Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanem - Kanembu - Kaneon - Kanev - Kanevas - Kangaroo - Kangeang - Kang-hsi - Kang-ju-wei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endvidere Tibbuer og mod N. den
nomadiserende Araberstamme Aulad Soliman.
Hovedstaden er Mao, NØ. f. Tsad-Søen; her
myrdedes den tyske Opdagelsesrejsende Beurmann
1863. (Litt.: Nachtigal, »Sahara und
Sudan« [Paris 1881]).
C. A.
Kanembu, Befolkningen i Kanem.
Kaneon (gr.) betegner opr. en flad, flettet
Brødkurv. I Alm. bruges K. som Navn paa de
Kurve, hvori Ting, der skulde bruges ved
Ofringerne, Bygkorn, Kranse o. l., af de saakaldte
Kaneforer i højtideligt Optog bragtes til
Templet.
H. A. K.
Kanev [ka’njæf]. By i det sydvestlige
Rusland, Guv. Kijev, ligger ved Kanevkas
Munding i Dnjeprs højre Bred, 105 km SØ. f. Kijev.
C. 9000 Indb.
G. Ht.
Kanevas [-va] (fr.) bruges som Benævnelse
dels for det meget aabent vævede og oftest
stærkt appreterede Bomuldsstof, der benyttes
som Grund til Broderier, lette Forstoffer,
Vinduer i Flueskabe o. l., dels for forsk. oftest
ribbede Stoffer og endelig for forsk. linnede
ell. halvlinnede Stoffer, der bruges til grovere
Skjorter og, forsynede med en stærkt glinsende
Appretur, til Forstoffer. Smlg. i øvrigt
Etamine.
K. M.
Kangaroo [käŋgə’ru.], se Kænguru Ø.
Kangeang (Kangiang), Øgruppe i
nederlandsk Indien, Ø. f. Madura, 633 km2 med
8000 Indb., bestaar af Hovedøen K. foruden fl.
mindre Øer.
