Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kancelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Enevældens Indførelse blev de to
K. bevarede, men med et mere begrænset
Forretningsomraade end tidligere. Der oprettedes
nu ved Siden af dem en Rk. Kollegier med
selvstændig Ekspedition, nemlig
Skatkammerkollegiet, Krigskollegiet og Admiralitetskollegiet,
hvis Myndighed ogsaa omfattede
Hertugdømmerne, og K.’erne indskrænkedes saaledes til at
ekspedere de Sager, der ogsaa i egl. Forstand
forvaltedes igennem dem. Af de Sager, med
hvilke dette tidligere havde været Tilfældet
(se Kansler), blev dog Styrelsen af
Krongodset og Skattevæsenet overført til
Skatkammerkollegiet, under hvilket ogsaa de nye
Amtmænd og Amtsforvaltere indordnedes. Hvad der
blev tilbage var navnlig Justits- og
Politivæsenet og den alm. indenrigske Forvaltning samt
Kirke- og Skolevæsen, idet et paatænkt
Konsistorialkollegium ikke blev til noget. De
udenrigske Sager samledes helt i Tyske K., hvor de
forblev, indtil Struensee 1770 henlagde dem
under et nyoprettet Departement for de
udenlandske Affærer (s. d.). K.’s Forretningsomraade
var i øvrigt til at begynde med ikke helt fast
afgrænset, navnlig ikke over for
Skatkammerkollegiet, og de vekslende Magtforhold førte i
17. Aarh. til jævnlige Omlægninger af Grænsen.
Senere skete der, naar bortses fra de
udenrigske Sager, ikke store Forandringer. Dog kan
det nævnes, at der i en lang Periode af 18.
Aarh. (1737—91) ved Siden af K. bestod et
særligt Kirkeinspektionskollegium, der noget
begrænsede dets Myndighed, og at der i 1805
udskiltes en Direktion for Universitetet og de
lærde Skoler, som bestod til 1848. Tyske K.
omdøbtes 1806 til Slesvig-Holstenske K.,
der igen 1816 blev til
Slesvig-Holsten-Lauenborgske K. — Det var vistnok 1660
Tanken at organisere begge K. kollegialt,
saaledes at Kansleren, hvis Embede bevaredes,
kun blev Præsident i Kollegiet, hvor ogsaa
andre havde Stemme ved Siden af ham. Den
kollegiale Behandling af Sagerne blev dog næppe
straks regelmæssig gennemført, men paabødes
senere udtrykkeligt ved Instrukserne af 1670,
1676 og 1680. Heller ikke under Kristian V blev
den dog altid overholdt, saaledes ikke, medens
Griffenfeld var Rigskansler, og i hele Frederik
IV’s Regeringstid var den endog helt afskaffet,
jfr. Instruks 9. Jan. 1703, men erstattedes
faktisk af Behandlingen i Gehejmekonseilet (s. d.),
hvor alle Kancellisager først foretoges, uden at
Kongen var til Stede til Afgørelse af, om de
skulde foredrages ham i Konseilets Nærværelse
ell. straks henvises til Ekspedition i K. Efter
1730 fastholdtes denne Ordning fremdeles m.
H. t. de udenrigske Sager, hvorimod de
indenrigske nu underkastedes en vis kollegial
Behandling i selve K., hvad dog ikke gjorde
nogen Forandring i Konseilets Stilling, saa at
der altsaa nu fandt en dobbelt kollegial
Behandling af disse Sager Sted. Først efter
Konseilets Ophævelse 1770 blev Forholdet m. H. t.
Kancellisagerne helt det samme som i de andre
Kollegier. I Spidsen for hvert K. stod fra først
af en Kansler (s. d.), men efter at Embedet
som Tysk Kansler var bortfaldet 1668, var begge
K. indtil 1735 i Reglen forenet under samme
Chef, først under Kansleren (Rigskansleren,
Storkansleren), senere 1730—35 under en
Direktør. En Undtagelse danner dog de Perioder,
hvor Kanslerembedet var ubesat. Om
Vicekansleren, se Kansler. Hvert K. havde
indtil 1770 sin Oversekretær, Tyske K.
dog først fra 1688. Oversekretæren havde den
daglige Ledelse af Forretningerne og var
1735—70 K.’s Chef. De øvrige Medlemmer af Kollegiet
kaldtes før 1770 Kancelliraader ell.
Assessorer, hvortil siden 1730 kom
Generalprokurøren (s. d.). En Maître des
requêtes (1730—35 ogsaa kaldt
Geheimeekspeditionssekretær) og
Kancellisekretærer, hvilke efter 1730 i Reglen tillige var
Assessorer, besørgede Sagernes Forberedelse,
medens Kancelliforvaltere, foruden at
have Ansvaret for K.’s Lokaler og hvad der
forvaredes, forestod Ekspeditionen. Efter 1660
havde ogsaa Borgerlige Adgang til K. — Ved en
under Struensee udstedt Instruks 20. Apr. 1771
fik Danske K. en ny Organisation, hvorefter
det foruden af Generalprokurøren skulde
bestaa af 4 Deputerede, der hver kom til at
forestaa sit Departement ell. Kontor, mellem
hvilke Sagerne fordeltes efter Provinser.
Embedet som Oversekretær forsvandt, hvad der
ogsaa var Tilfældet i Tyske K. Ligeledes
forsvandt Maîtres des requêtes og
Kancelliforvalterne. Allerede 4. Marts 1773 udkom imidlertid
en ny Instruks, der for saa vidt vendte tilbage
til den ældre Ordning, som man igen fik særlige
Kontorer for Sagernes Forberedelse og andre
for deres Ekspedition. Denne Ordning bestod
derefter til 1799, da Danske K. deltes i 4
Departementer, hvert med et Kontor, hvilke
behandlede de under Kontorerne hørende Sager
gennem alle Stadier. Antallet af
Departementer, mellem hvilke Sagerne fordeltes efter
saglige, for nogles Vedk. tillige efter topografiske
Hensyn, forøgedes snart til 5 og kort efter igen,
ved Oprettelsen af et Revisionsdepartement, til
6. Efter Norges Afstaaelse bortfaldt dog det
ene. Ved Siden af Departementerne fandtes
visse for hele K. fælles Kontorer. Kollegiet, der
stadig in pleno afgjorde alle Sager, hvilke blot
forberedtes gennem Departementerne, bestod
ogsaa efter 1773 af Deputerede, siden 1799 af
saa mange, som der fandtes Departementer,
hvortil kom Generalprokurøren samt fra 1787 en
Kancellipræsident, siden 1813 ogsaa
med Titelen Justitsminister. Tyske K.
havde allerede siden 1784 en Præsident.
Kontorernes Chefer kaldtes Ekspeditionssekretærer,
senere Kontorchefer. — Ved Resol. 24. Marts
1848, hvorved Ministerialsystemet indførtes,
bestemtes det, at Justitsministeren indtil videre
skulde forestaa Danske K., Udenrigsministeren
Slesvig-Holsten-Lauenborg’ske K. Allerede fra 5.
Apr. s. A. ophævedes Danske K. dernæst helt,
medens Slesvig-Holsten-Lauenborg’ske K., hvis
Virksomhed delvis var standset ved Oprøret,
senere afløstes af Ministerierne for Slesvig og
Holsten. De Sager, som 1848 henhørte under
Danske K., fordeltes mellem Justitsministeriet,
der navnlig overtog Justits- og Politivæsenet
samt Brand-, Bygnings- og Sundhedsvæsenet,
Kirke- og Undervisningsministeriet., der fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
