Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamperduin - kampere - Kamperline - Kampesten - Kampesæter - Kampf, Arthur - Kampfisk - Kamphøns - Kamphøvener, Bernhard Casper - Kampkrydser - Kamplege - Kampmann, Hack - Kampong - Kampot - Kampoy - Kampskib - Kamptulikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamperduin [’kampərdö^yn], Landsby i den
nederlandske Prøv. Nordholland, ved
Vestkysten mellem Alkmaar og Helder. Ud for K.
stod Søslaget 11. Oktbr 1797, i hvilket den eng.
Viceadmiral Duncan besejrede den fr.-holl.
Flaade under de Winter.
G. Ht.
kampere. Tropper siges at kampere, naar
de opholder sig i en af dem selv indrettet Lejr
(Telte) ell. i Bivuak.
E. C.
Kamperline kaldes en mellem Pæle
udspændt Snor, der angiver en Lejrs
Begrænsning. Betegnelsen anvendes ogsaa paa
Bivuakstaldliner o. l., der i Lejr ell. Bivuak udspændes
mellem nedrammede Pæle ell. Køretøjernes
Hjul, og hvortil Hestene bindes.
E. C.
Kampesten, se Graasten.
Kampesæter, Skydsstation og Hotel ved den
østre Indgang til Jotunheim, Nordre Fron
Herred, Gudbrandsdalen.
M. H.
Kampf, Arthur, tysk Maler, f. 28. Septbr
1864 i Aachen. Han uddannedes paa
Düsseldorf-Akademiet (P. Janssen), blev 1893 Prof.
der, 1899 Leder af et Mesteratelier ved, senere
Direktør for Berlins Akademi. Ved
virkningsfulde Sujetter og slaaende Gengivelse af
sjælelige Udtryk — ofte ved ret grove,
teatermæssige Midler — har K. vundet meget Indpas i
Tyskland. Saaledes ved Arbejder fra Syvaars-
og Frihedskrigen: »Leuthen-Koralen«,
»Frivillige« (1890, Karlsruhes Gal.), »Frederik den
Stores Tale til Generalerne« (Düsseldorfs Gal.),
»Prof. Steffens’ Tale« (1892, Berlins
Nationalgaleri), »Folkeofferet 1813« (Berlins
Nationalgaleri), »Fichte« (1915) etc.; endvidere ved
dygtige Arbejderlivs-Billeder: »Forhøret« (hvormed
han 1886 ret slog igennem), »Valseværk« (1903),
»Brobygning« etc., Vægmalerier i Magdeburg og
Posen, Portrætter (fl. af Kejser Vilhelm, II),
endelig »Natten mellem 13. og 14. Marts 1888«
(Münchens ny Pinakotek), »Uddrivelsen fra
Paradiset«, »Klovnen« (1909), Krigsbilleder fra
Verdenskrigen o. m. a. Bl. hans 10 Arbejder paa
den baltiske Udstilling i Malmö 1914 var det
gode Arbejderbillede »I Antwerpens Havn«.
Han har ogsaa raderet en Del.
A. Hk.
Kampfisk, se Labyrintgællede.
Kamphøns, se Høns.
Kamphøvener, Bernhard Casper,
dansk Botaniker, f. 10. Maj 1815 i Køge, d.
smst. af Brystsyge 20. Juli 1846. Han blev
Student 1831 og var 1837, 39 og 40 Docent i
Forstbotanik; 1839 rejste han sammen med
Liebmann paa Gotland, 1840 med E. Fries i Skaane
og Halland og 1842—44 i Sydeuropa. 1844 blev
han igen Forstdocent og tillige Lærer ved
Metropolitanskolen; s. A. rejste han i Norge. 1845
var han som Botianiker Deltager i
Galathea-Ekspeditionen, som han dog allerede s. A.
forlod for over Bombay, Sues og Grækenland at
naa hjem. Bl. hans ikke talrige Skr kan
nævnes: »Erindringsord til en Forelæsning over
Forstbotanik« (1839), »Erindringsord til et
Foredrag oyer Planternes naturlige Familier med
Hensyn til Forstvæksterne« (1840). K. var en
meget flittig Plantesamler; hans
Dagbogsoptegnelser fra forsk. Ekskursioner er 1898
offentliggjorte i »Botanisk Tidsskrift« (21. Bd) af Joh.
