- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kambrisk Formation - kambrisk System - Kambunke - Kambyses - Kamčik, Goljema Kamčija - kamdelt - Kameer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Læsaa ved Vasagaard. Den er udviklet som
Alunskifer med Antrakonitboller og har en
Mægtighed af mindst 8 m. Forsteninger
forekommer især velbevarede i Kalkbollerne.
Nederst findes et Skiferlag uden Fossiler. Derover
kommer Lag med Agnostus pisiformis og
Olenus-Arter, derover Orthis-Laget,
Leptoplastus-Laget og Sphærophthalmus-Laget og atter
derover Laget med Peltura og Sphærophthalmus.
Olenus-Skifrene og den derover liggende, vil
den ordoviciske Formation hørende
Dictyograptus-Skifer kaldes ogsaa øvre Alunskifer.

Norges vigtigste kambriske Aflejringer
findes i det kambrisk-siluriske Omraade, der
strækker sig fra Langesunds Fjord til Mjøsen
som et Parti begrænset af Grundfjeld og
nedsænket i Bjerggrunden mellem Brudlinier.
Nederst findes en til den proterozoiske Gruppe
hørende Sandsten; derover følger
Olenellus-Lag og Paradoxides-hag. Disse 3 Aflejringer
kaldes Etage 1. Oven paa denne Etage findes
Olenus-Skifrene, som sammen med den derpaa
flg., ordoviciske Dictyograptus-Skifer
henregnes til Etage 2. I de norske Højfjelde findes
ogsaa kambriske Dannelser, men her er de
mere ell. mindre metamorfoserede.

Kambriske Aflejringer findes endvidere i de
russ. Østersøprovinser
, hvor det
underste Lag er et blaat Lerlag af betydelig
Mægtighed. Det er forbavsende, at en Aflejring i
saa mange Millioner Aar har kunnet holde sig
i saa uforandret en Tilstand. Leret overlejres
af en Sandsten med Olenellus;
Paradoxides-Etagen mangler, idet Olenellus-Sandstenen
direkte overlejres af den til Olenus-Etagen
hørende Ungulitsandsten. Kambriske Aflejringer
forekommer fremdeles i Böhmen, Thüringen,
Belgien, Frankrig, Sardinien, Spanien,
Portugal; endvidere i Korea, Nordkina, Australien
og i Syd- og Nordamerika. Sidstnævnte Sted
overgaar Aflejringerne i Udstrækning,
Mægtighed og Fossilrigdom de europ. Aflejringer.
Kalksten spiller her i Modsætning til Europa
en betydelig Rolle; alligevel frembyder de
nordamerikanske Aflejringer mange slaaende
Ligheder med de europ. De amer. Betegnelser
for de 3 Etager er (regnet nedenfra): 1)
Georgian, 2) Acadian (St John-Lagene), og 3)
Ozarkian (Potsdam-Sandstenen).

Endnu maa tilføjes, at vidtstrakte og
mægtige Aflejringer af rødlige Sandstene i forsk.
Dele af den k. F. tyder paa udbredte
Ørkendannelser, samt at man i forsk. Egne (Norge,
Kina, Sydaustralien) har fundet Aflejringer,
der synes dannede under en Istid i Beg. af
den kambriske Periode.
J. P. R.

kambrisk System, d. s. s. kambrisk
Formation
.

Kambunke (Koeleria Pers.), Slægt af
tueformede Græsser (Svingel-Gruppen) med smalle og
stive Blade og Top. Smaaaksene er
2—3-blomstrede og har sammentrykte Yderavner, der
omtr. er af samme Længde som Smaaakset.
Dækbladene har en kort Stak ell. ingen. 15 Arter;
2 i Danmark i Klitegne og paa tørre Bakker,
begge meget sjældne.
A. M.

Kambyses (pers. Kabuija), Søn af Kyros,
pers. Konge (529—522), udvidede det Rige, hans
Fader havde skabt, ved Erobringen af
Ægypten, som han angreb baade til Lands og med
en Flaade, som dels Fønikerne, dels Grækerne
i Lilleasien havde stillet. Efter Slaget ved
Pelusion blev Ægypten let undertvunget (525).
Ogsaja de gr. Kolonier Kyrene og Barka
anerkendte nu Persernes Overherredømme, men
derimod mislykkedes K.’s Tog mod Oasen
Ammon og med Æthiopien, det første, fordi
Hæren blev begravet under en Sandstorm, det
andet p. Gr. a. Hungersnød. Et paatænkt Tog
mod Karthago maatte ogsaa opgives, fordi
Fønikerne vægrede sig ved at sejle ud til Kamp
mod deres Stamfrænder. — Over for
Ægypterne optraadte K. med stor Hensynsløshed og
vakte især Forbitrelse ved at haane deres
Dyretilbedelse, som stred fuldstændig mod
Persernes religiøse Forestillinger. Ogsaa over for
Perserne optraadte han imidlertid meget
despotisk og lod endog sin egen Broder Smerdis
dræbe. Paa Tilbagetoget til Persien omkom
han ved et Ulykkestilfælde, kort efter at han
havde faaet Melding om, at der var udbrudt
en Opstand imod ham i Persien under Ledelse
af en Mager Gaumata, der udgav sig for at
være K.’s Broder Smerdis (522). Fra K.’s
Regeringstid haves fl. Hundrede daterede
Aktstykker med Kileskrift, udg. af Strassmaier
(Leipzig 1890).
H. H. R.

Kamčik [’kamt∫ik], Goljema Kamčija.
Flod paa Balkan-Halvøen, udspringer med 3
Kiidefloder paa den østlige Del af Balkan og
løber i en sumpet Dal langs Balkans nordlige
Fod til det Sorte Hav, hvor den udmunder 30
km S. f. Varna. K. er Oldtidens Panysos.
C. A.

kamdelt (bot.) er et fjer snitdelt Blad med
meget smalle, tætsiddende og omtr. ensdannede
Afsnit.
A. M.

Kameer kaldes med et fra Italiensk (cameo)
stammende Navn udskaarne Stene med
Fremstillinger i ophøjet Arbejde (jfr Gemmer).
De anvendtes især til Indfatning i Fingerringe
o. a. Smykker ell. anbragtes som Prydelse paa
kostbare Skrin o. a. Fra den gr.-rom. Oldtid er
der bevaret et stort Antal K., dog ikke nær saa
mange som Gemmer med fordybede Billeder.
Hyppigst var K. udskaarne af Stene, der bestod
af to ell. fl. Lag af forsk. Farve (som Onyx og
Sardonyx), saa at det ophøjede Billede fik en
anden Farve end Grunden og derved traadte
skarpere frem. De ypperste K., som er
bevarede fra Oldtiden, stammer fra den hellenistiske
Periode og Beg. af den rom. Kejsertid; de kan
have en meget betydelig Størrelse (indtil
31—32 1/2 cm). Til de mest kendte af dem hører en
K. i Petrograd med Billedet af et hellenistisk
Fyrstepar, Augustus-Kameen i Wien med
Kejserens Billede omgivet af en stor Mængde hist.
og allegoriske Bifigurer og den lige saa
figurrige K. i Paris, i hvis Midte Kejser Tiberius
er afbildet. Ogsaa fra Renaissanceperioden og
de nærmest flg. Aarh. kendes mange ypperlig
skaarne K., især med Portrætter og mytiske og
allegoriske Fremstillinger. De nutildags i
Handelen forekommende godtkøbs K. er sædvanlig
udskaarne af Konkylier, der bestaar af to Lag,
et hvidt og et rødligt.
C. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free