Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada - Kanadahjort - Kanadin - kanadisk Balsam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montreal ophørte at være en Basis for
Pelshandelen, der nu udelukkende dirigeredes fra
London og benyttede den nordlige Vej ad
Hudson-Bugten. Det mægtige Handelsselskab modsatte
sig, at dets uhyre Territorier aabnedes for
Kolonisationen; og for den alm. Bevidsthed stod det
nordvestlige K. som et næsten ubeboeligt Land
med Sne og Frost. Kun ved Red River i det
sydlige Manitoba fandtes en lille
Agerbrugskoloni, grundet 1817 af Lord Selkirk.
Bevarelsen af Hudsonbugt Kompagniets Monopol var
imidlertid uforenelig med Tanken om at samle
de britiske Besiddelser i Nordamerika under
fælles Styre. Efter langvarige Forhandlinger
overlod Selskabet 1869 sine territoriale
Rettigheder til den britiske Krone, som atter lod dem
gaa over til Dominion of Canada. Den
halvblods Pelsjægerbefolkning var ikke tilfreds med
denne Afgørelse, men gjorde Oprør og udraabte
Louis Riel til Præsident; kanadiske Tropper
fik dog hurtig Oprøret dæmpet. Af den østlige
Del af Prærielandet dannedes Provinsen
Manitoba, som 1870 indlemmedes i Dominionen.
British Columbia, der allerede 1858 var udskilt
fra Hudsonbugt Kompagniets Omraader og
gjort til en Kronkoloni, fordi Opdagelsen af
Guld havde fremkaldt en stærk Indvandring,
indtraadte 1871 i Dominionen paa den
Betingelse, at K. skulde bygge en Jernbane tværs
igennem Kontinentet og saaledes forbinde den
nye Prov. med de gl. Bygningen af en saadan
transkontinental Jernbane var en uhyre Opgave
for et Land med kun 3 1/2 Mill. Indb. og blev
først fuldført 1886. For K.’s Kolonisation og
økonomiske Udvikling i de senere Aartier har
Jernbanerne været af allerstørste Bet. Den
stærke Indvandring til Prærielandet og dettes
Omdannelse til Hvedeagre er et af de vigtigste
Træk i K.’s nyere Historie. Præriens ældre
Befolkning, de Halvblods og Indianerne, forsøgte
1885 at dæmme op for denne Udvikling ved et
Oprør under den samme Louis Riel, som havde
været deres Fører 1870; men efter nogle faa
blodige Kampe maatte Riel overgive sig og
blev hængt. 1905 dannedes af de mellemste og
vestlige Dele af Prærielandet Provinserne
Saskatchewan og Alberta.
Tanken om K.’s Tilslutning til U. S. er nu
fjernere end nogensinde. Derimod vokser
Uafhængighedsfølelsen, og K. indtager nu, ligesom
Australien, New Zealand og Syd Afrika, en ret
selvstændig Stilling indenfor det britiske Rige.
Under Verdenskrigen var K. en kraftig Støtte
for Moderlandet; 418000 Mand sendtes over
Havet, og over 51000 Kanadiere fandt Døden.
Efter Krigen blev Fredstraktaten med
Tyskland undertegnet af kanadiske Ministre, og K.
indtraadte som Medlem i Folkeforbundet ved
dettes Dannelse 10 Jan. 1920. (Litt.: H. M.
Ami, Canada and Newfoundland [Stanford’s
Compendium, Lond. 1915]; A. J.
Herbertson and O. J. R. Howarth, The Oxford
Survey of the British Empire, Vol. IV, America
[Oxford 1914]; A. A. Fleck, »K.,
Volkswirtschaftliche Grundlagen und weltwirtschaftliche
Beziehungen« [Jena 1912]; E. Deckert,
»Nordamerika« [Leipzig 1904]; A. Oppel,
»Landeskunde des Britischen Nordamerika«
[Sammlung Göschen, Leipzig 1906]; Geological
Survey of Canada, Annual Reports o. m. a.
Publikationer; Bureau of Statistics in Ottawa,
Canada Year Book; W. L. Griffith, The
Dominion of Canada [Lond. 1911]; A. G.
Bradley, Canada in the Twentieth Century [Lond.
1906]; F. X. Garneau, Histoire du Canada
depuis sa découverte jusqu’à nos jours [5. Udg.
Paris 1914]; C. P. Lucas, Historical
Geography of the British Colonies, Vol. 5 [Oxford
1901—08]; F. Parkman, France and
England in America [omfatter 8 hist. Værker,
Boston 1865—84]).
G. Ht.
Kanadahjort, kanadisk Hjort ell.
Wapiti (Cérvus canadénsis) staar meget nær ved
vor alm. Kronhjort, til hvilken Overgangsformer
findes udbredte i Asien; den adskiller sig ved
sin langt betydeligere Størrelse; naar en
Kroplængde af omtr. 3 m og en Skulderhøjde paa 1,6
m, og er saaledes den største nulevende
Hjorteart; Hannens Vægt naar c. 500 kg. Gevirerne
bærer hver 4 fremadrettede Takker, medens
Kronhjorten kun har 3, og den mangler dennes
skaalformet udbredte Krone. Pelsen rødbrun,
om Vinteren graabrun; Spejlet lyst gulbrunt,
nedadtil mørkt indfattet. K. er, i Modsætning
til Krondyret, som den i øvrigt ligner i
Levemaade, et Dagdyr og »færdedes tidligere i uhyre
store Flokke. Var tidligere vidt udbredt i
Nordamerika, alm. fra det sydlige Kanada (op til c.
57°) og helt ned til Mexico og den mexikanske
Havbugt samt fra Virginien over til Stillehavet;
ved voldsom Forfølgelse er den nu udryddet i
alle de østlige Stater og findes nu kun i
Klippebjergene fra New Mexico op til British
Columbia og mod V. til den 120. Længdegrad; enkelte
i det nordlige Minnesota og mulig i Nord
Dakota; talrigst er den stadig paa Vancouver
Island, i Washington og i Oregon, og denne
vestligere Varietet (v. occidentalis) er sort paa
Hoved, Hals og paa Benene, samt naar kun en
noget ringere Størrelse.
R. Hg.
Kanadin, C20H21NO4, er et Alkaloid, der
findes i Roden af Hydrastis canadensis og kan
vindes heraf ved at udtrække med
eddikesyreholdigt Vand. Adskillelsen fra andre,
ledsagende Alkaloider beror væsentlig paa Nitratets
Tungtopløselighed. I øvrigt kan det ogsaa
vindes ved Brintning af Berberin, som herved
overgaar til Hydroberberin, der er en racemisk
og spaltelig Form af K. Det naturlig
forekommende K. er venstredrejende.
E. K.
kanadisk Balsam er en Balsam, der flyder
ud af Indsnit i Stammen af Balsamgranen o. a.
Naaletræer. Den er mere ell. mindre farveløs
ell. gullig, har en behagelig, æterisk Lugt og
en i Beg. mild, senere skarp, bitter, meget
vedholdende Smag. Den er ganske klar, har i frisk
Tilstand tynd Sirupskonsistens, som den kan
bevare i mange Aar, naar den udelukkes fra
Luftens Paavirkning, men bliver ved Henstaaen
i Luften ell. ved Opvarmning til sidst meget
haard, idet den dog altid bevarer sin Klarhed
og Lysbrydningsevne. P. Gr. a. disse
Egenskaber finder den en udstrakt Anvendelse til
Indkitning af mikroskopiske Præparater og
anvendes ogsaa i Medicinen.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
