Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalomo - Kalong - Kalorie - Kalorifère - Kalorik - Kalorimeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapstaden til Øvre-Kongo. Den er Sædet for
Administrationen af det britiske Protektorat
North Rhodesia.
C. A.
Kalong, d. s. s. flyvende Hund (Pteropus
edulis), se Flagermus.
Kalorie [-’ri’] (cal.) kalder man den
Varmemængde, der medgaar til at opvarme et kg
ell. et g Vand 1°. I første Tilfælde taler
man om en stor K. ell. Kilogramkalorie, i
sidste om en lille ell. Gramkalorie. Om Størrelsen
af en K. hersker der nogen Usikkerhed, da
Vandets Varmefylde ikke er helt konstant.
Efter den ældre Definition skal Vandet
opvarmes fra 0° til 1°; men denne Definition er
næsten ikke til at anvende i Praksis.
Undertiden forstaas ved en K. Hundrededelen af den
Varmemængde, der skal til for at opvarme 1
kg (g) Vand fra 0° til 100°. Denne K. er lidt
større end den første. Meget anvendt er det
at benytte Vand ved c. 15°, ikke alene fordi
dette er nemt, men ogsaa fordi Vandets
Varmefylde fra denne Temperatur og mindst en halv
Snes Grader opad er saa godt som
uforanderlig, medens den baade ved lavere og især ved
meget højere Temperatur er noget større. Om
Sammenligning af K. med andre Enheder for
Energi, se Energi, S. 191 (Enheder og
Omregningstal).
K. S. K.
Kalorifère [-’fæ.rə] (fr.). Opvarmning af en
Samling Lokaler ell. af et enkelt, stort Lokale
foregaar ofte ved Tilførsel af Luft, der forud
er opvarmet i et særligt Rum, et saakaldt
Varmekammer. Det Apparat, ved hvilket
Luftens Opvarmning i Varmekammeret foregaar,
kaldes K., naar Opvarmningen sker paa den
Maade, at Luften stryger hen over Flader, der
er opvarmede direkte fra et Ildsted. (Se
nærmere under Opvarmningsanlæg).
Fr. V. M.
Kalorik (gr.), Varmelære.
Kalorimeter (gr.), Varmemaaler,
Apparat til Maaling af Varmemængder. Det
vigtigste er Blandings-K., hvorved man benytter
sig af, at naar to Legemer bringes i Berøring
med hinanden (blandes), vil de tilsidst antage
samme Temp., idet det varme Legeme afgiver
Vaime til det kolde, indtil Temp. er ens. K. er
da den Indretning, hvori denne Blanding
finder Sted, og dets Konstruktion maa tage Sigte
paa saa vidt muligt at forhindre, at der under
Blandingen afgives Varme til Omgivelserne ell.
modtages Varme fra dem. For at sikre en
inderlig Berøring maa det ene Legeme være en
Vædske, hyppigst Vand; K. kaldes da Vand-K.
Et Vand-K., der er afbildet i Fig. 1, bestaar
i det mindste af to Metalkar (hyppigst af
Messing), et indre, tyndvægget Kar, som
indeholder det Vand, hvori Blandingen finder Sted,
og i 5—10 mm Afstand et ydre Kar til
Beskyttelse mod Lufttræk. Varmeledningen mellem
disse Kar er gjort saa ringe som muligt, ved at
det indre er støttet af smaa Knive af Kork,
Benspidser ell. andre slette Varmeledere ell.
ophængt i Silketraade; Varmeudveksling ved
Straaling formindskes, ved at de mod hinanden
vendende Sider af Karrene er blankpolerede og
tillige i Reglen forniklede e. l. Fordampning, af
Vandet kan hindres ved et Laag paa det ydre
Kar; Laaget og Karrets Yderside er ogsaa
blankpolerede. I Vandet er nedsænket et fint
Termometer, i Reglen inddelt i 1/10°—1/100°; dets
Skala behøver kun at omfatte faa Grader, f.
Eks. fra 15°—25°. Endvidere en Omrører, der
bedst drives automatisk af en lille Motor e. l.
Før K. kan bruges, maa man ved Beregning
ell. Forsøg finde dets Vandværdi, hvorved
forstaas den Varmemængde, der kræves for at
opvarme K. (alt, hvad der deltager i
Opvarmningen, altsaa Vandet og det indre Kar med
Omrøreren og den nedsænkede Del af
Termometret) en Grad. Vandindholdets Vandværdi er
lig dets Vægt, da 1 g Vand kræver en Kalorie
for at opvarmes en Grad (se om Kaloriens
Definition og de forsk. Kalorier, Art. Kalorie).
Vandværdien af Karret og Omrøreren er lig
Vægten Gange Metallets Varmefylde.
Vandværdien af den nedsænkede Del af Termometret
findes ved en direkte Bestemmelse, men kan
ogsaa beregnes af den nedsænkede Dels
Volumen, da 1 cm3 Glas og Kvægsølv tilfældig har
omtr. samme Vandværdi (c. 0,46). Karret
vælges tyndvægget og fyldes omtr. helt med Vand,
for at dets Vandværdi skal være lille mod
Vandindholdets, saa at Fejl i Bestemmelsen
ikke faar meget »at sige, og for at man kan
være sikker paa, at hele Karret deltager i
Temperaturforandringerne. I mange Tilfælde,
saaledes i fl. af de ndf. omtalte særlige K., der
tillige indeholder andre Apparater, maa
Vandværdien findes ved Forsøg, idet man maaler
Temperaturstigningen ved Tilførsel af en kendt
Varmemængde, der tilvejebringes enten ved at
tilsætte en afvejet Mængde varmt Vand af kendt
Temp. ell. ved elektrisk Opvarmning.
Som Eksempel paa en Anvendelse af K. vil vi
betragte Bestemmelse af Varmefylden c af et
givet Stof (den Mængde Varme, der kræves til
at opvarme 1 g af Stoffet en Grad). En afvejet
Mængde p g af Stoffet opvarmes f. Eks. til
Vandets Kogepunkt T ved at anbringes
tilstrækkelig længe i en Beholder i et Dampbad.
Umiddelbart efter at K.’s Temp. t1 ved stadig
Omrøring er aflæst, bringes det opvarmede Stof
hurtigt over i K., og naar Temp. igen er blevet
konstant, aflæses den (t2). K.’s Vandværdi
kaldes v. Stoffet har da afgivet Varmemængden
p c (T—t2), der maa være lig den
 |
| Fig. 1. Vandkalorimeter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
