Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapernaum - Kapers - Kapersfamilien - Kap Farvel - Kapgummi - Kap Haïti - Kap Hatteras - Kap Hoorn - Kapidschi - kapillar - Kapillarelektricitet - Kapillarelektrometer - Kapillarer - Kapillaritet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapernaum (kefar nahum, »Nahums
Landsby«), By ved Gennesaret Sø, kendt fra det
ny Test. som »Jesu egen By« og Simon Peter’s
Hjemsted. Over 600 e. Kr. paavistes Peter’s
Hus, over hvilket der var bygget en
Basilika. K. er sikkert det nuv. Tell hum ved
Gennesaret-Søens nordvestlige Bred. Her
findes en Del Ruiner; bl. a. har det tyske
Orientselskab udgravet en Synagoge, der var delt i 3
Skibe ved Søjler med korintiske Kapitæler.
J. P.
Kapers, Blomsterknopperne af Capparis
spinosa. Knopperne indsamles, naar de har naaet
en Størrelse som et Peberkorn ell. en Ært, og
man lader dem derpaa visne, hvorefter de
nedlægges i Eddike med en større ell. mindre
Tilsætning af Salt ell. i Salt alene. De bedste,
Provence-K., kommer fra Toulon, Marseille,
Cette og Nice, men ogsaa Italien og Spanien
udfører betydeligt. Forfalskninger med
Blomsterknopper af et lgn. Udseende, f. Eks. af
Engblomme og Tropæolum forekommer af og
til, men opdages let, naar man aabner
Knopperne forsigtig, idet K. har 4 Bægerblade, 4
Kronblade, talrige Støvblade og en stilket
Frugtknude, medens f. Eks. Engblomme har 5
Bægerblade og ingen Kronblade, og Tropæolum
har 5 sammenvoksede, til en Spore forlængede
Bægerblade. Ogsaa de umodne, giftige Frugter
af en Art Vortemælk er fundne anvendte som
Forfalskningsmiddel. I Frankrig nedlægges ofte
ogsaa de langstrakte Frugter i Eddike under
Navn af Cornichons de caprier.
K. M.
Kapersfamilien (Capparidaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Valmueordenen,
Urter ell. Buske med spredte, hele ell. fingrede
Blade. Blomsterne, der sidder enkeltvis ell. i
Klase, minder i deres Bygningsplan meget om
Korsblomstredes; de er tvekønnede og firtallige,
med 4 ell. 6 ell. talrige Støvdragere, der
undertiden sidder paa en Androfor; ofte er de noget
uregelmæssige. 2 til mange Frugtblade;
Frugtknuden er en- ell. flerrummet og ofte siddende
paa en Gynofor. Frugten er forsk.; Frøene har
ingen Frøhvide. C. 400 Arter, kun i tropiske og
subtropiske Egne. De har ringe økonomisk Bet.
Den vigtigste Slægt er Capparis (s. d.).
A. M.
Kap Farvel, 1) Kap Statenhuk,
Grønlands Sydspids, ligger paa 59° 46′ n. Br., altsaa
omtr. paa Breddegrad med Kria og Petrograd.
Det er en c. 300 m høj Klippe, som ikke ligger
paa Fastlandet, men paa en foranliggende lille
Ø. 2) Cap Farewell, Forbjerg paa det
nordvestlige Hjørne af Ny-Zeeland’s Sydø,
ligger paa 40° 30′ 55″ s. Br. og betegner den
vestlige Grænse for Cook-Strædet.
G. Ht.
Kapgummi, se Gummi arabicum.
Kap Haïti, Kap Haïtien, se Cap Haïti.
Kap Hatteras [-’hätərəs], Forbjerg paa
Østkysten af U. S. A., 35° 15′ 12″ n. Br., danner
Albuen paa den vinkelformede Laguneø, der
skiller Pamlico Sound fra det aabne
Atlanterhav. Farvandet ved K. H. er frygtet af
Sømændene for sine Sandbanker og Grunde.
