Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumsulfid - Kaliumsulfuret - Kaliumsølvcyanid - Kalivandglas - Kalix-Elv - Kaliyuga - Kaljasin - Kaljub - Kaljubieh - Kalk (Kalciumoxyd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaliumsulfid, Kaliumsulfuret,
Svovlkalium. Der kendes forsk. Kaliumsulfider.
Kaliummonosulfid, K2S, kan faas ved
at reducere Kaliumsulfat i en Brintstrøm ved
Glødhede. I vandig Opløsning faas det ved at
dele en Kalilud i to lige store Portioner, mætte
den ene med Svovlbrinte og tilsætte den anden.
Ved Afkøling af den mættede Opløsning
udkrystalliserer store farveløse Krystaller af K2S,
9H2O. Det sønderdeles af Luft under Iltoptagelse.
Den vandige Opløsning reagerer p. Gr. a.
Hydrolyse stærkt alkalisk. Den er i Stand til at
opløse Svovl, og efter Mængden faas i
Opløsningen Sulfider af Sammensætningerne K2S2,
K2S3, K2S4, K2S5. Sættes en Syre i Overskud
til en saadan Opløsning, fældes det opløste Svovl
som Svovlmælk.
Kaliumsulfhydrat, surt
Kaliumsulfid, Kaliumhydrosulfid, KHS,
faas ved at opvarme Kalium i Svovlbrinte. I
Opløsning faas det ved at mætte Kalilud med
Svovlbrinte, KOH + H2S=KHS+H2O. Det
optager let Ilt fra Luften under Dannelse af
højere Sulfider og Kaliumhydroxyd.
Kaliumpentasulfid, K2S5, faas i
Blanding med Kaliumtiosulfat og noget
Kaliumsulfat ved at sammensmelte Svovl og
Kaliumkarbonat. Smeltemassen, den saakaldte
Svovllever, Hepar sulfuris, er en gulbrun
Masse, der kan opløses i Vand til en alkalisk
reagerende Opløsning, denne anvendes til
Svovlbade. En lgn. Opløsning faas ved at koge Svovl
med Kalilud. Ved Tilsætning af en Syre i
Overskud fældes alt Svovlet som Svovlmælk.
M. M-r.
Kaliumsulfuret, se Kaliumsulfid.
Kaliumsølvcyanid, se Sølvcyanid.
Kalivandglas, se Kaliumsilikat.
Kalix-Elv udspringer i Nærheden af
Grænsen mellem Sverige og Norge, hvor dens
Kildearme danner en Rk. Fjeldsøer, bl. hvilke den
493 m o. H. liggende Kalasjärvi. Nogle Mil
neden for denne Sø modtager K. den ligeledes
fra Grænsefjeldene kommende Kaitum-Elv samt
ved Byen Tärendö (164 m o. H.) den fra
Torne-Elven udgaaende Tärendö-Elv, der tilfører K.
største Delen af Torne-Elvens Vandmasse.
Elven, der hidtil har haft sydøstlig Retning
mellem Torne og Lule Lapmarker, vender nu mod
S., optager ved Øvre-Kalix det betydelige
Tilløb Ängesån og fortsætter derefter sit Løb til
den botniske Bugt, snart udvidet til
stillestaaende Søer, snart sammentrængt og brusende.
Elven har en Længde af 440 km og et Opland
af 17900 km2. Af større Fartøjer kan Floden
kun befares til Nedre-Kalix, 10 km fra
Mundingen.
G. Ht.
Kaliyuga, se Kali.
Kaljasin [ka’ljazin], Kaliazin, By i
Mellemrusland, Guvernementet Tver, ligger ved højre
Bred af Volga, har c. 10000 Indb.,
Stivelsefabrikation og Handel med Korn.
G. Ht.
Kaljub, ægypt. By Ø. f. Nilen, 15 km N. f.
