Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kastehjul, Vandsnegle, o. s. fr.), drevne ved
Dampkraft, Elektricitet ell. hyppig Vindkraft;
saaledes vandes f. Eks. fl. Strækninger i
Kalifornien fra gravede Brønde, hvorfra Vandet
ved Hjælp af Vindmøller pumpes op i
Vandings-K. Tillednings-K. forbindes med
Vandsamlingen, hvorfra den fører gennem den
saakaldte Tillednings- ell.
Indledningssluse (se Sluse), ved Hjælp af hvilken K.’s
Vandføring kan reguleres og, om ønskes,
aldeles standses. Fører K. Vand til fl.
Forbrugere, kaldes den Hovedtillednings-K.
i Modsætning til de mindre Tillednings-K., der
kaldes Side-K., Bitillednings-K.;
mellem hver Side-K. og Hoved-K. er indskudt en
Tilledningssluse, tillige ofte forsynet
med et ell. andet Apparat, hvorved den
gennem K. løbende Vandmængde reguleres ell.
maales.
2) Aflednings-K., Afvandings-K., tjener
til at aflede benyttet ell. for dyrkede Arealer
skadeligt Vand. Det Sted, hvori den
udmunder, et Vandløb, Sø ell. Havet, kaldes dens
Recipient. Undertiden er der ingen skarp
Grænse mellem Tillednings- og Aflednings-K.,
saaledes f. Eks. ved de ovf. nævnte K., der
tjener til at lede Kloakvand til visse
Vandingsarealer ved enkelte Byer, endvidere hvor det
samme Vand benyttes fl. Gange, saaledes naar
der ved samme K. ligger fl. Møller, den ene
neden for den anden, ell. ved Vandingsanlæg
det paa et højere liggende Areal benyttede
Vand atter anvendes til Vanding af et lavere
liggende Terrain, i hvilket Tilfælde
Aflednings-K. for den ovf. liggende Bruger samtidig
fungerer som Tillednings-K. for en nedenfor
liggende Bruger. Aflednings-K.’s Retningslinie,
Tværprofil og Fald bestemmes derfor efter de
samme Regler og Principper, som gælder for
Tillednings-K. I Reglen kniber det dog hermed
at skaffe et tilstrækkeligt Fald, og Styrt vil
derfor kun sjælden findes, ligesom ogsaa
Tværprofilet af denne Grund bliver stort. Ønsker
man, at Aflednings-K. til Tider skal kunne
afspærres, bygges ved dens øvre Ende en
Afledningssluse, Frisluse. Udmunder
Aflednings-K. i en Recipient, der har skiftende
Vandstand, kan direkte Afledning finde Sted,
naar blot Vandstanden i K. ligger højere end
Recipientens normale Vandstand, selv om
Højvande i Recipienten til Tider maatte staa
højere end K.’s Vandspejl, men man maa da i
Afvandings-K. bygge en Sluse, en
Afvandingssluse, der under Højvande i Recipienten
afspærrer K. Saadanne Afvandingssluser findes
ved alle Inddigninger anbragte paa passende
Steder i de Diger, der omgiver Inddigningerne.
Hvor det gælder om særlig lavt liggende
Arealers Afvanding, navnlig saadanne, hvor
Vandet paa bemeldte Areal skal sænkes under
Recipientens Vandspejl, som f. Eks. alle
Inddæmninger, kan Vandet ikke skaffes naturligt
Afløb, men maa ved Vandløftningsredskaber
løftes op til Afvandings-K. Faar en saadan
Inddæmning Tilløb fra det tilgrænsende højere
Land, vil det undertiden svare Regning omkr.
det tørlagte Areal at lægge en ringformet K.,
den saakaldte Landvands-K., der lægges
saa højt op i Terrainet, at den med naturligt
Fald bliver i Stand til at opfange og direkte
bortlede det fra det tilgrænsende højere
Terrain, i Form af Bække ell. andet Tilløb,
kommende Vand, hvorved Pumpearbejdet
formindskes.
3) Skibsfarts-K., egl. Skibsfarts-K.,
adskiller sig fra de foran omtalte Tillednings- og
Afvandings-K., paa hvilke Skibsfart ogsaa kan
finde Sted, derved, at Vandet i dem kun er i
ringe ell. ingen Bevægelse, og Vandspejlet som
Følge deraf saa godt som vandret. Skal en
Skibsfarts-K. forbinde to Vandveje i forsk.
Niveau, f. Eks. to Vandløb ell. en Sø med en
anden ell. Havet, dannes K. af fl. Afdelinger,
de saakaldte Kanalafdelinger, hvor hver
Afdeling da har Vandspejlet i sin bestemte Højde,
og Skibene bringes fra den ene Afdeling til den
anden ved særegne Bygningsværker,
Kammersluser, Skibsjernbaner,
Trugsluser (se Sluse). Skibsfarts-K. kan tjene
til Sejlads for søgaaende Skibe og kaldes da
Søskibs-K., i Modsætning til K., der alene
tjener den indenlandske Trafik,
Flodskibs-K., og som kun befares af særegne
pramlignende Fartøjer, de saakaldte Kanalskibe.
Søskibs-K. faar altid større Dybde end 3 m og
forener ofte to Have (Nordøstersø-K. Sues-K.,
Panama-K.) ell. en stor By med Havet
(Manchester—Liverpool-K. K. gennem Frisches Haff
fra Königsberg til Pillau o. s. v.). Hyppigst
bestaar de kun af een Afdeling, idet begge K.’s
Endepunkter ligger i samme Højde,
Niveau-K. (Nordøstersø-, Sues-, Königsberg—Pillau-K.),
og forsynes da kun med Sluser, for saa vidt
Vandstandsdifferencerne ved K.’s to Ender kan
blive saa store, at en for K. farlig Strøm kan
opstaa gennem den (Nordøstersø-K., s. d.); men
undertiden ligger K.’s ene Endepunkt højere
end dens andet, og den maa i saa Fald have
fl. Afdelinger, adskilte ved det fornødne Antal
Sluser (Manchester—Liverpool-K.,
Trollhätte-K.). Flodskibs-K. har altid en Vanddybde
mindre end 4 m, i Alm. 2 à 3 m, og de er kun
ganske undtagelsesvis Niveau-K., men enten
enkeltgrenede K., saadanne, hvor K.
stiger fra den ene Ende til den anden, eller
togrenede K., saadanne, hvor K. fra
begge Ender stiger mod et mellemliggende højt
Punkt (se Fig.; Søerne A og B, der er adskilte
 |
| Kanal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
