Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kantor - kantre - Kantshintshinga - Kantshou - Kantshoufu - kantsætte - Kanttræ - Kantusse - Kânûn - Kanuri - Kanykov - Kanyle - Kaolin - Kaolinsandsten - Kaos - kaotisk - Kap - kapabel - Kapacitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kantor (af lat. cántor, »Sanger«), den
kirkelige Embedsmand, der fungerer som
Menighedens Forsanger og Leder af Kirkekoret. I
Tyskland, som ogsaa i Danmark og Norge til
Midten af 19. Aarh., den gl. Titel paa de
Lærere, saavel ved de højere Latinskoler som
Folkeskolerne, der havde Skolekoret under sig
og tillige Ledelsen af den kirkelige Korsang.
Embedet som K. kaldes Kantorat.
S. L.
kantre, se kæntre.
Kantshintshinga (Kanchanjanga), et
af Himalajas højeste Bjerge (8580 m), ligger i
det nordøstligte Hjørne af Nepal tæt ved
Grænsen af Thibet og Sikkim.
M. V.
Kantshou, By i det nordvestlige Kina i
Prov. Kansu, ligger i en Oase ved Foden af
Nanshan-Kæden og er en af Jymönn-Passagens
vigtigste Handelsstæder, der, skønt den led
meget under det 1876 dæmpede Dunganoprør,
igen antages at have naaet et Folketal paa c.
150000 Indb.
M. V.
Kantshoufu, By i Prov. Kansu i Kina, ved
Handelsvejen til Hsinchiang, 150000 Indb.
M. V.
kantsætte (Søv.) ell. sætte Kant er at stille
Sejlene saaledes, at de faar den for Skibets
Fremdrivning gunstigste Stilling.
Kantsætningen er derfor afhængig af Skibets Kurs i
Forhold1 til Vindretningen.
C. B-h.
Kanttræ, i Modsætning til det uforarbejdede
runde Træ alt Træ, som er skaaret ell. hugget
til rektangulær ell. kvadratisk Form, selv om
Kanten ikke er ren, men til Dels har Bark.
Barkkanten, Vankanten maa dog ikke naa ud
over en vis relativ Størrelse.
F. W.
Kantusse, et Ord af usikker Oprindelse, der
tidligere benyttedes i daglig Tale i Danmark
som Navn for medicinsk Forberedelseseksamen.
Kânûn, et orientalsk, citerlignende
Strengeinstrument, der efter Navnet at dømme
stammer fra det gr. Kanon (Monokord).
S. L.
Kanuri, det herskende Negerfolk i Bornu,
V. f. Tsad-Søen. De driver Agerbrug og er ret
dygtige Haandværkere. Religionen er den
muhammedanske.
K. B.-S.
Kanykov [’kanikåf], se Chanykov.
Kanyle (fr. canule) benyttes i Kirurgiens
Instrumentlære for at betegne forsk.
rørformede Instrumenter ell. Dele af saadanne. Man
har saaledes Trakealkanylen til
Indlæggelse i Luftrøret (Trakea) efter Luftrørssnittet
(s. d.). Ved den saakaldte Troikart (s. d.),
der bestaar af et Rør med et indskudt Spyd
(benyttes til Udtømmelse af Vædsker fra
Hulrum), kaldes Røret K. Til langsom Udtømmelse
af Vattersot har man anvendt smaa K., der
stikkes ind gennem Huden. K. er oftest af Sølv,
Nysølv, Guld, Aluminium. Ved Rør af Glas ell.
Gummi benyttes ikke ofte Ordet K.
V. Sch.
Kaolin (Porcelænsjord), et Mineral, som
bestaar af vandholdigt Aluminiumsilikat, 2H2O .
