsten og Skifer
fra Kridttiden og den ældre Del af
Tertiærtiden, og en indre Zone, ind imod den ung.
Lavning, væsentlig bestaaende af Massiver af
eruptive Dybbjergarter, adskilt ved Omraader,
hvor Bjerggrunden dannes af mesozoiske
Sedimenter. Den ydre Zone begynder længst mod
V. med Mars-Bjergene i Mähren og de
Hvide K., som danner Vandskellet mellem
March og Waag. Disse fortsættes af
Javornik Bjergene og Jablunka
Bjergene med Jablunka Passet (551 m), over
hvilket Jernbanen gaar fra Breslau til Budapest
og Pressburg. Længere Ø. paa fortsættes de af
et System af Kæder, af hvilke den sydligste er
den højeste og danner Vandskellet og paa den
største Strækning ogsaa Grænsen mellem
Polen og Tschekkoslovakiet. Den
vandskeldannende Kæde kaldes Beskiderne. Omtr. ved
21° ø. L. gennembrydes den af Poprad, en
Biflod til Weichsel, som har sit Udspring
længere mod S. paa Tatra. Denne Lavning danner
Grænsen mellem Vest-Beskiderne og
Øst-Beskiderne. Der findes mange
Overgange over Beskiderne, til Dels med Jernbaner,
saa at de ikke danner nogen større Hindring
for Samfærdselen. Trods hensynsløs Hugst er
de endnu rige paa Naaleskov. I Østgalizien
betegnes de Kæder, som følger umiddelbart N.
for Vandskellet, med Navnet Skov-K. Det
lavere bakkede Forland er frugtbart Agerland.
Længere mod Ø. bøjer K.’s Yderzone mere og
mere mod S. og strækker sig under Navnet
Øst-K. ned gennem Grænseomraadet mellem
Moldau-Sletterne og det Transsilvanske Højland,
hvor den ender S. f. Kronstadt. Den
frugtbare Slette om Kronstadt er et
Sænkningsomraade, opfyldt med Materiale, som af Floderne
er ført ned fra de omgivende Bjerge. K.’s
Yderzone er opstaaet ved Foldning i den senere Del
af Tertiærtiden, Bjergene har bløde Former
og naar ikke store Højder. Vest-Beskiderne
naar i Babiagora til 1725 m,
Øst-Beskiderne i Sevola til 1818 m. Bjergryggene dannes i
Reglen af Sandsten, medens der har dannet sig
Lavninger, hvor den blødere Skifer træder
frem til Overfladen.
K.’s Inderzone er i Modsætning til Yderzonen
foldet allerede i Slutn. af Kridttiden og den
ældre Del af Tertiærtiden, og medens
Overskydningerne i Yderzonen gaar mod N., gaar de
her mod S. I Overensstemmelse med sin større
Alder har Inderzonen været udsat for en
stærkere Erosion. Gl. og dybtliggende Bjergarter
er blevet blottede, og endelig er det ved Brud
blevet delt i to Dele: det ungarsk-slovakiske
Bjergland og Transsilvanien. Mellem disse to
er det ung. Lavland dannet ved Sænkning, og
i Løbet af Tertiærtiden er Lavningen blevet
dækket først med Havaflejringer, senere med
Aflejringer fra Søer og Floder, hvorved den
er blevet forvandlet til en Slette. Det
ungarsk-slovakiske Bjergland er ved mindre
Sænkningsomraader delt i et Antal mere ell. mindre
isolerede Bjergdrag, hvis Retning overvejende er
SV.—NØ. ell. V.—Ø. De fleste af disse
Bjergdrag er Massiver af eruptive Dybbjergarter,
men ved Siden af disse spiller ogsaa mesozoiske
Sedimenter en stor Rolle. De fleste Steder
findes ret jævne Bjergformer, og Hindringerne
for Trafikken er ikke store. Inderzonen
begynder ved Pressburg med de smaa K. Længere
mod NØ. følger Neutra Bjergene, Lille
Tatra og Høje Tatra. Disse sidste er et
50 km langt, 15 km bredt Massiv paa alle Sider
omgivet af Lavninger, som adskiller det fra de
omgivende. Bjerge. Her ligger K.’s højeste
Toppe: Gerlsdorfer Spitze (2663 m),
Lommitzer Spitze (2634 m) og Store
Krivan (2496 m). I Modsætning til de øvrige K. er
Formerne her vilde med skarpe Tinder og stejle
Vægge. Toppene hæver sig lidt over Snegrænsen,
men er for stejle til, at Sneen kan blive liggende.
I højtliggende Kløfter, hvor Sneen samler sig,
kan smaa Driver blive liggende Sommeren over.
I Istiden fandtes her store Gletschere. Tatra er
et vanskelig tilgængeligt Bjergland af stor
landskabelig Skønhed. S. f. Høje Tatra ligger
Store Tatra og Alacsony Tatra, og
endnu længere S. paa de slovakiske (ung.)
Malmbjerge og Gollnitzer Bjergene. Disse
Bjerge bestaar af Gnejs og Glimmerskifer,
overlejret af palæozoiske Skifre og mesozoiske
Kalksten. I den vestlige Del af de slovakiske
Malmbjerge forekommer tillige tertiær Trachyt. I
Trachytbjergene findes Sølv, Guld og Kobber,
i Skiferlagene Jern, Kobber, Nikkel og Kobolt,
medens Tertiærlag ved Bjergenes Fod
indeholder betydelige Lejer af Brunkul. I denne Egn
ligger en Del gl. tyske Bjergværksstæder, hvis
Befolkning dog i Nutiden bliver mere og mere
slovakisk. De slovakiske Malmbjerge adskilles
mod S. ved et Bælte af lavtliggende Bakkeland
fra nogle smaa Bjergdrag (Matra og Bükk
Bjergene), som sammenfattes under Navnet
de ung. Mellembjerge. Disse c. 1000 m
høje Bjerge bestaar af vulkanske Bjergarter,
som er brudt frem ved Randen af det store
ung. Sænkningsomraade. Mod Ø. begrænses det
ung.-slovakiske Bjergland af en Række Brud
fra N. til S., som ligeledes har været ledsagede
af Vulkanudbrud. Først strækker sig en
frugtbar Lavning, gennemstrømmet af Floden
Hernad, derpaa de trachytiske Hegyvalja
Bjerge og Sovar Bjerge. Ø. f. disse
sender den ung. Slette sin brede nordøstlige
Udløber ind mellem de ung.-slovakiske Bjerge og
Transsilvanien og indsnævrer K. til et smalt
Bælte af Bjergland mellem disse to Højlande.
Ogsaa Sænkningsomraadets Nordøstrand har
været Sæde for Vulkanudbrud, hvis Produkter
danner en c. 1000 m Zone ved Foden af
Øst-Beskiderne.
Det transsilvanske Højland bestaar af et
400—800 m højt Plateau, gennemfuret af 200—300
m dybe Floddale og derved omdannet til et
Bakkeland. I Miocentiden laa dette Land lavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
