- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamæleoner - Kan (Herre) - Kan (holl. Maal) - Kân - Kana - Kanaan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ormtungede. Det er klatrende Dyr, som udelukkende
hører hjemme i den gl. Verden og navnlig paa
Madagaskar og i Afrikas Kystegne. Fra gl Tid
har de været berømte p. Gr. a. deres
besynderlige Udseende og deres udprægede
Farveskifte. Deres Hoved, der er pyramideformet ell.
hjælmdannet og i Reglen forsynet med
fremstaaende skarpe Kamme, kan hos Hannen være
udstyret med Horn ell. andre ejendommelige
Udvækster. Øjnene er omgivne af tykke
Øjelaag, med hvilke Øjeæblerne er
sammenvoksede, og de kan bevæges hvert for sig,
uafhængig af hinanden, saaledes at det ene f. Eks. kan
se fremad og opad, medens det andet ser
tilbage ell. nedad. Halsen er paafaldende kort,
Kroppen smal og sammentrykt, Ryggen skarp
og krum. Benene, der er lange og spinkle,
vender Albu og Knæ mod hverandre, og Fødderne
er Gribefødder, hvis Tæer er sammenvoksede 2
og 3 lige til Kløerne og danner ligesom en
Tang, hvormed Dyrene holder sig fast paa
Træernes Grene; paa Forlemmerne er det de tre
Indre og de to ydre, paa Baglemmerne de to
indre og de tre ydre, der er sammenvoksede.
De fleste Arter har en trind Snohale, der kan
rulles op som en Urfjer. Den vortede Hud er
Sædet for Farveskiftet. Brune, gulgrønne, gule
ell. graa Farver veksler med hverandre eller
optræder pletvis samtidig. Foruden af Lyset og
Omgivelserne paavirkes Farveskiftet af Dyrets
eget Befindende. Det beror vistnok paa, at der
er to forsk. Farvestoffer til Stede i Huden og
i det tæt under Huden liggende Bindevæv.
Farvestofferne, der dels er lyse, dels mørke, er
bundne til grenede Farveceller, i hvilke Farven
kan ophobes paa forsk. Steder. Naar det mørke
Farvestof fortrinsvis samler sig i de Grene af
Cellerne, der ligger yderst, kommer de mørke
Farver til Syne, hvorimod de lyse faar
Overmagten, naar det mørke trækker sig tilbage til
de dybere liggende Cellegrene. Ogsaa i den
indre Bygning er K. meget ejendommelige.
Hovedet ef udstyret med en Kam, der dannes af
Issebenet, og to Benbuer, der udgaar fra
Tindingebenene. Nøgleben og Forbrystben
mangler, og Søjlebenet er meget lille. Tungen, der
er lang og kølleformet, og som ligger trukket
tilbage i en lang Skede, kan pludselig smækkes
langt ud af Munden, naar K. opdager et Bytte
i Nærheden. K. ynder især Insekter, som de
med stor Sikkerhed fanger og fastholder med
Tungens hule, klæbrige forreste Ende. I
udstrakt Tilstand kan Tungen hos visse K. naa en
Længde af c. 10 cm ell. over Halvdelen af
Kroppens Længde. Lungerne forlænger sig som
Luftsække ud mellem Indvoldene, og K. er
derved i Stand til at puste sig betydelig op. K. er
langsomme, træge Dyr, der opholder sig i
Træerne og kun undtagelsesvis kommer ned paa
Jorden. De holder sig i lang Tid ganske
ubevægelige og afventer det Bytte, der tilfældig
kommer i deres Nærhed. De fleste af Arterne
er æglæggende, men enkelte føder Unger i et
Antal af c. 10. K. hører alle til een Familie,
der deles i 3 Slægter med c. 55 Arter. Kun een
af Arterne, Chamæleo vulgaris Gray, træffes i
Europa, hvor den er indskrænket til det sydlige
Spanien, medens dens Udbredningsomraade i
øvrigt er Lilleasiens og Afrikas Middelhavskyst.
(A. C. J.). R. H. S.

Kamæleon.
Kamæleon.


Kan (Khan, Kahan, Kahn), d. e. Herre,
tyrkisk-tatarisk Ord, der fra 11. Aarh. bruges
som Titel af tyrkisk-tatariske Fyrster, medens
disse tidligere for det meste kaldte sig khakan.
K. findes først i Brug hos seldshukiske Fyrster,
derpaa hos Mongoler, forsk. tatariske Stammer
og hos Osmannerne. Disse Fyrster kalder sig
K. paa deres Mønter. En af de første Fyrster,
der optraadte med Titlen K. og kom til at
spille en stor Rolle i Verdenshistorien, var
Djengis-K. Hos ham og hos fl. a. mongolske
Herskere er K. en Del af Navnet, altsaa ikke
Titel alene. Endnu i vore Dage fører de tyrk.
Sultaner Titlen K. ved Siden af deres andre
Titler. Man læser saaledes Titlen paa deres
Mønter. Flere K. i Turkestan, som tidligere var
uafhængige, kom i den sidste Menneskealder i
Afhængighedsforhold til Rusland.
V. S.

Kan [kan], holl. Maal for flydende Varer à
10 Maatjes, = 1 l, paa Java = 1,49 l. Den gl.
Amsterdam Steekkan var for Vin 8 Stoopen à
2 Mengeln = 19,403 l og for Brændevin 2 1/2
Firtels à 6 Mengeln = 18,75 l.
(N. J. B.). Th. O.

Kân, Vægt i Annam = 16 Liong = 1/100 Ta
(ell. Pikul) = 0,62 kg.
H. J. N.

Kana, By i Galilæa, iflg. Joh. 2.
Skuepladsen for Jesu første Undergerning, ved
»brylluppet i Kana«. Traditionen henlægger det
til Kafr kenna NØ. f. Nazaret. hvor baade
Krukkerne fra Brylluppet og Natanael’s Hus
(Joh. 21, 2) forevises. Korsfarerne søgte K. i
chirbet qana, over 1 Mil N. f. Seffurije.
J. P.

Kanaan [kə’na’an] betegner i det gl. Test.
dels det af Israel beboede Land (K.’s Land),
dels dets forisraelitiske Befolkning. I
Amarnabrevene forekommer Formerne Kinachchi og
Kmachni; de anvendes bl. a. om de fønikiske
Egne. I det gl. Test. er Kana’anæerne
undertiden en Betegnelse for hele den ældre
Befolkning, undertiden for en enkelt Gruppe af
denne; det sidste er formodentlig det opr.
Denne Folkegruppe, hvortil Fønikerne hørte, var
semitisk, nær beslægtet med Israelitterne, som
ved Indvandringen blandede sig med den og
overtog dens Kultur. I Folketavlen 1. Mos. 10
kaldes K. Broder til Ægypten og Fader til Chet;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free