G. Ht.
Kap Hoorn [-ho.rn], Cabo de Hornos,
Sydamerikas Sydspids, 55° 58′ 40″ s. Br. og 67° 16’
9″ v. L. f. Grw., ligger ikke paa Fastlandet,
men paa en lille Ø hørende til
Hermite-Gruppen S. f. Ildlandet og bestaar af en brat, 150
m høj Klippe. Omsejlingen af K. H. har altid
været anset for meget besværlig, særlig fra
Atlanterhavs-Siden, p. Gr. a. den stærke,
østgaaende Strøm og de hyppige, voldsomme
Vestenstorme, hvorfor Dampere i Reglen passerer
Magelhaes-Strædet. K. H. er opdaget 29. Jan.
1616 af Hollænderne Le Maire og Schouten og
har faaet Navn efter den sidstes Fødeby Hoorn.
G. Ht.
Kapidschi [kapy’dji] (tyrk.) ɔ: Dørvogter.
Disses Chef, K. baschi, var i den ældste Tid en
af de ypperste Dignitarer ved de osmanniske
Sultaners Hof.
J. Ø.
kapillar (lat.), haaragtig, haarfin.
Kapillarelektricitet. Saafremt noget
Kvægsølv berører en Vædske, hvori der findes mange
Merkuroioner (Kvægsølvioner med een positiv
Ladning), vil nogle af disse Ioner trænge ind i
Kvægsølvet ell. adsorberes paa dettes Overflade.
Herved lades Kvægsølvet positivt, medens
Vædsken faar en negativ Ladning. Saafremt
derimod Kvægsølv berører en Vædske med meget
faa Merkuroioner, vil der fra Kvægsølvet
sendes Merkuroioner ud i Vædsken; derved bliver
Vædsken positiv og Kvægsølvet negativ elektrisk.
Det kan følgelig tænkes, at Kvægsølv kan
være i Berøring med en Vædske af en saadan
Merkuroionkoncentration, at der hverken vil
vandre Merkuroioner til ell. fra Kvægsølvet.
Under disse Omstændigheder opstaar følgelig
intet elektrisk Dobbeltlag.
Kapillarelektrometret er et Maaleapparat, der grunder
sig herpaa. Som bekendt vil
Overfladespændingen gøre en Overflade saa lille som muligt; men
en elektrisk Ladning, hvad enten den er positiv
ell. negativ vil gøre en Overflade saa stor som
muligt. De to Faktorer, Overfladespændingen og
den elektriske Ladning, modvirker altsaa
hinanden. Hvis Berøringsfladen mellem Kvægsølv
og Vædske findes i et Kapillarrør, vil
Kvægsølvoverfladen staa saa lavt som muligt, naar
der intet Dobbeltlag findes; i dette Tilfælde
virker nemlig Overfladespændingen alene.
Derimod vil Overfladen stige, saafremt man giver
Kvægsølvet en positiv ell. negativ Ladning. Til
hver Spænding Kvægsølvet saaledes faar, svarer
en bestemt Stand af Overfladen. Apparatet kan
følgelig benyttes som Voltmeter; men det
benyttes praktisk talt udelukkende som
Nulinstrument. (Kompensationsmetoden til Maaling af
elektromotorisk Kraft). Ved Hjælp af Apparatet
kan Enkeltpotentialer bestemmes, idet dette
fungerer som Nulelektrode.
Lgn. elektriske Dobbeltlag opstaar i Alm. naar
to Stoffer har en Overflade fælles, og disse
Forhold spiller paa mange Omraader en stor Rolle,
f. Eks. ved Elektrolyse, ved Overspænding, ved
kapillarelektriske Bevægelser og ved Teorien
for galvaniske Elementers elektromotoriske
Kraft. (Litt.: Freundlich,
»Kapillarchemie« [Leipzig 1909]).
K. E.
Kapillarelektrometer, se
Kapillarelektricitet.
Kapillarer, d. s. s. Kapillærkar eller
Haarkar, se Blodkar.
Kapillaritet (lat.), Haarrørskraft, en
Ejendommelighed ved Vædskers Overflade, som
bl. a. viser sig derved, at Vædsker kan stige
op i snævre Bør (»Haarrør«, af capillus (lat.),
et Haar). En mere træffende Betegnelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
