Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalchas - Kalchedon - Kalcination - Kalcit - Kalcium - Kalciumacetat - Kalciumbikarbonat - kalciumbisulfit - Kalciumbrinte - Kalciumcyanamid - Kalciumdikarbonat - Kalciumdisulfit - Kalciumfluorid - Kalciumfosfat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækerne Grunden til Apollon’s Vrede og
foranlediger derved Brudet mellem Agamemnon
og Achilleus. Da senere Poseidon ønsker at
sætte Mod i Grækerne, antager han K.’s
Skikkelse. Hans Ydre er en gl Mands. I Homer’s
Odyssé omtales K. ikke. Det var forudsagt ham
at maatte dø, naar han fandt sin Overmand;
dette skete, da han i den klariske Apollon’s
Lund ved Kolofon traf sammen med Mopsos,
og af ham besejredes i Gaadeløsning. I Drion
i Daunien (Apulien) havde K. en Helligdom og
et Orakel. Den, der ønskede Raad, lagde sig i
Helligdommen til at sove paa Skindet af en sort
Væder og modtog saa Svarene i Drømme.
H. A. K.
Kalchedon [’kalkedån] (Kalchadon,
Chalkedon), By i det gl. Bithynien, ved Bosporus
lige over for Konstantinopel, blev anlagt af
Megarerne c. 684 f. Kr., ødelagt af Tyrkerne
1338. Paa dets Sted ligger nu den tyrkiske By
Kadikjoi. I K. afholdtes 451 det fjerde alm.
Kirkemøde.
M. V.
Kalcination (lat.), Forkalkning. Den
flogistiske Kemi forstod herved Omdannelsen af
Metallerne til deres Ilter (Oxyder). Metalilte
blev derfor kaldt Metalkalk. Nutildags
bruges Betegnelsen K. i Metallurgien og den kem.
Industri for mange Operationer, ved hvilke
kemiske Forbindelser ved Glødning befries for
visse Bestanddele. Kalcineret Soda er saaledes
Soda, som ved Glødning i Flammeovne
(Kalcinerovne) er befriet for Vand.
(O. C.). R. K.
Kalcit, d. s. s. Kalkspat.
Kalcium, Calcium, Ca = 40,07 er et
metallisk Grundstof, der hører til det periodiske
Systems anden Gruppe og herindenfor
sammen med Barium og Strontium danner den
Gruppe, der kaldes de alkaliske Jordarter. Det
har Valensen 2 og danner mange vigtige
Forbindelser. Det forekommer aldrig frit i
Naturen, da det er stærkt elektropositivt, men
dets Forbindelser er overordentlig udbredte;
næst efter Aluminium og Jern er det det Metal,
der forekommer i størst Mængde.
Kalciumkarbonat findes i Naturen som Marmor, Kridt og
Kalksten, Kalciumsulfat findes som Gips og
Anhydrit, Kalciumfluorid findes som Flusspat,
Kalciumsilikat er en Bestanddel af mange
Mineraler. Det meste ferske Vand og alt
Havvand indeholder opløste Kalciumsalte. Fra
Jorden og Vandet gaar Kalciumsaltene over i
Planter og Dyr — i Muslingers og Snegles Skal,
i Dyrs Knogler o. s. v.
Metallisk K. blev først fremstillet af Davy
1808 ved Elektrolyse af Kalciumklorid under
Nærværelse af Kvægsølv. Derved fik han
Kalciumamalgam; ved Afdestillation af Kvægsølv
uden Luftens Adgang faas da K. Det kan ogsaa
fremstilles ved Indvirkning af Natrium paa
Kalciumjodid ell. ved Indvirkning af Kul eller
bedre Kalciumkarbid paa Kalciumoxyd, der
holdes smeltet i en elektrisk Ovn. I Industrien
vindes det ved at elektrolysere en smeltet
Blanding af Kalciumklorid og Kalciumfluorid. K. er
et sølvhvidt, paa friske Overflader stærkt
glinsende, haardt og sejgt Metal af Vf. 1,554. Det
kan trækkes til Traad og udhamres til tynde
Plader. Det iltes imidlertid let i Luften, særlig
naar den er fugtig, idet der da dannes
Kalciumhydroxyd og Brint. Det opbevares derfor bedst
under Petroleum. Det smelter i en
Kuldioxydatmosfære ved 800°; ophedes det i Luften,
forbrænder det heftigt til en Blanding af
Kalciumoxyd og Kalciumnitrid. Ophedes K. i Brint,
giver det ved Rødglødhede Kalciumhydrid. K.