Kairo og 9 km Ø. f. »Barragen«, hvor Nilen
deler sig i sine to Hovedarme. K. er Station
ved Jernbanen fra Kairo til Alexandria og
tillige Udgangspunkt for en Bane til Nilens
Barrage og for en anden Bane, der over Belbés
fører til Zagazik (og derfra videre til Ismailia
og Sues). Til Opførelsen af Huse i K. skal der
være slæbt Sten fra Ruinerne af det 12 km
mod SØ. liggende Heliopolis. K., der har 10000
Indb., er Sæde for en Mudir og Hovedstad i en
Kreds, Kaljubieh.
V. S.
Kaljubieh, Prov. ell. Kreds i det østlige
Ægypten, N. f. Kairo, begrænses mod V. af
Damiette-Armen og mod Ø. af den arabiske
Ørken. Det dyrkede Areal angives til 912 km2,
Indbyggerne til 280000 (hvoriblandt 16000
nomadiserende Beduiner). De vigtigste Byer er
Kaljub og Benha-el-Asl.
V. S.
Kalk, Kalciumoxyd, Kalciumilte
(brændt Kalk), CaO, faar man i ren
Tilstand ved Glødning af rent Kalciumnitrat ell.
Kalciumkarbonat. I det store, men i mindre
ren Tilstand, fremstilles det ved Glødning af
Kalksten (hovedsagelig Kalciumkarbonat) i
særlige Ovne (se ndf.). K. er en graahvid Masse,
som ved 2500 bliver krystallinsk og ved omtr.
3000° bliver flydende som Vand; ved endnu
højere Temperatur fordamper det. Retter man
Knaldgasflammen mod et Stykke brændt Kalk,
bliver det hvidglødende og udsender et
intensivt hvidt Lys (Drummond’s Kalklys).
I Luften tilsuger K. baade Kulsyre og
Fugtighed; derved omdannes det efterhaanden til
Kalciumkarbonat. Med Vand forener det sig
(læsker sig) under betydelig Varmeudvikling og
danner derved Kalciumhydroxyd (læsket Kalk),
Ca(OH)2.
K. forekommer ikke som saadan i Naturen,
men fremstilles af det naturlig forekommende
Kalciumkarbonat. Denne finder, navnlig i Form
af Marmor og Kalksten (s. d.), direkte
Anvendelse, f. Eks. som Bygningsmateriale, ell., i
Form af Kridt, som Farve o. a., medens det
navnlig er den løse Kalksten, Muslinge- og
Bryozokalken, der benyttes til Fremstilling af
K. Findestederne for sidstnævnte kaldes ofte
Kalkbrud i Modsætning til
Kalkstensbrud, ved hvilke der indvindes Bygningssten,
men Benævnelsen er ligesom Materialets
Anvendelse til dette ell. hint Brug temmelig
vaklende. Fremstillingen af K. foregaar ved
Glødning (den saakaldte Kalkbrænding) af
Raamaterialet i særlige Kalkovne, der
anvendes i meget forsk. Former. De billigste Ovne
med Hensyn til Anlægget, men de dyreste
med Hensyn til Driften er de, der arbejder
periodisk. Et Eksempel paa en saadan er
vist i Fig. 1 i lodret og vandret Snit. I det af
ildfaste Sten opmurede Ovnrum indføres
Kalkstenen gennem d, idet man af større Stykker
danner fri Kanaler over de tre lange Riste b,
hvorefter d tilmures. Brændselet antændes
gennem Fyraabningerne c, og naar Brændingen
er til Ende, ɔ: naar hele Ovnens Indhold er
rødglødende, udrages Fyret, og ved Aabning af
d og e tilvejebringes en hurtig Afkøling. Ovne
med kontinuerlig Drift haves af forsk.
Art. Naar man anvender Skaktovne, kan disse
være indrettede saaledes, at man foroven i
Skakten afvekslende tilfører Lag af Brændsel
og af Kalksten, medens den færdigbrændte K.
trækkes ud forneden; men dette har den
Ulempe, at K. let optager Aske af Brændselet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
