Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl XI (sv. Konge) - Karl XII (sv. Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertugen (1689). Forbindelsen mellem Sverige og
Gottorp knyttedes endnu fastere ved Aftalen
om Giftermaal mellem Hertug Frederik IV og
K.’s Datter Hedvig Sofia i St f. den af den
danske Regering ønskede Forbindelse mellem
hende og Kronprins Frederik. Dog afsluttedes der
mellem de nordiske Riger et Forsvarsforbund
til Handelens Beskyttelse under Krigen
1688—92 mellem Ludvig XIV og hans Fjender. K.
afholdt sig trods gentagne Forestillinger fra
begge Sider fra virksommmere Deltagelse i denne
Krig og blev til sidst antaget som Mægler.
Den store Magt, K. under Krigen havde
vundet, var lidt efter lidt af Stænderne blevet
bekræftet og forøget. 1680 blev Kongen fritaget
for at høre Raadet, 1682 tilkendtes der ham en,
cm ikke ubegrænset, saa dog ret vidtgaaende
Lovgivningsret; af Stændernes Magt til at
vedtage Udskrivninger og Bevillinger blev han i
høj Grad uafhængig ved »indelningsverket«’s
Oprettelse og ved den Bemyndigelse, han 1689
fik tilved udbrydende Krig at udskrive Skatter,
indtil Freden var genopnaaet. K. arbejdede dog
stedse i nøje Samvirken med Stænderne, da
han mente at behøve deres Støtte og deres
Bekræftelse af de gennemgribende
Forandringer.
K.’s store Magt og mageløse Arbejdskraft
muliggjorde, at foruden ovennævnte store
Reformer en Mængde i Mands Minde svævende
Spørgsmaal ell. lagte Planer nu løstes ell.
gennemførtes. K. var ikke de store og geniale
Statsmandstankers Mand, men han havde et sundt
Omdømme og var utrættelig i at vaage over og
fremskynde ethvert samfundsnyttigt Arbejde.
Næppe er der i Sverige blevet udrettet saa
meget paa saa kort Tid som under hans
Regering. De kirkelige Forhold blev nu endelig
ordnede, først og fremmest ved Kirkeloven af
1686, som stillede Kirken under Kongens
Styrelse og Statens Jurisdiktion. For videnskabelig
Forskning virkede K. med Iver, skønt selv uden
Lærdom, ligesom ogsaa for den højere
Dannelse og for Folkeundervisningen, Retsvæsenet
forbedredes. K. deltog flittig i Raadets
Behandlinger af Retssager i højeste Instans og paasaa,
at streng Retfærdighed skete Fyldest uden
Personsanseelse. Det gl. Arbejde paa en ny alm.
Lovkodeks genoptoges med Kraft (1686), og ved
K.’s Død var fl. af den ny Lovs væsentlige
Afsnit fuldendte og stadfæstede af Kongen. Som
ingen foregaaende Regent sørgede K. for de
erobrede Provinsers Inkorporation i Sverige.
Sv. Lov og sv. Kirkeordning indførtes i de
tidligere dansk-norske Landsdele med
Befolkningens fulde Tilslutning; Livland og Estland
forbandtes nærmere med Sverige, og der blev
truffet Foranstaltninger for at fri Bønderne i
disse Lande ud af Livegenskabet. Saaledes
vandt K. her, ligesom overalt i Riget, Almuens
varme Hengivenhed. For Næringslivets
Fremme udrettedes meget, om end det udøvede
Statsformynderskab ikke altid var af det gode. I alt
tog K. den mest indgaaende Del, bistaaet af en
Mængde dygtige Embedsmænd, som vel maatte
underkaste sig det haardeste Arbejde, men
ogsaa kunde vente Forfremmelse udelukkende
efter Fortjeneste. Større Foretagender, som
Reduktion og »indelningsverk«, gennemførtes af
en Mængde centrale ell. provinsielle
Kommissioner under uophørlig Indgriben fra K.’s Side.
Med rastløst, pligttro Arbejde, med
Retskaffenhed, Alvor og Kraft og med udpræget Held
udførte K. sin Kongegerning. Trods Misgrebene
i Udenrigspolitikken, trods Overdrivelserne og
Ensidighederne i den indre Styrelse, som
foraarsagede de enkelte saa mange Lidelser, var
hans Regering for Riget i dets Helhed
velgørende som faa og den, Sverige under den Tids
Forhold mest tiltrængte. K.’s Statue, modeleret
af Börjesson, rejstes 1897 i Karlskrona. En
anden Statue af K. (ligesom af Karl X og Karl XII)
findes bl. Statuerne af Wittelsbacherne i
München.
Det 1675 aftalte Ægteskab mellem K. og den
milde, hjertensgode Ulrika Eleonora (d. 1693)
fuldbyrdedes 1680. Med hende havde K.
Børnene Hedvig Sofia, Karl og Ulrika Eleonora
samt fire Sønner, som døde i en spæd Alder.
(Litt.: F. F. Carlson, »Sveriges historia
under konungarne af Pfalziska huset«, II—V
[Sthlm 1856—79] samt Arbejder af G. Björlin,
A. Fryxell, G. R. Fåhræus, M. Höjer, A. D.
Jørgensen, O. Malmström, Svedelius, M.
Weibull og N. Wimarson).
(P. Ø.). A. S.
Karl XII, sv. Konge, Pfalzgreve af
Zweibrücken, f. 17. Juni 1682, d. 30. Novbr (gl Stil) 1718,
Søn af Karl XI og Ulrika Eleonora, Frederik
III af Danmarks Datter. K. fik en omhyggelig
Uddannelse,
særlig i de
milit.
Videnskaber. Han
blev Konge 5.
Apr. 1697, til
at begynde med
under
Formynderskab af sin
Farmoder
Hedvig
Eleonora og 5
Raadsherrer,
men
erklæredes for myndig
af Rigsdagen
allerede efter
noget over et
halvt Aars
Forløb; allerede
under Formyndertiden havde han haft
betydelig Indflydelse paa Forretningerne, og i fl. a.
Lande fandtes lige saa lav Myndighedsalder,
hvorfor Myndighedserklæringen i og for sig
ikke kan anses for et særlig mærkværdigt ell.
enestaaende Tilfælde. K. fulgte indtil videre sin
Faders Udenrigspolitik; saavel ved denne som
ved den indre Styrelse viste han fra Beg. stor
Pligttroskab og Arbejdsomhed, paa samme Tid
som han bestemt udøvede Enevoldskongens
Myndighed. Faderens samlede Finansmidler
maatte for en stor Del anvendes til at afhjælpe
den ved den haarde Hungersnød foraarsagede
Elendighed.
Til den store fjendtlige Alliance, som nu efter
Anstiftelse af Danmark sluttedes mellem dette
Land, Kong August af Sachsen—Polen, og Tsar
 |
| Karl XII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
