Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapitalrenteskatten - Kapitalskat - Kapitalværdi - Kapitel (Afsnit) - Kapitel (se Domkapitel) - Kapitelstakst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indførelsen af en K. kunne indtræde en
midlertidig Dobbeltbeskatning. Selv i dette Tilfælde
vil en K., hvis man vil bevare et System af
Udbytteskatter, være ønskelig under Hensyn til
den voksende Bet. af de Formueværdier, der
falder ind under Skatten.
I Teorien kunde der anføres noget til
Forsvar for kun at beskatte den rene Rente,
altsaa med Udskillelse af den i den højere Rente
liggende Risikopræmie. Hvis man imidlertid
ikke vilde slaa sig til Ro med at beregne den
rene Rente = en som alm. fastslaaet Rentefod,
hvilket ikke var korrekt, vilde man staa over
for den i Praksis næsten uløselige Opgave i
hvert enkelt Tilfælde at skulle afgøre, hvor
meget af en vis Rente ell. et vist Udbytte der
skyldes Risikoen. Forsøget paa at udskille den
sidste maa derfor opgives. Hvor en Rente
beskattes i Forbindelse med Amortisationsbeløb,
som Tilfældet er med Livrenter, bør kun
Renten rammes. K. kan opkræves ved
Indtægtskilden el. hos den til Rentenydelse berettigede
Person. Den førstnævnte Fremgangsmaade, hvor
Skatten opkræves paa det Sted, hvor Indtægten
først kommer til Eksistens, f. Eks. hos Debitor
ell. det udbyttegivende Aktieselskab, har den
Fordel, at man kan ramme Udbytte, der
erhverves inden for Statens Grænser, men gaar
til Udlandet, men udelukker ell. vanskeliggør
Hensyntagen til personlige Forhold og kan i
alt Fald lettest bringes til Anvendelse lige
over for en ensidig Skat paa indenlandske
offentlige Effekter (Kuponskat). Hvor der
derimod eksisterer en alm. Kapitalrentebeskatning,
taler vægtige Grunde for at opkræve Skatten
hos den til Rentenydelse berettigede Person.
Staten bliver herved i Stand til at beskatte
fremmede Obligationer og kan tage Hensyn til
individuelle Forhold, f. Eks. fritage smaa
Indtægtsbeløb, ligesom denne Opkrævningsmaade
mindre end Kuponskatten opfordrer Kreditor
til at kaste Skatten over paa Debitor.
En K. haves i en Række europ. Lande.
I Italien er Skatten paa Renter og Udbytte af
de rene Kapitalanlæg en Del af Imposta mi
Redditi de la Richezza mobile og falder i to
Klasser, efter som Skatten udredes efter den
højeste Skatteprocent (20 %) ell. med 3/4 deraf.
Frankrig indførte efter den fr.-tyske Krig en
3 %, senere 4 % Skat paa visse Værdipapirer
som et nyt Led i det allerede bestaaende
System af Udbytteskatter. Skatten ramte navnlig
Renter og Udbytte af Aktier samt Renter af
Obligationer, udstedte af offentlige Samfund.
I Storbritannien er Afdeling C en Skat paa
Rente og Dividender, der betales af offentlige
Kasser i Ind- og Udland. Statsobligationer og
Panteobligationer i faste Ejendomme er fri.
En K. findes desuden i en Række tyske Stater,
f. Eks. Baden, Bayern og Württemberg.
C. T.
Kapitalskat, se Kapitalrenteskat.
Kapitalværdi af en Annuitet, se Annuitet.
Kapitel (lat.), capitulum, Formindskelsesform
af caput (Hoved), større ell. mindre Afsnit af
en Bog ell. en Lov. I Oldtidens Latin er det
den uformindskede Form, caput, der bruges
i denne Bet., idet K. da er Underafdeling af
liber, en Bog (d. v. s. større Afsnit af et
Prosaskrift ell. ogsaa hele dette), og atter deles i
Paragraffer; men fra Middelalderen er
Diminutivet kommet i Brug.