M. V.
Kang-hsi, kin. Kejser(titel) (1662—1722), den
2. af Mansjudynastiet Ta Tsing, f. 1654, d. 1722,
egl. Navn Sjeng-tsu, 2. Søn af Kejser
Sjuntjsi. Kom paa Tronen som 8-aarig under
Formynderskab af 4 Regenter, men begyndte
allerede 1666 selv at regere. Da Mansjuernes
Herredømme endnu ikke var befæstet, gav
Kejserens Ungdom Anledning til forsk. Oprør. Tre
Guvernører i Sydkina, der havde hjulpet
Mansjuerne med Pekings Erobring 1644, var til Løn
blevet arvelige Lensfyrster. Den mægtigste,
Wu-san-kwai, gjorde Oprør 1674 og tog Magten i
6 Provinser. Sørøvere, der var Herrer paa
Formosa, angreb Kysten og besatte store
Strækninger omkr. Amoy, Mongolerne gjorde Indfald
vestfra. K. besejrede først Mongolerne, vendte
sig derpaa mod S., hvor Wu-san-kwai døde
1678, og underlagde sig efter tre Aars Kampe
de frafaldne Provinser. K. indførte Audienspligt
for høje Embedsmænd og vekslede dem
hyppigt, et Princip, Mansjuregeringen bibeholdt
indtil dens Fald 1911. Sørøverne bekæmpede
K. systematisk og generobrede 1683 Formosa.
Dermed var Mansjuerne Herrer i hele Kina,
hovedsagelig takket være det kungfutsianske
Embedsstyres manglende Forstaaelse af teknisk
Specialuddannelse. Mansjuhæren bestod kun af
8 »Bannere«, ɔ: c. 60000 Mansjuer og 100000
til Mansjuriet indvandrede Kinesere, samt en
Rk. Garnisoner fra Liaotung. Med denne
forholdsvis svage Hærstyrke beherskede K. det
uhyre Rige og førte tilmed en fast, resultatrig
Udenrigspolitik. Da Russerne trængte frem i
Amurlandet, gjorde K. Nordmansjuriet til en
særlig Provins (1671) med stærk Besætning og
ødelagde systematisk de nyoprettede
Kosakkolonier. Stridighederne bilagdes ved Fredsforliget
i Nertsjinsk 1689, hvorved Russerne opgav
Amurlandet for først at vende tilbage henved
200 Aar senere. Derefter blev Mongolerne slaaet
i to Felttog under K.’s egen Ledelse, det ene
1696 mod Høvdingen Galdan, der dræbte sig
selv, det andet mod Tsi wang, der søgte
Tilflugt i Tibet og efter fl. Aars Kampe besejredes
1721. Ogsaa Tibet kom ganske under kin.
Overhøjhed. Ved sin Fremtrængen i Mongoliet kom
K. paany i Strid med Russerne. Disse blev
fordrevne fra Urga 1722, og faste Stabelpladser,
deriblandt Kiachta, aftaltes, hvorover
Grænsehandelen (særlig med Te) kunde drives.
K. er en af Verdenshistoriens fremragende
Mænd. De katolske Missionærer skildrer ham
som en høj, tiltalende, intelligent Mand, hvis
usædvanlig klare Øjne gav hans Ansigtstræk
stærkt Liv. Hans Karakter var paalidelig, hans
Retfærd usvigelig, og han besad en vidunderlig
Hukommelse. Han var en Herskernatur af
første Rang, og Rigets Styre var i høj Grad
præget af hans egne Tanker og Vilje. Med sine
Embedsmænd førte han skarp Kontrol og
stillede store Krav til dem. K. beherskede fuldt ud
Kinas klassiske Dannelse. Selv forfattede han
c. 100 Bd. Han var Nykungfutsianer og gav
sine Tanker Udtryk i Sentensform i det meget
bekendte Skrift »Det hellige Edikt«, bl. a.
kommenteret af Sønnen Jung-Tsjeng (s. d.) og
endnu et Hovedemner for enhver dannet
Kinesers Studier. Hans Navn er knyttet til to
litterære Storværker, han lod udføre, dels en
vældig Ordbog over det kin. Sprog Kang Hsi tzu
tien med Forklaring paa over 40000 systematisk
ordnede Skrifttegn, dels en kæmpemæssig
Encyklopædi i Tsjinting tushu tsji tsjeng, trykt
i c. 5000 Bd med talløse oplysende Citater fra
fremragende Forfattere.
I 54 Aar herskede K samtidig med Ludvig
XIV. Den Yndest K. det meste af sin
Regeringstid viste de jesuitiske Missionærer, bragte de
europæiske Historikere til at hæve ham til
Skyerne. Hollænderen Verbiest blev hans
Astronom og ordnede Kalenderen. Jesuiterne
opmaalte og kortlagde hele Riget 1708—18, lærte
Kineserne at støbe Bogstavtyper til
Bogtrykning og støbte ogsaa Kanoner for Kejseren. De
kristne Missionærers indbyrdes Stridigheder om
Tilladeligheden af Kinesernes Ane- og
Kungfutsedyrkelse bevirkede en Afgørelse af Paven
i en Bulle, som K. ansaa for et Indgreb i sine
Højhedsrettigheder. I sine senere Aar gav han
derfor efter for de kin. Litteraters Ønsker og
tillod Forfølgelser, medens han samlede de
videnskabelig dygtige Missionærer i Peking.
(Litt.: »Folkenes Historie« [VII, 1912]; Wilh.
Schüler, »Abriss der neueren Gesch. Chinas
[1912]; Heinr. Hermann, »Chinesische
Gesch.« [1912]; S. Couling, The Encyclopedia
Sinica [1917]).
F. de F.
Kang-ju-wei, kin. Reformator, f. c. 1850 i
Kanton. Uddannet efter det gl. kin.
Eksamenssystem gennemgik K. alle Graderne og
opnaaede den fornemste litterære Ærestitel:
Medlem af Hanlinakademiet. 1888 og flg. Aar
forfattede han en Rk. Betænkninger og Smaaskrifter,
hvori han angreb Europæernes Uretfærdighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
