Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ungvulkanske Dannelser er opdyngede i en bred
Sænkning, der skiller Sierra Nevada fra dens
nordlige Fortsættelse, Kaskadebjergene, som
indenfor K. naar 4386 m i den vulkanske
Bjergkæmpe Mount Shasta. Mod Ø. sænker Sierra
Nevada sig stejlt til det store Bassin, medens
Vestskraaningen mod den kaliforniske Lavslette
er mindre stejl. Passerne over Sierra Nevada
ligger alle i en betydelig Højde, selv det af
Central Pacific Banen benyttede Truckee Pas
(2195 m). Navnet Sierra Nevada ell.
»Snebjergene« er for saa vidt berettiget, som Snefaldet
er uhyre stort om Vinteren, og Passerne
spærres af indtil 18 m dyb Sne. Om Sommeren
smelter Sneen dog i Almindelighed næsten
fuldstændig bort og holder sig kun paa nogle
Nordskrænter. Vidnesbyrd om ældre Tiders
Gletschervirksomhed ses dog bl. a. i de Bjergdale,
der mod V. sænker sig mod den kaliforniske
Lavslette, og af hvilke især Yosemite Dalen
(Nationalpark) er berømt for sin Naturskønhed.
Gennem disse Dale strømmer vandrige Elve
med mange Strømhvirvler og Vandfald ned til
San Joaquin og Sacramento. V. f. den
kaliforniske Lavslette hæver sig Kystbjergene (Coast
Range) indtil 1600 m o. H., især opbygget af
Sandsten og Mergel, men fl. St. gennembrudt
af ungvulkanske Bjergarter; hyppige Jordskælv
vidner om, at de tektoniske Kræfter endnu
langtfra er i Hvile her. K.’s Klima er subtropisk
og minder om Sydeuropas og Nordafrikas. De
lokale Forskelle er meget store. Den
kaliforniske Lavslette har en meget varm Sommer og
en meget mild Vinter; Fresno, i den sydlige Del
af Lavsletten, har saaledes i Middeltemperatur
for Juli 27,5°, for Jan. 6,9°. Ved Kysten er
Vinteren endnu mildere, men Sommeren noget
køligere og med stor Forskel paa Dag- og
Nattemp. San Francisco har saaledes kun 14,6° i
Middeltemp. for Juli, 16° for Septbr, 10,1° for
Januar. Nedbøren falder hovedsagelig om
Vinteren, medens Sommeren er regnfattig ell.
regnløs. Regnmængden er størst mod N. og i
Bjergene. Ved San Francisco falder aarlig 573 mm,
ved Fresno kun 277 mm. i Truckee Passet 1165
mm. Meget tørt er Klimaet i det sydlige K. I
Kystbyen San Diego, nær Sydgrænsen, falder
kun 235 mm Regn om Aaret; og de ørkenagtige
Strækninger mod SØ. (Mohave Desert,
Colorado Desert) har delvis endog mindre end 50
mm. Naar undtages dette sydøstlige Omraade,
kan Byg og Hvede dyrkes uden kunstig
Vanding; dog anvendes Vanding i nogen Grad
næsten overalt, især til Frugtavl. Den naturlige
Vegetation bestaar i de regnrige Bjergegne af
Naaleskov. Saaledes er i Sierra Nevada
Bjergsiderne mellem 1200 og 3000 m o. H. klædte
med en vældig Skov af Kæmpecedre (Thuya
gigantea), Kæmpegraner (Abies grandis),
Douglasfyr (Pseudotsuga Douglasii), Sequoiaer
(Sequoia gigantea) og andre Naaletræer; mange
Stammer naar en Højde af 120—150 m og en
Tykkelse af 6—9 m. De lavere, tørrere
Bjergegne har mere aaben Skov, delvis af
stedsegrønne Ege, ell. er bevoksede med tæt, næsten
uigennemtrængeligt Krat (Chaparral), der
dækker en stor Del af Kystbjergene.