E. G.
Kapitel, se Domkapitel.
Kapitelstakst — benævnt efter den Takst,
som Domkapitlerne i sin Tid satte for
Kornydelsen til Kirken og dens Embedsmænd —
kaldes den Middelpris, som i Danmark skal
sættes aarlig paa de vigtigste Kornvarer.
Tidligere sattes K. paa Grundlag af de i Aarets
Løb modtagne Indberetninger fra samtlige
Underøvrigheder og Præster samt en Tillidsmand,
valgt af Kommunalbestyrelsen for hver
Kommune i Landet uden for Kbhvn, angaaende,
hvad Middelpriserne paa de paagældende Varer
havde vædret i deres Distrikter i de siden
Sædens Indhøstning forløbne Maaneder, hvilke
Oplysninger skulde være grundede paa nøje
Opgivelse af de virkelig stedfundne Priser. K.
fastsattes af Stiftsøvrigheden; de offentliggjort
des aarlig for hele Landet af statistisk Bureau.
Efter at der allerede tidligere var gjort
Skridt til Ændring i disse Regler for
Fastsættelsen, der fandtes forældede, særlig for saa
vidt Præsternes Deltagelse i Fastsættelsen
angik, gik man p. Gr. a. de unormale Forhold
under Verdenskrigen over til for 1917—20 at
fastsætte Taksterne ved særlige Love for hvert
Aar, og endelig gav man ved en L. af 6. Maj
1921 helt ny Regler for, hvorledes K.
fremtidig skal fastsættes. Herefter skal der for hvert
af Landets Stifter — for Ribe Stift dog særskilt
for Vejle, Ribe og Ringkøbing Amter — samt
særskilt for Bornholm sættes K. paa Rug, Byg
og Havre. For Sjællands, Fyns og
Lolland-Falsters Stifter sættes der endvidere K. paa
Hvede. Derimod bortfalder Ansættelse af K. paa
Ærter, Boghvede, Boghvedegryn, Smør, Flæsk
og Honning, idet Loven fastsætter bestemte
Pengebeløb — svarende til Gennemsnittet af K.
for 1897—20 med Udskydelse af de 4 højeste
og de 4 laveste Takster —, med hvilke
Afgifter, der skal betales med Penge, efter de
hidtil satte K. paa disse Varer, fremtidig skal
udredes. Til at medvirke ved K.’s Fastsættelse
paa de fornævnte Kornsorter nedsættes for
hver Amtsraadskreds og de i Forbindelse med
samme staaende Købstæder et Nævn,
bestaaende af 5 Medlemmer, der vælges af
Amtsraadet. Nævnet fastsætter ved Udgangen af
hvert Aars Septbr og Novbr Maaned samt ved
Midten af den paafølgende Jan. Maaned Pris
paa de paagældende Varer pr 100 kg, og
under Hensyn til Værdien af alt det i
Amtsraadskredsen avlede Korn af paagældende Sort.
Indberetninger om Ansættelserne med Angivelse af
Kornets holl. Vægt indsendes til det statistiske
Departement, og dette beregner derefter inden
Udgangen af hvert Aars Jan. Maaned for hver
K.-Kreds K. for det foregaaende Aar som et
Gennemsnit af de af Nævnene opgivne Priser.
Udregningen sker efter Forholdet mellem
Kredsens samlede Hartkorn og den Del af dette
Hartkorn, som repræsenteres af de enkelte
Nævn. Til Brug ved Udredelsen af Afgifter
omregner Departementet den fastsatte Takst
til Tøndemaal. K. bekendtgøres af det statistiske
Departement i Statstidende.
O. D.
I Norge fastsættes K. aarlig af
Stiftsdirektionen for hvert Bispedømme, L. 17. Aug. 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
