Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl XV (sv. og norsk Konge) - Karl (svensk Prins) - Karl I (Konge af Storbritannien og Irland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Forhaabninger om svensk-norsk Hjælp
1864. At denne udeblev, var ikke K.’s Skyld; selv
ønskede han intet hellere end at bringe Hjælp, og
han sørgede dybt, da dette ikke kunde ske. Han
bøjede sig imidlertid for sine Ministres, fremfor
alt De Geer’s, Forestillinger, der hovedsagelig
var baserede paa den farlige almeneuropæiske
Situation og paa Sveriges utilfredsstillende
Hærorganisation. Udgangen af den dansk-tyske Krig
og endnu mere af Krigene 1866 og 1870—71
gjorde det sv. Hærordningsspørgsmaal
brændende. K. tog stærk Del i Forsøgene paa dette
Spørgsmaals Løsning. Selv ønskede han et
stærkt Forsvar, men med Bibeholdelse af det
gl., af ham saa højt beundrede
»indelningsverket«, hvorefter den staaende Armés Underhold
væsentlig var fordelt paa Jordejerne, saaledes
at Soldaten i de fleste Tilfælde tillige var
Jordbruger; »en lille, men god Hær« var hans
Ønskers Maal. — K. var en i mange forsk.
Retninger begavet Personlighed; som Maler var
han fremragende dygtig, og hans Digtergave,
saaledes som den fremtræder i hans udgivne
Digte, var ikke ubetydelig. Han var overalt i
Sverige og Norge i høj Grad populær; man
satte stor Pris paa hans Aabenhed,
Ligefremhed og ridderlige Karakter og saa gerne
gennem Fingre med de Svagheder, der klæbede
ved ham, og som han selv ikke skjulte. K.’s
Helbred var i de senere Aar af hans Liv nedbrudt,
og han blev tillige stærkt greben af Dronning
Lovisa’s Død 30. Marts 1871. Efter en Baderejse
til Aachen i Sommeren 1872 vendte han meget
svag tilbage til Sverige og naaede ikke længere
end til Malmø, hvor han døde. K. efterlod kun
eet Barn, Datteren Lovisa (Josefina Eugenia),
f. 31. Oktbr 1861, formælet 28. Juli 1869 med
Kong Frederik VIII af Danmark. Sønnen Karl
Oskar Vilhelm Frederik, Hertug af
Södermanland, f. 14. Decbr 1852, var allerede d. 13.
Marts 1854. En Rytterstatue af K. er rejst i
Sthlm ved Indgangen til Djurgården. (Litt.:
Bååth-Holmberg, »Carl XV som enskild
man, konung och konstnär« [Sthlm 1891]; De
Geer, »Minnen«, II [Sthlm 1893]; Johs.
Almén, »Ätten Bernadotte« [Sthlm 1893]; Ths.
Thoresen, »Kong Karl og Dronning Louise«
[Kria 1873]; Yngvar Nielsen, »Det norske
og svenske Kongehus fra 1818« [Kria 1883];
v. Dardel, »Minnen« [Sthlm 1911 o. ff.]).
A. S.
Karl (Oscar Karl Vilhelm), sv. Prins,
tredje Søn af Kong Oscar II og Dronning Sofia,
f. 27. Febr 1861, bærer Titelen Hertug af
Vestergötland. K. har særlig uddannet sig i
Kavalleritjenesten og har i lang Tid fungeret som
Kavalleriinspektør, hvorved han har indlagt sig stor
Fortjeneste af det sv. Rytteris Udvikling. Som
Leder af »Røde Kors« i Sverige har K. paa en
i høj Grad velsignelsesrig Maade været
virksom, særlig under Verdenskrigen ved
Udvekslingen og Omsorgen for Krigsfanger og ved
Understøttelse af Børn fra de nødstedte Lande.
