Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kalydoniske Jagt - Kalymmation - Kalymno - Kalypso - Kalyptrogen - Kalø (Ø) - Kalø (Borgruin) - Kam (Redskab) - Kam (tekn.) - Kama (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dets Hoved og Skind; som Følge af denne Strid
omkom ogsaa Meleagros. Den k. J. var for
Billedkunsten et yndet Tema; talrige
Relieffremstillingetr er bevarede, f. Eks. paa en i Rom
opbevaret, rom. Sarkofag, og Scener af Jagten
forekommer jævnlig i gr. Vasebilleder. I en
noget anden, simplere og sikkert oprindeligere
Form fortælles Sagnet i Iliaden.
H. A. K.
Kalymmation (Diminutiv af gr. κάλυμμα,
Dække), Stenplade i Loftet over et klassisk
Tempels Søjlegang. Kalymmatierne, der hviler
paa Stenbjælker mellem Søjlerne og
Tempelcellens Mure, er i Reglen paa Undersiden
forsynede med firkantede Fordybninger i et større
ell. fl. mindre Felter; midt i hvert Felt kunde
der være en gylden Stjerne ell. en Roset, og
langs Kanterne løb i Reglen en Profil med
Perlestav ell. andet Prydværk. Smlg. Kassette.
C. A. J.
Kalymno, Kalmios, Claros, Ø ved
Sydvestkysten af Lilleasien mellem Leros mod N.
og Kos mod S. 109 km2 med c. 17000 Indb.
Dens frugtbare Jordbund frembringer Vin,
Olie og Figen. Hovedbyen af s. N. ligger paa
Øens Sydside; den har en god Havn, og
Indbyggerne sysselsætter sig væsentligst med
Svampefiskeri.
M. V.
Kalypso (gr.) var en Nymfe, Datter af
Atlas og Herskerinde over Øen Ogygia. Paa sin
Hjemfærd fra Troja blev Odysseus ogsaa
forstaaet til Ogygia. K. modtog den skibbrudne
Mand venligt og fattede Kærlighed til ham, men
var ikke i Stand til at bringe ham til for hende
at glemme sin Hjemstavn og sin Hustru, skønt
hun lovede at skaffe ham Udødelighed og evig
Ungdom. Da hun i 7 Aar havde holdt Odysseus
tilbage paa Ogygia, sendte Zeus Hermes til
hende med Befaling om at lade Odysseus rejse.
Hun gav ham da med Sorg i Hjertet Anvisning
til at bygge sig en Tømmerflaade og skaffede
ham en gunstig Vind til Sejladsen. De Dele af
Homer’s Odyssé, hvori K. omtales, synes at
høre til Digtningens yngste Partier.
H. A. K.
Kalyptrogen (bot.) kaldes et paa
Vækstspidsen af visse Planters, f. Eks. Græssers,
Halvgræssers og Sivs, Rødder forekommende
Dannelsesvæv, hvis Opgave det er at afspalte
Rodhættelag og saaledes sørge for Rodhættens
idelige Regeneration.
(V. A. P.). A. M.
Kalø (1324 Calvø, 1484 Kallø, vistnok
Kalvø ɔ: en lille Ø, se ovf.), Bregnet Sogn,
Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, en med
Fastlandet ved en ad kunstig Vej frembragt
Stendæmning forbunden, lille Ø inderst inde i
den dybe Kaløvig (indtil c. 15 m Dybde,
enkelte Steder meget dybere). Paa den sydlige
Del af Øen paa en høj Banke ligger Ruinerne
af Kalø Slot. Sagnet lader Øen i Oldtiden
været beboet af en Næssekonge, ligesom det
helt uhjemlet omtaler et Kloster her. K.
Hovedgaard, der ligger c. 4 km NV. f.
