Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl den Dristige (Hertug af Burgund) - Karl III (Hertug af Lothringen) - Karl IV (Hertug af Lothringen) - Karl V (Hertug af Lothringen) - Karl Alexander (Prins af Lothringen) - Karl den Onde (Konge af Navarra)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig at komme til en Overenskomst med
denne, og s. A. sluttedes da ogsaa en
Vaabenstilstand mellem Ludvig og K. Denne vendte
sig nu mod Lothringen, der blev erobret Novbr
1475. I Beg. af 1476 angreb han saa med en
stor Hær Schweizerne. Egnen var imidlertid
ikke heldig for en Udfoldelse af det Rytteri og
Artilleri, hvori K.’s Hovedstyrke bestod, og ved
Granson lykkedes det 1476 det schweiziske
Fodfolk at frembringe en panisk Skræk i den
fjendtlige Hær, der opløstes i vild Flugt.
Endnu samme Sommer drog K. med en ny, meget
stor Hær ind i Schweiz, hvor han mødte
Modstanderne ved Murten. Resultatet blev et
tilintetgørende Nederlag for den burgundiske
Hær. Ved Beg. af næste Aar drog saa
Schweizerne ind i Lothringen for at gengive Hertug
René hans Land. Den afgørende Kamp kom til
at staa ved Nancy, som K. skal have udset til
sit fremtidige Riges Hovedstad. Nu blev hans
langt mindre Hær tilintetgjort i dette Slag, og
han selv faldt 5. Jan. 1477. (Litt.: Barante,
Histoire des ducs de Bourgogne de la maison
de Valois [13 Bd, Paris 1824—26, 7. Opl. 1853];
J. F. Kirck, History of C. the Bold, duke of
Burgundy [3 Bd, London 1864—68]; Rodt,
»Die Kriege Karl des Kuhnen« [2 Bd,
Schaffhausen 1844]; Brun-Lavainne, C. de
Bourgogne, son caractère, sa politique, son
gouvernement [Mémoire de la société
d’émulation de Roulaix, 1891]; Toutey, Charles le
Téméraire et la ligue de Constance [Faris
1902]).
P. M.
Karl III, Hertug af Lothringen
(1545—1608), f. 18. Febr 1543, d. 14. Maj 1608. Han var
Søn af Frants I af Lothringen og Christian II
af Danmarks Datter Kirstine. Da Faderen var
død, bemægtigede snart efter den franske
Konge Henrik II sig den umyndige Hertug K.,
som han derefter lod opdrage i Paris. K.
ægtede, da han blev voksen, 1559 Kongens
Datter Claude de France og vendte derefter hjem
til sit Land, hvor han styrede dygtig til sin
Død 1608.
P. M.
Karl IV, Hertug af Lothringen
(1624—75), f. 5. Apr. 1604, d. 18. Septbr 1675. Han
var Søn af Frants, Greve af Vaudemond, og
blev Hertug ved sin Onkel Henrik II af
Lothringens Død). Han var en ivrig Intrigemager, der
i Ludvig XIII’s Tid stod i Forbindelse med
dennes Broder Gaston i de mod Richelieu
rettede Sammensværgelser. Resultatet deraf var,
at han 1634 blev fordrevet fra sit Land af
Franskmændene. 1641 kom det til en
Overenskomst, hvorefter han kunde vende tilbage, men
allerede 1644 fandt man atter Anledning til at
fordrive ham. Ved Pyrenæer-Freden fik han
Løfte om at faa Lothringen paa den Betingelse,
at Fæstningsværkerne skulde sløjfes der, men
da han foreløbig nægtede det, kunde han først
1661 vende tilbage til sit Land. Han vedblev
dog at drive sit Intrigespil mod den franske
Regering og fordreves derfor atter 1670. 1672,
da den holl. Krig udbrød, var han med blandt
Frankrigs Fjender, og det lykkedes ham nu
ikke mere at faa Magten i Lothringen.