Al2O3 . 2SiO2. Navnet er et kin. Stedsnavn
(Kauling). K. findes i Naturen oftest som hvide,
pulverformede, i fugtig Tilstand plastiske
Masser, stærkt opblandede med Kvartskorn, ell.
den kan tillige indeholde Jernforbindelser, der
giver den rød ell. brun, sjældnere grønlig
Farve. Det rene Kaolinpulver (Kaolinit) viser
sig under Mikroskopet bestaaende af smaa,
glimmerlignende Krystalskæl, af og til har man
fundet lidt større, veludviklede Krystaller
(monokline). Vægtfylden er 2,6. — K. er overalt
opstaaet ved Forvitring af Aluminiumsilikater,
især af Feldspat. Sin Hovedudbredelse i
Naturen har K. som en Hovedbestanddel i de
fleste Slags Ler, hvor den imidlertid er stærkt
forurenet af andre pulverformede Mineraler.
I ren Tilstand findes den i smaa Mængder af
og til paa Malmgange, som tydelig krystallinske
Aggregater (Nakrit) og sammen med
Jernmalme i kulførende Dannelser; som saakaldet
Stenmarv danner den i ret fast,
sammenhængende Tilstand smaa Gange og
Udfyldninger, f. Eks. i Porfyren ved Rochlitz i Sachsen.
Som alm. K. danner den af og til Lejer af
betydelig Udstrækning og stor økonomisk
Værdi. Disse større Kaolinlejer er oftest opstaaede
ved en paa Stedet foregaaet Omdannelse af
Granit- ell. Porfyrmasser, de indeholder derfor
al den opr; Bjergarts Kvarts og ofte en Del
uforvitret Feldspat. Ved Yrieux i Nærheden af
Limoges i Frankrig findes det bedste
Kaolinleje i Europa (opdaget 1765), som leverer
Materiale til Sèvres-Porcelænet. Andre betydelige
Forekomster findes bl. a. ved Aue ved
Schneeberg i Sachsen, ved Karlsbad i Böhmen og
især ved St Austell i Cornwall. Ved Rønne paa
Bornholm findes et mindre Kaolinleje (henimod
2 km langt og omtr. 100 m bredt; Tykkelsen
er paa sine Steder over 30 m); ligeledes findes
mindre Kaiolinlejer paa Ivö o. a. St. i Skaane.
Smaa Kaolinlejer kan ogsaa forekomme i
Sandsten. — Den raa (kvartsblandede) K. renses
ved Slæmning og anvendes til Porcelæn o. a.
ildfaste Lervarer samt i Papirfabrikationen.
(N. V. U.). O. B. B.
Kaolinsandsten er en Sandsten, hvor
Bindemidlet mellem de enkelte Sandkorn væsentlig
bestaar af Kaolin.
(N. V. U.). O. B. B.
Kaos (gr.), = Chaos, det umaadelige af
uordnet, livløst, uorganiseret Stof opfyldte
Rum, der iflg. Hesiodos’ Teogoni havde været
til fra Verdens Beg., og hvoraf efterhaanden
alle Ting var opstaaede, først Jorden, Ge, og
Tartaros, samt Eros (her som den Kraft, der
bringer Udvikling); dernæst Erebos og Nyx,
Natten, som føder Æteren og Dagen, medens Ge
frembringer Uranos, Himlen.
H. A. K.
kaotisk, uordnet, forvirret, hulter til bulter.
Jfr Kaos.
Kap (fr.: cap, eng.: cape, ital.: capo, sp. og
port.: cabo, af lat.: caput, Hoved), d. s. s.
Forbjerg, benyttes i Sammensætninger som K.
Hoorn, K. Verde, K. Farvel o. m. a. Naar Ordet
K. anføres alene, sker det alm. som Betegnelse
for »Det gode Haabs Forbjerg«.
C. A.
kapabel (lat.), i Stand til, duelig.
Kapacitet (lat.), 1) Evne til at optage
noget; aandelig Modtagelighed, Fatteevne,
Duelighed. En i et Fag særlig fremragende Person
kaldes ogsaa en K.
2) Rummelighedsevne. Man taler saaledes om
et Kars, en Beholders K. Ved Lungekapacitet
forstaas den Mængde Luft, Lungerne kan
indeholde, ved den vitale Lungekapacitet (ell.
Vitalkapacitet) den Mængde Luft, der kan
udaandes efter en forceret Indaanding. Denne
Størrelse, der gennemsnitlig er 3—4000 Kbcm.,
vokser med Brystkassens Størrelse, særlig dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