Ruinerne, i Bregnet Sogn, var i sin Tid Ladegaard
til Slottet. Af de mange Højder, der hæver sig
paa Djursland lige N. f. Kaløvig, har en faaet
Navn K. Bavnehøj (102 m). — K. Amt,
der oprettedes efter Enevoldsmagtens
Indførelse, indbefattede Sønderhald, Øster Lisbjerg,
Nørre-, Sønder- og Mols Herreder med Øen
Anholt; 1793 gik det op i det da oprettede
Randers Amt.
H. W.
Kalø, Borgruin paa den lille Ø af samme
Navn (se ovf.). Øen har alt i den tidlige
Middelalder baaret en Borg, og den nuværende
Ruin er Resterne af det K., som blev opført
1313 af Erik Menved for at holde de oprørske
Jyder i Ave. I Christoffer II’s Haandfæstning
bestemtes det, at K. og andre jydske kgl. Borge
skulde nedbrydes, hvilket siges at være sket s.
A. (1320). Under Grev Gert’s Herredømme var
Borgen imidlertid rejst paa ny; da Claus
Limbek som Grevens Høvedsmand sad paa K.
1343, indløste Stig Andersen Hvide som
Kongens betroede Mand iflg. Forliget i Spandau
»det Hus Kalfø«, der dog senere synes at have
været pantsat igen, sidst af Valdemar
Atterdag til Aarhus Bispestol, og indløst af Dronning
Margrete 1407. 1518 bragtes den sv. Adelsmand
Gustaf Vasa som Fange til K., hvis Lensmand,
Erik Banner til Asdal og Kokkedal, maatte
forpligte sig til at stille Borgen, hvis han undslap.
1519 flygtede Gustaf Vasa herfra til Lübeck.
Efter Enevældens Indførelse blev Kalø Len til
Kalø Amt, indtil det 1793 blev forenet med 3
andre Amter til Randers Amt. 1670 forærede
Christian V K. til sin Halvbroder Grev Ulrik
Frederik Gyldenløve, der et Par Aar efter
begyndte at nedbryde Borgen, en firfløjet
Bygning med et stort firkantet Taarn i det
sydøstlige Hjørne, og føre Byggematerialerne til sin
ny Gaard paa Kongens Nytorv i Kbhvn, nu
Charlottenborg. Af K. staar endnu Underdelen
af det mægtige Taarn, der opr. var 3 Lofter
højt med en Hvælving og en Vægtergang
foroven, og Rester af en Ringmur. Antagelig efter
Grevens Fejde blev Øen forbunden med Land
ved en Dæmning.
B. L.
Kam, Redskab til Rensning og Ordning af
Haarene, fremstilles, naar bortses fra de af
Guld og Sølv fremstillede Smykkekamme,
hovedsagelig af Horn, Hestehove, Ebonit,
Galalit, Celluloid, Skildpadde og Ben. Horn,
Skildpadde og Hestehove spaltes, presses i Varmen
fladt ud, og K. enten udskæres, hvorefter
Tænderne udfræses paa Maskine ell. saves for
Haanden, ell. hele K. stanzes ud, f. Eks.
saaledes, at Mellemrummene mellem Tænderne i
en K. danner Tænderne i en anden. Derefter
følger en finere Tildannelse og Polering. Ben
behandles med Sav ell. Fræse; Ebonit, Galalit
og Celluloid behandles som Horn; dog
bortfalder selvfølgelig Spaltningen og Tilretningen.
K. bruges, navnlig ved Haandvæve, som
Betegnelse for Ritten (se Vævning).
K. M.
Kam (tekn.), fremspringende Del, saaledes
paa en Nøgle, paa et Hjul, hvor K. som oftest
kaldes Tand, paa en Aksel (se Kamvelle).
F. W.
Kama, Biflod i venstre Bred til Volga,
opstaar i de sumpede Egne i den nordøstlige Del
af Guvernementet Vjatka, løber først mod N.,
derpaa mod NØ. til Guvernementet Perm, hvor
den med en temmelig skarp Bøjning vender sig
mod S. langs Ural-Bjergenes Vestside, drejer
derpaa mod SV., dannende Grænsen mellem
Guvernementerne Vjatka og Ufa, træder ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