Han viste herved hurtig Initiativ og stor Energi;
en Anerkendelse af hans betydningsfulde
Virksomhed var det, at det medicinske Fakultet ved
Upsala Universitet tildelte ham den medicinske
Hædersdoktorgrad. K. er Præsident i
Karolinska Förbundet, hvis Formaal er
Forskning af Karl XII’s og hans Tids Historie;
han har beklædt denne Post fra Forbundets
Stiftelse 1910, K. blev 27. Aug. 1897 formælet
med Prinsesse Ingeborg, Datter af Kong
Frederik VIII af Danmark. I deres Ægteskab er født
Prinsesse Margaretha (1899), gift 1919 med
Prins Axel af Danmark, Prinsesserne Marta
(1901) og Astrid (1905), samt Prins Karl, Hertug
af Östergötland (1911).
A. S.
Karl I, Konge af Storbritannien og Irland
(1625—49), f. 19. Novbr 1600 i Skotland,
henrettet 30. Jan. 1649, 2. Søn af Jakob I og Anna
af Danmark, var ved sin ældre Broder Henrik’s
Død 1612 blevet Tronarving og modtoges ved
sin Regeringstiltrædelse med levende
Forhaabninger af hele det eng. Folk. Hans Optræden
mod Faderens sp. Politik i dennes sidste Aar
havde gjort ham populær; men man var
misfornøjet med, at han lod sig lede af Buckingham,
der indtil sin Død (1628.) blev hans vigtigste
Raadgiver og som saadan den egl. Leder af
Englands Politik. K. havde faaet en god
Opdragelse og var ren af Sæder; hans
Uddannelse var særlig gaaet i teol. Retning, men han
havde ogsaa Kendskab til Naturvidenskaberne
og Interesse for Kunst og Musik. I
Udenrigspolitikken havde han tidlig taget Del og var
inde i alle Forhold vedrørende den indre
Politik. Her delte han Faderens Syn og holdt paa
det bestemteste paa Kongedømmets
Rettigheder, som han vilde udøve uden Folkets
Indblanding. Han var meget samvittighedsfuld og
ønskede intet hellere end sit Folks Vel. Men
uheldigvis blev han Konge paa en Tid, da der
var en stærk Stræben oppe hos det eng. Folk
efter forøget Indflydelse paa Regeringens
Førelse, og tillige delte han ikke dets Syn paa
Englands Hovedopgave som Kamp imod
Katolicismen. Herved kom han i Modsætning til sit
Folk, og hele hans Regering blev en Kamp om
Forfatningen. At Striden blev uforsonlig, og at
han bukkede under i den, skyldtes hans Mangel
paa Evne til at bedømme, hvad det var, det
virkelig gjaldt, og de Midler, der stod til hans
Raadighed, samt hans Upaalidelighed, som blev
saa stor, at til sidst ingen stolede paa ham
mere, og at alle ansaa ham for en stadig Fare
for lovlig Orden i Landet.
Allerede med sit første Parlament kom han
i Strid, da det ikke vilde bevilge ham Penge
til Fortsættelse af Krigen med Spanien, uden
at han gennemførte Straffelovene mod
Katolikkerne og tog Raadgivere, som havde dets
Tillid. Her viste de skadelige Følger af hans
Falskhed sig, idet han ved sit Giftermaal med
den fr. Prinsesse Henrietta Maria var gaaet
ind paa at gøre de eng. Katolikker
Indrømmelser, skønt baade han og Jakob havde lovet
Parlamentet, at saadant ikke skulde ske. For
øvrigt kom Striden, til at staa om Toldafgifterne
(tonnage and poundage), som plejede at
bevilges Kongerne for Livstid, men som
Parlamentet i Mistillid til Kongens Raadgivere kun vilde
bevilge for eet Aar. K., der heri saa et Angreb
paa Buckingham, opløste Parlamentet, inden
Loven havde været for Overhuset. Alligevel
opkrævede han Toldafgifterne. Det næste
Parlament hævdede ligeledes Skattebevillingsretten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