Befolkning og Næringsveje. K.
havde (1910) 2377549 Indb., deraf 125,5 Mænd
for hver 100 Kvinder. 95 % af Befolkningen var
hvide, 0,9 % Negre; af Indianere fandtes 16371,
af Kinesere 36248, af Japanere 41356. 21,8. %
var indvandrede Hvide. Fødte i Tyskland var
saaledes 76307, i Italien 63615, i Irland 52478, i
England 48703, i Kanada 44677, i Mexico 33694,
i Sverige 26212, i Portugal 22539, i Frankrig
17407, i Østerrig 17165, i Rusland 16610, i
Schweiz 14521, i Danmark 14209, i Norge 9952.
1918 blev Befolkningen anslaaet til c. 3120000
Indb. ell. 7,7 pr km2. Tættest befolkede er
Egnene omkr. San Francisco Bugten samt omkr.
Byen Los Angeles i Syd K., hvor de store
Petroleumsforekomster danner Grundlaget for en
betydelig Industri. 61,8 % af Befolkningen i 1910
levede i Byerne. 20 % af Befolkningen er
beskæftigede med Agerbrug. 27 % med Industri,
3 % med Bjergværksdrift. Af Landarealet er
28 % taget i Besiddelse af Landbrugere, men
kun 11,4 % opdyrket. Hovedmængden af det
dyrkede Land ligger i Lavsletten mellem Sierra
Nevada og Coast Range samt ved Kysten.
Henved 1/4 af det dyrkede Areal bliver kunstig
vandet. De vigtigste Kornsorter er Byg og Hvede.
Hø og Foderurter er dog af større Bet. end
Kornavlen, og Kvægavlen er i rask Fremgang.
1919 fandtes 435000 Heste, 63000 Muldyr, 561000
Malkekøer, 1650000 Stk. andet Hornkvæg,
2943000 Faar, 1003000 Svin. Frugtavlen har
større Bet. end i nogen anden af Staterne.
Æbler, Pærer, Ferskener, Figener, Abrikoser og
Blommer dyrkes i uhyre Mængder. Appelsiner
og Citroner lykkes fortrinligt, især i det sydlige
K., ligeledes Oliven og Mandler. De bedste
Sorter af den europæiske Vindrue trives udmærket
i K., og Tilvirkningen af Vin er et betydeligt
Erhverv, som dog Forbudsloven har ødelagt.
Fiskeriet ved Kysten og i Floderne beskæftiger
c. 5000 Mennesker og indbringer 4 Mill. Doll.
aarligt; størst Bet. har Laksefangsten. Af
Bjergværksdriften har nu Petroleumsproduktionen
den største Bet., idet K. frembringer mere
Petroleum end nogen anden af de forenede Stater,
maaske med Undtagelse af Oklahoma; 1917
udvandtes i K. over 95 Mill. Tønder Petroleum,
Værdi henved 87 Mill. Dollars. De vigtigste
Felter findes i den sydlige Del af Kystbjergene,
omkr. Los Angeles og Santa Barbara. Tidligere
var Guldminerne langt vigtigere, der især findes
paa Vestsiden af Sierra Nevada. 1917
produceredes for 20 Mill. Doll. Guld, og det samlede
Udbytte fra 1848 til 1910 anslaas til over 1 1/2
Milliard Doll. I nyere Tid har ogsaa
Kobberminerne (især i det mellemste Sierra Nevada)
faaet stor Bet.; 1917 var Produktionsværdien
13 1/4 Mill. Doll. Kvægsølvminerne i
Kystbjergene (især ved New Almadén og New Idria)
frembragte 1917 for 2,4 Mill. Doll. Af Bly
frembragtes s. A. for 1,9 Mill., af Sølv for 1,5 Mill.
Doll. Bl. de mange andre værdifulde Mineraler
bør fremhæves Boraks, der udvindes i
Ørkenegnene i det sydøstlige K. (1917 for 2,6 Mill.
Doll.). Mineralproduktionens samlede Værdi i
1917 var 161 Mill. Doll. Industrien lider under
Mangelen paa Kul; men til Gengæld har den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