Lange. Han naaede ikke at bearbejde sine
Samlinger fra Galathea-Ekspeditionen. (Litt.:
Warming, »Den danske bot. Litt.« i »Bot.
Tidsskr.«, XII [1881]).
(V. A. P.). A. M.
Kampkrydser, se Krigsskib.
Kamplege, Legemsøvelser, der øves mellem
Børn ell. Ungdommen, og hvis væsentlige
Moment er en Styrkeprøve, en Kamp. Disse Lege
kan øves mellem to Deltagere, saaledes:
Hanekamp, Lægge Lam paa Skulderen, Græsse Ko,
Trække Stok, ell. mellem fl., hvor een kæmper
med de andre: Bryde ud af Fængslet, ell. hvor
hver kæmper for sig: Troldehoved, Dreje
Rundharven, Potøk, ell. endelig med alle Deltagere
delte i to Partier, der prøver Kræfter mod
hinanden: Storme Skansen, Krig, Trillespillet o.
m. a. Ordet har dog en videre Bet., idet det
ogsaa bruges som Betegnelse for visse Idrætter,
saaledes kaldes de Øvelser, hvori de gr.
Høvdinge kappedes ved Patroklos’ Baalfærd, ogsaa
for K. Smlg. Agon.
Fr. K.
Kampmann, Hack, dansk Arkitekt, f. 6.
Septbr 1856 i Æbeltoft, d. 27. Juni 1920. Efter
at have været i Murerlære og gennemgaaet
Kunstakademiet, vandt han den lille
Guldmedaille 1882 og den store 1884; han arbejdede
for Hans J. Holm i Kbhvn og hos Jaques
Hermant i Paris (1883) og foretog lange
Studierejser i Tyskland, Frankrig, Italien,
Grækenland, Holland og Spanien. Fra 1892 til sin Død
var han konst. kgl. Bygningsinspektør for
Jylland med Bopæl i Aarhus. 1908—18 var K. Prof.
ved Kunstakademiets Arkitekturskole. Af hans
talrige Arbejder, hvoraf de feste findes i
Jylland, kan nævnes: Provinsarkivet i Viborg,
Restaureringen af Helligaandshuset i Randers,
Toldkalmmerbygningen i Aarhus o. fl. a. jyske
Byer; endvidere Teatret, Statsbiblioteket,
Postgaarden, Handelshøjskolen og Katedralskolen
i Aarhus; Post- og Telegrafbygninger i fl. jyske
Byer, Sindssygeanstalten i Viborg, Udvidelsen
af Glyptoteket i Kbhvn, Christian IX og
Dronning Louises’s Sarkofag; Brand- og
Politistationen paa Frederiksberg. Sammen med
Sønnen C. K. har han bygget Skolerne i Viborg og
Randers samt Postbygningen i Æbeltoft og
Toldkammeret i Silkeborg; sammen med
Sønnen H. J. K. Postbygningen i Bræstrup og
Hadsten Kirke. Politigaarden i Kbhvn, der f. T. er
under Opførelse, er tegnet af K.
C. B-r.
Kampong (malajisk), Landsby, Kvarter i en
By, indgaar i fl. geografiske Navne paa det
indiske Archipel og i Bagindien, særlig i
Kambodja.
M. V.
Kampot, den eneste Havnestad i den
franske Vasalstat Kambodja, ligger ved Mundingen
af Floden K. og har c. 4000 Indb., for største
Delen Kinesere. Havnen er p. Gr. a. en Barre
i Flodmundingen kun tilgængelig for smaa
Skibe. Der drives Handel med Peber og
Krydderi samt Proviant til Kystfartøjerne.
M. V.
Kampoy, se Te.
Kampskib, se Krigsskib.
Kamptulikon, et af pulveriseret Korkaffald
og Kautsjuk fremstillet Stof, der tidligere
benyttedes paa samme Maade som Linoleum,
men nu næsten fuldstændig er fortrængt af dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
