Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 523 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kantele - Kanteletar - Kantemir - Kantespant - Kantharideplaster - Kantharidesalve - Kantharos - kanthøvle - Kantille - Kantine - Kanton (Distrikt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kantele, ældgammelt
finsk Nationalinstrument af
Citerfamilien (horisontalt).
Det nævnes allerede i
Forbindelse med det oldfinske
Heltekvad »Kalevala« og har
holdt sig indtil vore Dage,
naturligvis i udviklet og
udvidet Skikkelse. Stemningen
af den gl. finske K. med 5
Strenge var g a b c d. For de
nyere Eksemplarer med fl.
Strenge er Gmoll-,
respektive Gdur-Skalaens Stemning
alm. »Musikhistorisk
Museum« i Kbhvn besidder fl.
Eksemplarer af dette
Instrument baade fra ældre
og nyere Tid. Beslægtet med
den finske K. er »Kannel«
i Estland og »Kankles« i
Letland.
A. H.

Gammel-finsk Kantele. Musikhist. Mus. i Kbhvn.

Kanteletar, Samling
finske lyriske Digte og
Ballader, optegnet bl. Almuen
og udg. 1840 af Elias
Lönnrot.
Eva M.

Kantemir, 1)
Dimitrij
Konstantinovitsch (1673—1723), Hospodar i Moldau
1710—11, var af en fornem Bojarslægt, der før
havde siddet inde med Fyrsteværdigheden. Under
Stridighederne mellem et konservativt tyrk.
og et russ. Parti gik K. med dette sidste; han
haabede derved at sikre sin Slægt Tronfølgen
i Landet. Da Peter den Store 1710 rykkede ind
i Landet, stødte H. med sin Troppestyrke til
hans Hær og maatte efter Peter’s Nederlag
følge med til Rusland, hvor man behandlede ham
med stor Udmærkelse og gav ham Fyrstetitlen.
H. var en begavet og lærd Mand og beherskede
baade europ. og orientalske Sprog. Han har
paa Latin skrevet en Bog om det tyrk. Riges
Historie. Den lat. Tekst blev ikke trykt, men
Bogen udkom i forsk. Overs., saaledes: Histoire
de l’agrandissement et de la décadence de
l’empire Ottoman (1743). Paa Rumænsk har
han bl. a. skrevet »Moldaus og Valakiets
Krønike« og en politisk Satire »Istoria ieroglifica«.
Hans samlede Værker paa Rumænsk,
»Operele« i 8 Bd udkom 1872—1901 i Bukarest.

2) Antioch Dimitrijevitsch,
Fyrste, foreg.’s Søn, russ. Satiredigter, f. 1708 i
Konstantinopel, d. i Paris 1744. Kun 3 Aar gl
kom K. med sin Fader til Rusland. Her fik han
den bedste Uddannelse, hin Tid kunde yde, til
Dels under Vejledning af de af Peter den
Store indkaldte fr. og tyske Videnskabsmænd
ved det russ. Akademi. 1732 blev H. Ruslands
Gesandt i London, og 1738 forflyttedes han til
Paris, hvor han — ofte under vanskelige
Forhold — virkede til sin Død. Under dette
mangeaarige Ophold i Udlandet søgte han med
særlig Forkærlighed Omgang med
Videnskabsmænd og Forf. og overs. fl. berømte Værker til
Russisk, saaledes Montesquieu’s Lettres
persanes. K. har foruden nogle lyriske og erotiske
Smaadigte skrevet 9 Satirer, hvori han som
ivrig Tilhænger af Peter den Store’s Reformer
særlig revser saadanne Fejl og Laster hos sine
Landsmænd, som stillede sig hindrende i Vejen
for kulturelle Fremskridt. Formen i disse Vers
er tung og knudret — ikke mindst fordi H.
i sin Versebygning intet Hensyn tager til
Ordlenes naturlige Betoning, men kun til
Stavelsernes Antal — men Ordvalg og Billeder er
ofte træffende og vittige. Trods al Paavirkning
fra Boileau og lat. Digtere er K. i sin Digtning
national, idet han fremstiller virkelig russ.
Typer og Træk af russ. Liv. K.’s Værker, der i
hans Levetid cirkulerede i Afskrifter, tryktes
første Gang 1762. Allerede 1749 udkom i
London en fr. Overs. af Satirerne med en
biografisk Indledning af K.’s personlige Ven Abbed
Guasco. En Udg. af K.’s samlede Værker ved
Jefremov i 2 Bd med Biografi af Stojunin
udkom 1867 i Petrograd.
(A. M. B.). H. C-e.

Kantespant, se Spanter.

Kantharideplaster [-ta-], d. s. s.
Spanskflueplaster.

Kantharidesalve [-ta-], se
Spanskfluesalve.

Kantharos [-ta-] (gr.),
Navn paa et baade hos
Grækerne og Romerne
i Oldtiden alm. brugt
Drikkebæger. Det havde
en smal, hul Fod og to
store Hanke, der hævede
sig op over selve
Bægeret. Som oftest var K.
af Ler, sjældnere af
Metal. Formen yndedes
og efterlignedes i Renaissancetiden.
H. A. K.

Kantharos.

kanthøvle, se Høvle og Høvlebænk.

Kantille [kan’tilj_ə] (fr. cannetille, af ital.
canatiglia), en meget fin og flad, snoet Traad
af Sølv ell. Guld, som anvendes til Frynser,
f. Eks. til milit. Epauletter, hvorfra Ordet er
bedst kendt i Norden. Saaledes hedder ogsaa
den forsølvede Messingtraad, der er lagt over
de tykke Strenge paa Violiner, Basser o. a.
Instrumenter. En Art K., en snoet Traad af
Metal, hedder i Possementmagernes Sprog
Bouillon. K., dannet som en tæt, fin
Spiralfjeder, klippet i Stykker af forønsket Længde
og trædet som Perler paa Synaalen, anvendes
til Metalbroderi saavel i ægte som uægte
Materialer, i mange Finheder, glat og kruset,
blankt og mat.
Bernh. O.

Kantine (fr. cantine, ital. cantina), egentlig
»Flaskefoder«, bruges i adskillige Lande om
Marketenderier i Kaserner. I Danmark
forstaas ved K. de Kasser med Forbindstoffer,
Instrumenter og Medicin, som Militærlægen fører
med sig, naar han følger sin Afdeling. Der
findes i Hæren dels større K., hvoraf hver
Bataillon har een, dels mindre, beregnede til en
Eskadron ell. et Batteri. Desuden har enhver
Fodfolkslæge et Kantinetornyster, der bæres af
en Kantinesoldat, som er en uddannet
Sygepasser, og enhver bereden Læge et Par Saccocher,
der er anbragte paa en Saccocheførers Hest,
indeholdende de allernødvendigste Ting; K. er
mærkede med Genferkorset.
G. N.

Kanton kaldes i fl. Stater en Underafdeling
af et større Distrikt, saaledes i Frankrig, hvor
Arrondissementerne deles i K. (canton). Særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>