P. M.
Karl V, Hertug af Lothringen
(1675—90), f. 3. Apr. 1643, d. 18. Apr. 1690, var en
Nevø af Karl IV og indtraadte ved dennes Død
i hans Rettigheder uden dog at komme til at
herske i Lothringen, hvor Franskmændene da
var Herrer. 1678 ægtede han den tyske Kejser
Leopold’s Søster Eleonora Marie og deltog
derefter i dennes Kampe mod Ludvig XIV. Han
var en dygtig General, der gjorde Østerrig
store Tjenester. 1683 stod han i Spidsen for
den Hær, der befriede Wien fra Tyrkerne, og
1683—88 var han Anfører i Kampen mod disse.
1687 vandt han her det afgørende Slag ved
Mohasz.
P. M.
Karl Alexander, Prins af Lothringen,
østerr. Generalfeltmarskal, f. 12. Decbr 1712,
d. 4. Juli 1780. Han var Søn af Leopold af
Lothringen og yngre Broder til Frants af
Lothringen. Maria Theresia’s Mand, den senere
tyske Kejser. Han fulgte Broderen til Wien,
hvor han gik i østerr. Tjeneste og 1737—39
deltog i Krigen mod Tyrkerne. Under den
østerrigske Arvefølgekrig var han en af de mest
anvendte østerrigske Feltherrer, men han var
lidet heldig. 1742 slog Frederik II ham i
Böhmen ved Chotusitz, siden anførte han Angrebet
paa Frankrig uden at udrette stort, og 1745
blev han atter slaaet af Frederik II i Slaget
ved Hohenfriedberg i Schlesien. Endelig
kæmpede han 1746 mod Franskmændene i Belgien;
han led her Nederlaget ved Raucoux 1746, der
gjorde Franskmændene til Herrer i
Nederlandene. Under den preussiske Syvaarskrig
1756—63 blev han 1757 kaldt hjem fra den
Guvernørstilling i Belgien, han i Mellemtiden havde haft,
for at blive Overfeltherre over hele den østerr.
Hær. Han viste sig dog paa ingen Maade
Stillingen voksen. Allerede 1757 tabte han Slaget
ved Prag; 1758 led han derpaa det store
Nederlag ved Leuthen, skønt han havde omtr. 90000
Mand mod Frederik II’s 30—40000. Maria
Theresia tabte derefter Tilliden til hans
Feltherreevner, og han sendtes nu tilbage til Belgien
som Generalguvernør der.
P. M.
Karl den Onde, Konge af Navarra
(1349—87), f. 1332, d. 1. Jan. 1387. Han var Søn af
Filip af Evreux og Johanne, den franske Konge
Ludvig X’s Datter. Efter Moderen arvede han
1349 Navarra, efter Faderen fik han en Del
Besiddelser i Normandiet. 1352 ægtede han en
Datter af Johan den Gode af Burgund. Som
Søn af Ludvig X’s Datter vilde han, hvis
ikke den saliske Lovs Arvefølge var blevet
gjort gældende, være blevet Konge af
Frankrig; han følte sig derfor tilsidesat og førte en
stadig Intrigepolitik mod den fr. Regering.
Først allierede han sig med Englænderne,
siden med Étienne Marcel og de parisiske
Borgere, som han dog endte med at forraade til
Dauphinen 1358. Ogsaa siden vedblev han dog
at være en stadig Fare for Kronen, og Karl V
vendte sig derfor efter sin Tronbestigelse mod
ham og fratog ham de normanniske
Besiddelser, der gav saa let Adgang til at træde i
Forbindelse med Englænderne. K. søgte med eng.
Hjælp at tage dem tilbage, men han blev slaaet
ved Cocherel 1364 og maatte 1365 slutte en
Overenskomst, hvorved han ombyttede sine
normanniske Besiddelser med Baroniet
Montpellier. Han vedblev dog stadig at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
