Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kammergericht - Kammerherre - Kammerjunker - Kammerjæger - Kammerkancelli - Kammerkollegium - Kammerladning - Kammermester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eksisterende Domstol, der opr. svarede til det danske
Kongens Retterting, men i Tidens Løb oftere
forandredes. Nu er Forskellen mellem K. og de
øvrige Overlandsretter kun en Navneforskel.
P. J. J.
Kammerherre er en ved de fleste Hoffer
anvendt fornem Charge, med hvilken der opr.
altid var forbundet virkelig Hoftjeneste,
bestaaende i Opvartning ell. Ledsagelse af en
fyrstelig Person, men som senere ogsaa i stort
Omfang er bleven anvendt som Titel. Paa denne
Maade benyttes K. nu saa godt som udelukkende
i Danmark, hvor Titlen indførtes efter
Enevælden; dog findes f. T. en tjenestegørende K. hos
Enkedronningen, og ogsaa Embedet som
Overkammerherre hos Kongen, der er det
højeste Hofembede, Rangforordningen kender,
er nu igen besat. Med Titlen som K. er
forbundet Uniform med en særlig Distinktion, en
gylden Nøgle, der bæres paa højre Frakke- ell.
Kjoleskøde. Titlen giver Rang i 2. Rangklasse
Nr 5, Overkammerherre i 1. Rangklasse Nr 8.
I Sverige har K.-Chargen bevaret stærkere
Tilknytning til Hoftjenesten end her i Landet.
Næst efter Rigsmarskallen følger som højeste
Embedsmand ved Hoffet en
Øverstekammerherre, og der findes desuden som Chef
for Dronningens Hof en
Overkammerherre og endelig et Antal saakaldte
Kabinetskammerherrer. Bortset fra disse
K., der har høj Rang, rangerer Titelen i øvrigt
lavere i Sverige end i Danmark, idet den kun
giver Oberstrang. Ang. de tilsvarende Titler i
Frankrig og England, se chambellan og
Chamberlain.
P. J. J.
Kammerjunker er ligesom Kammerherre en
Hofcharge, men med lavere Rang. Den kom i
Danmark forholdsvis tidligt i Brug, idet den
allerede anvendtes i 16. Aarh., maaske endda
tidligere, men har her i nyere Tid mistet sin
Forbindelse med Hoftjenesten og uddeles nu
som en blot Titel, der giver Rang i 4.
Rangklasse Nr 2. Siden 1680 fandtes ved Hoffet et
Embede som Overkammerjunker, der
rangerede efter Overkammerherre og
Overhofmarskal og endnu forekommer i 1. Halvdel af
19. Aarh., og i Lighed hermed findes endnu ved
det sv. Hof fl.
Øverstekammerjunkere, der ogsaa har meget høj Rang.
P. J. J.
Kammerjæger kaldes den, hvis Bestilling
det er at fordrive Rotter, Mus, Væggetøj o. desl.
Kammerkancelli var i lange Perioder
Betegnelse for de Kontorer i Kammerkollegiet ell.
Rentekammeret (s. d.), som besørgede Kollegiets
Sekretariatsforretninger. 1720—71 og 1773—1840
bestod et dansk-norsk og et tysk K. Med
Kollegiets Omorganisation 1840 forsvinder
Benævnelsen.
P. J. J.
Kammerkollegium er et under
Finansstyrelsen i Sverige hørende Embedsværk, som
forvalter Skyldsætningen af Jorder og
Bjergværker samt i den nyere Tid ogsaa til Dels i
det mindste Domænevæsenet. Det forestaas af
en Præsident, under hvem 6 Kammerraader
som Bureauchefer, 1 Advokatfiskal, der til Dels
har de samme Hverv som
Kammeradvokaten i Danmark, med fl. underordnede
Tjenestemænd.
(C. V. N.). K. B.
Kammerladning, en af Forløberne for den
egl. Bagladning ved Haandskyts, opfunden 1827
af den danske Bøssemager Löbnitz. Den
bageste Del af Geværpiben (Kammeret) er
saaledes indrettet, at den ved Hjælp af et
Haandtag udvendig paa Geværet kan adskilles fra
den øvrige Pibe, idet Kammeret drejes om et
Par Krumtappe saaledes, at det først føres et
lille Stykke tilbage og derefter opad. Nu kan
Krudt og Kugle lægges i Kammeret, og naar
dette drejes ned paa sin Plads og fastspændes
ved Trykket fra Krumtappene, er Geværet ladt.
Ved en anden Form af Systemet er Kammeret
fast, medens Piben kan drejes fra, saaledes at
Kammeret bliver frit og kan lades. I Krigen 1848—50 var
en Del af det danske Rytteri udrustet med
Karabiner af den sidstnævnte Konstruktion. I
Norge indførtes 1846 en Del K.-Geværer med
bevægeligt Kammer. Ogsaa i Sverige
indførtes 1851 i Flaaden og 1864 i Hæren
K.-Geværer. Man havde ogsaa konstrueret Pistoler
med K. K. vakte i sin Tid en Del Opsigt, men
Systemet var ikke godt. Ladningen tog omtr.
lige saa lang Tid som ved den sædvanlige
Maade at lade en Forlader paa, og det var
ikke muligt at faa Lukningen gastæt.
Krudtslammen trængte saaledes ud i Mekanismen og
kunde efter en kort Skydning gøre den
ubrugbar.
(E. P.). C. Q.
Kammermester (lat. camerarius) var i
Middelalderen Benævnelsen paa en af den danske
Konges høje Embedsmænd ell., som de
sædvanlig kaldes, Rigsembedsmændene (s. d.). En
K. omtales allerede i 12. Aarh. Embedet, der
dog næppe altid var besat, blev baade i den
nærmest følgende Tid og længere ned i
Middelalderen ofte beklædt af Mænd af fornem Æt og
synes i det hele at have været meget anset. I
hvert Fald i 15. Aarh. var K. undertiden en
Gejstlig. Om hans Virksomhed oplyser Kilderne
kun meget lidt, men det tør sikkert antages, at
den navnlig har været knyttet til Bestyrelsen
af Skatkammeret (Fadeburet, Dreselen) og i
det hele af Kongens Pengevæsen. Dog har næppe
alle herhen hørende Forretninger til enhver
Tid været underlagt K.; visse Sider af dem var
ofte overdraget andre, og det er ikke
udelukket, at ogsaa disse, der ikke behøvede at være
højtstaaende Personer, lejlighedsvis har været
benævnte K. ell. camerarius, hvad der bidrager
til at gøre Billedet af Embedets Udvikling
utydeligt. Efter 1469 omtales ingen K. af fornem
Byrd, og det maa derfor antages, at
Rigsembedet som K. ved denne Tid er bortfaldet, selv
om dets Eksistens endnu forudsættes i Kong
Hans’ Haandfæstning 1483. Naar der senere
hen en sjælden Gang tales om K., er der
vistnok tænkt paa Embedsmænd af den ovf. nævnte
mindre fremtrædende Art, hvormed det
stemmer, at det tidligere Rigsembedes Forretninger
ikke overgik til nogen enkelt bestemt anden
Embedsmand, men, saavidt ses, fordeltes paa
fl. Hænder. I 16. og 17. Aarh. besørgedes i
hvert Fald en stor Del af dem af
Rentemestrene, der maa anses for K.’s nærmeste Afløsere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
