Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanizsa - Kanja-Kumari - Kanjut - Kankakee - Kankan (By) - Kankan (Dans) - kankrinisk - kankroid - Kannanur - Kanne - Kanne, Søren Mikkelsen - Kannelurer - Kannevas - Kannibaler - Kannibalisme - Kannik - Kannubari - Kano (Fartøj)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skibsfart og Kornavl, i Omegnen Kvæg- og
Tobaksavl.
G. Ht.
Kanja-Kumari, se Kumari.
Kanjut [’kandзət], Landskab i det
nordvestlige Kashmir, hvori det indlemmedes 1892.
Kankakee [käŋkə’ki.], Baneknudepunkt i
Staten Illinois, U. S. A., ved en Flod af s. N.
80 km S. f. Chicago med en
Statssindssygeanstalt, Stenbrud og nogen Industri. (1910)
13986 Indb.
G. Ht.
Kankan, By i det vestlige Afrika, Fransk
Guinea, er Endepunkt for Jernbanen fra
Konakry til Indlandet. Den spillede under den
berygtede Sultan Samory en Rolle som
Handelsplads for Slaver.
C. A.
Kankan [kaŋ’kaŋ, fr. kã’kã] (af fr. cancan
ell. chahut) er en for Pariserne ejendommelig
Dans, der stammer fra Tiden omkr. 1830, da
Julirevolutionens Udskejelser paa alle Omraader
ogsaa gav sig Udslag paa de offentlige Baller, paa
Danseboderne. K. er ikke i og for sig nogen
selvstændig national Dans, heller ikke indeholder
den særlig fastsatte Dansetrin ell. Figurer; den
bestaar nærmest i en Rk. ekscentriske og
indecente Bevægelser og Spring, i Forbindelse med
mere ell. mindre letfærdige ell. obscøne Gestus,
der dog i dens første Periode ikke udelukkede
en vis udfordrende Ynde; Danserindernes
største Kunst bestod i at løfte Benet saa højt i
Vejret som muligt. I de flg. Aartier blev K.
ogsaa bragt paa Scenen i Farcer og Operetter
(Offenbach). En vis politisk Bet. fik K.
derigennem, at Politiets Forbud imod den
betragtedes som et Indgreb i den personlige Frihed.
Heine definerer i sine Pariserbreve K. som »en
Dans, der aldrig danses i ordentligt Selskab,
men kun paa alm. Danseknejper, hvor den, der
danser den, ufortøvet bliver greben af en
Politibetjent og kastet paa Døren«. Om Navnets
Oprindelse er de Lærde meget uenige. Ordet
cancan betyder i det gl. franske Sprog: Sladder,
Bysnak — endnu bruges Udtrykket faire un
grand cancan de quelque chose i Bet. »Stor
Staahej for ingenting«, og der er dem, der
mener, det stammer fra de endeløse
Diskussioner i 16. Aarh. om Udtalen af det latinske Ord
quamquam. Som Benævnelse paa Dansen skulde
det saa hidrøre fra en Vaudeville, der opførtes
under Navnet K. og indeholdt nogle pikante
Kuplets, der ledsagedes af burleske Stillinger
og Trin. Andre (Francisque Michel) søger
Oprindelsen til Benævnelsen K. deri, at de
Dansende vraltede som en And (cane), medens der
er dem (Larousse), der betragter den som et
onomatopoietisk Udtryk for Andens Skrig.
S. L.
kankrinisk (lat. cancrinus af cáncer »Kræbs«),
Vers ell. Linie, der giver samme Sætning, hvad
enten man læser den forfra ell. i modsat
Retning, begyndende med sidste Bogstav, se
Palindromi.
V. S.
kankroid, d. s. s. cancroid.
Kannanur, d. s. s. Kananor.
Kanne, ældre tysk Maal a) for Korn omkr.
1 1/2 l, i Slesvig og Holsten dog 4,35 l. b) for
flydende Varer fra lidt under 1 til næsten 2 l.
(N. J. B.). Th. O.
Kanne, Søren Mikkelsen, f. i Hessel
Strandhus ved Grenaa 10. Febr 1801, d. smst.
10. Novbr 1860, er blevet kendt ved sin af
Blicher besungne Daad, ved hvilken han 16.
Febr 1835 reddede en Skipper, der var
strandet i Nærheden af Grenaa. Da Storm og
Søgang hindrede K. i at naa ud til Skibet med
Baad, svømmede han derud med to Heste, og
det lykkedes ham at bringe Skipperen i Land.
Som Løn fik han af Kongen Redningsmedaillen
og en lille Sum Penge, Beboere af Aarhus
hædrede ham med et Sølvbæger. (Litt.: »Hist.
Tidsskr.«, 6. Rk., 1).
Kannelurer [-’ly.rər] (fr.) kaldes i
Bygningskunsten de lodrette Render, som udhules i
Søjleskafter, Pilastre, Balustre o. a. arkitektoniske
Led. Mellemrummene mellem dem,
Afslutningerne foroven og forneden og Dekorationen af
dem er rigt varierende i de forsk. Stilperioder.
At kannelere er at forsyne med K.
(E. S.). C. B-r.
Kannevas, d. s. s. Kanevas.
Kannibaler (sp. canibál, en Fordrejelse af
caraib), opr. Betegnelse for de menneskeædende
Beboere af de vestindiske Øer, Karaiber,
senere anvendt om alle menneskeædende Folk
(jfr Antropofagi).
K. B.-S.
Kannibalisme, se Antropofagi.
Kannik (af lat. canonicus), Medlem af et
Dom- ell. Kollegiatkapitel, kaldes ogsaa
Domherre ell. Korherre. Der er verdslige K.
(canonici seculares), der ikke følger nogen Regel,
og regulære K. (canonici regulares), der følger
den Regel, som man har tillagt Augustin, og
som ogsaa har sine Rødder i det Samliv, han
førte med sine Præster i Bispegaarden i Hippo.
De regulære K. efter Augustin’s
Regel eller Augustinerkorherrer
stammer fra 11. Aarh. Det er Præster, som har
aflagt de tre Klosterløfter. I Danmark var K.
verdslige i Lund, Roskilde, Aarhus, Ribe og
Slesvig, i Viborg var de regulære K. efter
Augustin’s Regel indtil 1440, i Børglum levede
de efter Premonstratensernes og i Odense efter
Benedikt’s Regel. I Dalby i Skaane, i Vestervig,
Grinderslev og Tvilum i Jylland var der Klostre
for Augustinerkorherrer. Der var ogsaa
Augustinerkorfruer. I Danmark havde disse Klostre i
Dalum ved Odense og i Asmild ved Viborg.
L. M.
Kannubari, gl færøsk Hulmaal for tørre
Varer som Korn og Salt = 3 l.
K. Ø.
Kano benævnes de lange smalle letbyggede
Fartøjer, som anvendes af Naturfolkene. De
mere primitive K. er udførte af en udhulet
Træstamme, medens Indianerne bygger deres
K. af et Træskelet, over hvilket der er
udspændt Skind. K. bevæges frem ved lange,
smalle Aarer. Nutildags anvendes K. ogsaa
hyppigt til Sportsbrug paa indelukkede
Farvande og er til dette Formaal indrettede til
Fremdrift enten ved Aarer ell. ved smaa
Latinersejl.
H. P. C.
 |
| Kano. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