reagerer voldsomt med fortyndede Syrer,
hvorimod koncentreret Svovlsyre og rygende
Salpetersyre ikke angriber det. K. bruges i
Teknikken som Reduktionsmiddel.
M. M-r.
Kalciumacetat, eddikesurt Kalk, Ca
(CH3COO)2,H2O, er et meget let opløseligt, svært
krystalliserende Stof, der faas som
Mellemprodukt ved Fremstilling af Eddikesyre og Acetone.
Uren fortyndet Eddikesyre fra Trædestillation
neutraliseres med Kalkmælk, og Opløsningen
inddampes til Tørhed, hvorved faas urent K.,
Graakalk. Dette kan saa behandles med
Svovlsyre og Blandingen destilleres, hvorved
man da faar ren koncentreret Eddikesyre.
M. M-r.
Kalciumbikarbonat, se
Kalciumkarbonat.
kalciumbisulfit, se Kalciumsulfit.
Kalciumbrinte, se Kalciumhydrid.
Kalciumcyanamid, Kalkkvælstof, er
i sin rene Tilstand Cyanamidets normale
Kalciumderivat, CN.NCa. Det tekniske K. er et
graat Pulver, der indeholder 20—22 %
Kvælstof, medens Teorien for det rene Stof fordrer
35 %. Det er navnlig vigtigt som Gødningsstof,
idet det ved Indvirkning af Fugtighed langsomt
afgiver Ammoniak, som bindes af Muldsyrerne
og derigennem kan komme Planterne tilgode.
Desuden tjener det som Udgangsmateriale for
en endnu uoverskuelig Rk. kemiske Produkter,
hvoraf Ammoniak vel hidtil er det vigtigste.
Fremstillingen sker af Kalciumkarbid f. Eks.
derved, at det støvfint malede Karbid fyldes i
Jernbeholdere, hvori det ad elektrisk Vej
ophedes samtidig med, at der under Tryk
tilledes ganske tørt Kvælstof. Det derved
fremkomne Produkt indeholder altid nogle Procent
uomdannet Karbid, hvorfor det bør underkastes
en særegen Behandling med Vand, inden det
sendes i Handelen.
E. K.
Kalciumdikarbonat, d. s. s.
Kalciumbikarbonat, se Kalciumkarbonat.
Kalciumdisulfit, d. s. s. Kalciumbisulfit,
se Kalciumsulfit.
Kalciumfluorid, Fluorkalcium, CaF2,
findes i Naturen som Flusspat ofte i store
Terninger ell. Oktaedre, tit farvede af
fremmede Bestanddele. Det findes i ringe Mængde
i Knogler og i Tændernes Emaille. Da det er
meget tungtopløseligt i Vand, faas det som et
hvidt Bundfald ved at fælde en
Kalciumkloridopløsning med en Opløsning af Kaliumfluorid.
K. sønderdeles af stærke Syrer under
Udvikling af Fluorbrinte og bruges derfor ved
Glasætsning (se Siliciumfluorid). Det
smelter ved Rødglødhede. K. anvendes som
Flusmiddel ved Metaludsmeltning, og rene klare
Stykker anvendes i optiske Instrumenter, da
K. absorberer langt mindre af det kortbølgede
Lys end Glas.
M. M-r.
Kalciumfosfat, fosforsur Kalk.
Tertiært ell. normalt K., Ca3(P04)2, findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
