Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalksandsten - Kalksinter - Kalkspat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
c. 25 % Hulrum og vejer c. 1900 kg/m3.
Murværk i Kalkmørtel regnes at veje 1800 kg/m3.
Kalkmørtel hærdner lige saa godt mellem K.
som mellem Teglsten. Stenenes Adhæsion til
Kalkmørtel er væsentlig større end Teglstens.
Vandoptagelsen er c. 12 Vægtprocent, og
Stenene bruger gerne 24 Timer om at mætte sig,
men Hastigheden aftager med voksende
Tæthed. Af Hensyn til Husenes Tørhed er der
ingen Grund til at lægge Vægt paa særlig tætte
Sten, thi ligesom disse bruger lang Tid om at
mætte sig, bruger de ogsaa lang Tid om atter
at tørre. I Almindelighed vil Mætningen saavel
som Udtørringen foregaa noget langsommere
end ved en god Bagmuringssten af Tegl. K.
taaler ikke i samme Grad som Teglsten den alm.
Frostprøve, hvilket rimeligvis hænger sammen
med, at Porerne er finere og i højere Grad
hæmmer det frysende Vands Udvidelse. I
Praksis vides Stenene ikke at have givet Anledning
til Klage, og Statsprøveanstalten har derfor
mildnet Prøven noget for deres Vedk. Over for
Ild og Sprøjtning forholder de sig som Teglsten
ɔ: de taaler Temp. under 1100°, men ved denne
Temp. bliver de møre og skaller af, naar de
træffes af det kolde Vand. Varmeledningsevnen
er større hos K. end hos Teglstenene, selv om
Porøsiteten er den samme, da Sandet er en
bedre Leder end det brændte Ler.
Stenene sælges til samme Pris som flammede
Teglsten og udmærker sig fremfor disse ved
deres regelmæssige Form og Farve og mere
bestemte Dimensioner (derfor bruges de ofte til
Gavle) samt ved ikke at give Udblomstringer og
ved at have en mere ensartet Styrke. P. Gr. a.
den regelmæssige Form kan de formures med
tyndere Fuger end 10 mm, hvilket forøger
Murværkets Styrke. Murerarbejdslønnen er den
samme som for Teglsten, men de er lidt dyrere
at opbære p. Gr. a. deres større Vægtfylde, og
fordi de har Facadestensformat, altsaa er større
end Bagmuringssten. De bruges i stigende Grad
til Staldgulve og kan anvendes baade i fersk og
salt Vand. I Danmark findes 9 Fabrikker (1914),
i 1913 produceredes 28 Mill. Sten.
E. Su.
Kalksinter, en kompakt, kornet ell. traadet,
af Kalkspat (sjældnere Aragonit) bestaaende
Masse, der er afsat af kalkholdigt Vand, som
Skorper ell. Drypsten i underjordiske Huler
og Sprækker ell. paa Overfladen. Af dette
Materiale bestaar Drypstenene i de store
Drypstenshuler; det afsætter sig i mangfoldige, især
varme Kilder, saaledes ved Karlsbad; dets
Afsætning skyldes i mange Tilfælde de i Vandet
voksende Alger, i andre — saaledes i
Drypstenshulerne — fremkaldes den alene derved,
at det kalkholdige Vand mister noget af sit
Kulsyreindhold ell. delvis fordamper. K. er
hvid, gullig, grønlig ofte med stribet ell.
flammet Tegning og anvendes i sleben Tilstand
(undertiden under Navn af Onyx, der dog egl. ikke
tilkommer denne Substans) til Lampefødder o.
a. Smaagenstande.
(N. V. U.). O. B. B.
Kalkspat (Calcit), næst Kvarts og
Feldspat det mest udbredte Mineral, bestaar af
Kalciumkarbonat (CaCO3) med 56 % Kalk og
44 % Kulsyre. Krystalsystemet er
romboedrisk, Krystallerne har oftest Form af
Romboedre, Skalenoedre og sekskantede Prismer
ell. Tavler; i det hele kendes hos dette
Mineral en forbavsende Mangfoldighed af forsk.
Former (fl. Hundrede). Krystallerne spalter
med største Lethed i 3 Retninger, der danner
105° 5′ med hinanden, saaledes at et Stykke K.
ved Ituslagning gaar i lutter regelmæssige
romboederformede Brudstykker. K. ridses let med
en Kniv (Haardhed 3), den er i ren Tilstand
farveløs, men optræder ofte med graa, gule,
brune o. a. Farver, der skyldes fremmede
Indblandinger. Dobbeltbrydningen er saa stærk,
at et fingertykt Stykke K. viser to tydelig
adskilte Billeder af en Genstand, der betragtes
igennem det; Vægtfylden er 2,72. Som praktisk
Kendetegn paa K. er foruden Spalteligheden og
den ringe Haardhed Forholdet over for Syrer
vigtigt; den opløses under Kulsyreudvikling
(Brusning) selv af kolde, fortyndede Syrer. —
K.’s hyppige Forekomst i store veludviklede
Krystaller har gjort, at den er kommet til at
spille en stor Rolle i Mineralogiens Historie;
bl. a. var det ved den, at Erasmus Bartholin
opdagede Lysets Dobbeltbrydning (1669), og Hauy
Krystallografiens Grundlov (Parameterloven
1782); Undersøgelserne af Forholdet mellem
K. og den anden naturlig forekommende Form
af Kalciumkarbonat, nemlig Aragonit, var
grundlæggende for Læren om Dimorfi. — K.
hører efter sin Dannelsesmaade til den øvre
Jordskorpe, den er udskilt af Vand. I rent
Vand er den vel kun opløselig i meget ringe
Grad, men i det alm., kulsyreholdige Vand kan
den opløses i Forholdet 1 : 1000. Da K. oftest
findes i stor Mængde i Jordskorpen, plejer det
Vand, der gennemtrænger Jordlagene, at
indeholde forholdsvis meget K., som derfor
udgør Hovedmassen af den ved saadant »haardt«
Vands delvise Fordampning afsatte »Sten«. —
Sin Hovedudbredelse og Bet. har K. som den
væsentlige Bestanddel i en Række af udbredte
Bjergarter (alle Slags Kalksten, Kridt
og Marmor). Ved Siden heraf er den
overordentlig udbredt i mindre Lejer: som
Kildeafsætning, som Skorper, Drypsten,
grovkrystallinske Masser og Krystaller i underjordiske
Hulrum og Spalter, som Imprægnation i Ler
og Sand o. a. I den organiske Verden spiller
K. en stor Rolle; til Dels sammen med
Aragonit sammensætter den Skaller og Skeletdele
hos Bløddyr, Pighude, Koraller, Slimdyr o. fl.
— Bl. de mange Varieteter af K. er
Dobbeltspat (Islandsspat) den
mærkeligste. Det er fuldkommen ren og farveløs K.,
der forekommer i Krystaller paa jævnlig over
1/2 m’s Længde som Spalteudfyldning i Basalt
ved Gaarden Helgustadir ved Reidarfjord paa
Islands Østkyst. Den er meget efterspurgt til
visse optiske Apparater (nikolske Prismer), men
findes kun i ringe Mængde. (Litt.: om
Dobbeltspat: Thoroddsen i »Geol. Fören. i
Sthlm Förhdl.« [12. Bd 1890, S. 247]).
Skiferspat (Argentin) er en bladet, oftest
hvid Varietet, Atlasspat en traadet,
silkeglinsende saadan. — Særlig smukke Krystaller
af K. findes især i vulkanske Egne paa
Sprækker og Hulrum sammen med Zeolitter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
