Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 403 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kalifornisk Vagtel - Kalifornit - kalifri Alun - Kaliglimmer - Kalihydrat - Kaliko - Kalikut - Kalilah wa Dimnah - Kalilud - Kalinit - Kalinka, Walerian - Kaliofilit - Kalir

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Jorden, hvor den mest færdes, søger dog
undertiden op i Træer. P. Gr. a. dens Skønhed
og velsmagende Kød har man ofte indført den
til Europa og forsøgt at faa den til at forplante
sig i Frihed, hvilket dog altid er mislykket,
medens den derimod med Held er indført til
Ny-Zeeland og Sandwich-Øerne.
O. H.

Kalifornisk Vagtel.

Kalifornit, en tæt, nefritlignende Varietet af
Vesuvian fra Kalifornien.
O. B. B.

kalifri Alun er Aluminiumsulfat, fremstillet
fabrikmæssig af Bauxit ell. af det i
Kryolitsodaindustrien vundne Aluminiumhydroxyd ved
Indvirkning af Svovlsyre. Man kan ogsaa faa
den ved Kogning af glødet og pulveriseret
Kaolin med Svovlsyre og Udtrækning af den
stivnede Masse med Vand, hvorved Kiselsyre
bliver uopløst tilbage (se i øvrigt Alun).
(O. C.). M. M-r.

Kaliglimmer, se Glimmer.

Kalihydrat, se Kaliumhydroxyd.

Kaliko, se Katun.

Kalikut [eng. ’kä£_ik_ət] (Calicut), den
vigtigste Handelsstad paa den sydlige Del af
Forindiens Vestkyst, Hovedstad i Distriktet
Malabar under Præsidentskabet Madras, har (1911)
78417 Indb., hvoraf 43530 Hinduer, 29901
Muhammedanere, 4865 Kristne. Sproget er
Malajalam. Byens Beliggenhed for Handelen er
fortrinlig, idet den ligger nær ved den kun 400
m høje Indsænkning, Gap, der adskiller
Nilgiri-Bjergene fra Anamalai-Bjergene og aabner en
let Passage til det indre. En Jernbane
forbinder K. med Madras og de øvrige større Byer
ved Østkysten. Besejlingsforholdene er dog
ingenlunde tilfredsstillende, idet Havnen er
tilsandet, saa at kun mindre Skibe kan benytte
den. I den seneste Tid er der dog foretaget en
Uddybning af den. K. har en britisk Garnison,
Hospitaler og forsk. Missioner med dertil
knyttede Skoler. Der drives Toddytilvirkning,
Baadebyggeri og Handel med Teak- og Sandeltræ,
Ris, Peber, Betel, Kardemomme, Kopra og
Kokostrevler. Bekendt er K. bleven ved at være
den første Havn, hvor Vasco da Gama landede
efter at have opdaget Søvejen til Indien. Byen
var dengang Hovedstad i et mægtigt Rige, hvis
Hersker førte Titelen Zamorin, og den var et
af de vigtigste Markeder i Asien for
Krydderihandelen. K. blev senere gentagne Gange
ødelagt af Portugiserne. 1616 anlagde
Englænderne der deres første Faktori. Under Krigen
mellem disse og Tippu-Sahib blev Byen næsten
ganske jævnet med Jorden, men opbyggedes
atter, efter at Englænderne 1790 havde taget
den i Besiddelse.
M. V.

Kalilah wa Dimnah, ogsaa kaldet
Bidpai’s Fabler, er Titelen paa den arab.
Bearbejdelse af den berømte indiske Fabelsamling
»Pantschatantra«. Denne bragtes i 6. Aarh. til
Persien og oversattes paa Pehlevi, og paa
Pehlevi-Bearbejdelsen baseredes senere den
syriske og derefter den arabiske Oversættelse.
Denne sidste udførtes af Abdallah ibn
al-Mukaffa, der Aar 757 dræbtes af Kalifen Mansur.
Den har særlig Bet. i Verdenslitteraturen, fordi
den gennem senere gr. og lat. Bearbejdelser
blev Kilden for Europas Kendskab til Indiens
rige Fabelskatte. Navnene K. og D., der
indeholdes i Titelen, er Fordrejelser af de to
Sanskritnavne Karataka og Damanaka; saaledes
benævnes to Sjakaler, der er Hovedpersonerne
i den Fabel, som i den ældste Samling
Pantschatantra danner Rammen om alle de andre.
Om Oprindelsen til det Navn, der indeholdes
i den anden Titel, Bidpai, og som ogsaa
skjuler et ell. andet Sanskritord, har der været
fremsat forsk. Antagelser. Den arabiske Tekst
af K. w. D. er udgiven af S. de Sacy (»Calila
et Dimna« [1816]); norsk Oversættelse ved C.
A. Holmboe (1880).
J. Ø.

Kalilud, se Kaliumhydroxyd.

Kalinit, d. s. s. Kalialun, se Alun.

Kalinka [ka’linka], Walerian, polsk
Historiker, f. i Krakow 1826, d. i Lemberg 1886,
hørte til den konservative, ikke-revolutionære
Gruppe af den polske Emigration og virkede
som Historiker og Politiker sit Liv igennem
for Polens Sag. Med sine historiske Arbejder
(»Galicya pod panowaniem Austrickiem« [1853],
»Ostatnie lata panowania Stanislawa Augusta«
[1868] og det ufuldendte »Sejm czteroletni«
[1880—86] m. fl.) søgte han hos Polakkerne at
vække Bevidstheden om deres egne Fejl og
Forstaaelsen af de virkelige Aarsager til Polens
Fald. Sammen med J. Klaczko udgav han
1857—61 i Paris »Wiadomości Polskie« (»Polske
Efterretninger«), senere Udgaver med Titlen
»Roczniki Polskie« (»Polske Aarbøger«), der
bragte velskrevne Artikler om Tilstanden i de
forskellige Dele af det undertrykte Polen. Fra
1870 tilhørte K. Resurrectionisternes Orden,
der havde faaet megen Tilslutning bl. polske
Emigranter. I Ordenens Tjeneste deltog han
1882 i Oprettelsen og senere i Ledelsen af en
Skole for unge unerede Ruthener i Galizien.
(A. M. B.). H. C-e.

Kaliofilit (Kalinefelin), et farveløst,
heksagonalt Mineral, bestaar af
Kalium-Aluminium-Silikat (KAlSiO₄) og forekommer i de af
Vesuv udkastede Blokke.
(N. V. U.). O. B. B.

Kalir, Eleasar, en af de ældste, maaske
den ældste af paitanim, Digtere af religiøs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>