Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaftan, Theodor Christian Heinrich - Kaftor - Kafur - Kag - Kagal - Kagayán-Øerne - Kage - Kagera - Kagoshima - Kagstrygning - Kagu - Kaguang - Kaguar - Kagul - Kagylnyk - Kagysman - Kahan - Kahau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejder kan nævnes: »Auslegung des kleinen
lutherischen Katechismus« (1892, 6. Opl. 1913);
»Der christliche Glaube im geistigen Leben der
Gegenwart« (1896; 3. Opl. 1904); »Taugt das
evangelisch-lutherische Bekenntnis für das 20.
Jahrh.?« (1904); »Der Mensch Jesus Christus,
der einige Mittler« (1908). Som
Generalsuperintendent ønskede han at indtage en
Mellemstilling i det nationale Spørgsmaal; Kirkens
Opgave skulde efter hans Opfattelse være rent
religiøs og hverken tjene til Fremme for
Tyskhedens ell. Danskhedens Interesser; han var
Medlem af den Komité, der udarbejdede
Salmebogen for de danske Menigheder i
Nordslesvig, og 1891 støttede han paa Fællessynoden
Kravet om to danske Sprogtimer. Han vilde
dog ikke tage afgjort Parti; da 77
nordslesvigske Præster 1894 indgav et Andragende til det
Preuss. Kultusministerium om de to danske
Sprogtimer, nægtede han at være deres
Ordfører, og efter Danskernes Opfattelse optraadte
han ogsaa ved forsk. andre Lejligheder lunkent
ell. ligefrem som Talsmand for Uretten.
Allerede før sin Embedsnedlæggelse havde han
interesseret sig for Kirkens Frigørelse fra
Staten; han ønskede ikke just en frikirkelig
Ordning, men en Folkekirke, der var fri for
Statsmagtens Formynderskab. Revolutionen 1918, som
medførte Statskirkernes Ophævelse, gav de
kirkepolitiske Spørgsmaal en hidtil ukendt
Aktualitet, og baade i Tidsskriftartikler og
Smaaskrifter har K. i de sidste Aar med stor Iver
deltaget i Forhandlingerne om den fremtidige
Ordning af de evangeliske Kirkesamfund i
Tyskland; af hans herhen hørende Pjecer kan
nævnes: »Die staatsfreie Volkskirche« (2. Oplag
1918); »Staat und Kirche. Zur Frage ihrer
Trennung« (1919); »Was nun? Eine
christlich-deutsche Zeitbetrachtung« (1919) og »Wie
verfassen wir die Kirche ihrem Wesen
entsprechend?« (1920).
H. M.
Kaftor [hebr. kaf’to.r] nævnes i det gamle
Test. som, et Kyst- ell. Øland, hvorfra
Filistæerne stammer (især Jer. 47, 4; Amos 9, 7). Det
er rimeligvis det samme som det ægypt. kftj,
der alm. identificeres med Kreta ell. med
Lilleasiens Sydkyst og Middelhavsøerne.
J. P.
Kafur, ægypt. Usurpator, var frigiven
Negerslave hos Sultan Ikschid. Efter dennes Død Aar
946 f. Kr. herskede K. først som Formynder
for hans Sønner og derefter som uafhængig
Regent til sin Død Aar 968. Han var en dygtig
og energisk Leder af Staten; dog blev hans
Forsøg paa at standse det om sig gribende
Forfald kun af ringe Virkning, da han ingen
værdig Efterfølger fandt. K. beskyttede
Litteraturen; saaledes opholdt den berømte Digter
Mutanabbi sig en Tid lang ved hans Hof; de skiltes
som Uvenner, og Digteren gav sin Harme Luft
i en Del satiriske Digte.
J. Ø.
Kag, se Kagstrygning.
Kagal, russisk Udtale af hebr. qahal,
»Menighed«, »Samfund«, Betegnelse for de
Raadskollegier, som repræsenterede de jødiske
Samfund i Litauen, Rusland og Polen fra 15. Aarh.,
og som udredte Skatterne til Staten. Disse
Kollegier overtog efterhaanden væsentlige Dele
af Administrationen i de jødiske Menigheder;
de valgtes aarlig. I 18. Aarh., da Velstanden
forsvandt fra Menigheden, kæmpedes der mod
K.-Institutionen. Den omordnedes ved forsk.
Reguleringer og ophævedes 1844, idet Jøderne
kom ind under den alm. Administration,
undtagen i Riga og Kurlands Byer, hvor den
delvis bestod til 1893. (Litt.: The jewish
Encyclopedia VII, 409 ff.).
J. P.
Kagayán-Øerne [kaga’jan-], Cagayanes
Islands, lille Øgruppe i Sulu Søen SV. f. Øen
Panay, beboet af Bisayaer og hørende til
Filippinerne.
M. V.
Kage, i Køkkensproget fint Bagværk og
Desserter, tillavede med Mel, Smør, Æg, Sukker
m. m. Desuden bruges Ordet i
Sammenstillingen Hvedekage, som er et temmelig fladt
Franskbrød, der særlig bruges paa Landet, og
som ogsaa kaldes Landbrød.
R. H.
Kagera, se Alexandra Nil.
Kagoshima [-∫i-], By i det sydlige Japan paa
den vestlige Bred af K.-Bugten paa Øen
Kiushiu, har (1908) 63640 Indb., Fabrikation af
Fajance og Vaaben samt Bomuldsspinderier. K.
var forhen Residensstad for Daimio’en af
Satsuma og blev 1864 bombarderet af
Englænderne.
M. V.
Kagstrygning var en Legemsstraf,
bestaaende i, at Forbryderen, bundet til en Pæl
(Kag), offentlig piskedes af Bøddelen paa den
blottede Ryg med 27 Slag af 9 Ris, 3 Slag med
hvert Ris. K. forekom hyppig i Christian V’s Lov
og ældre Anordninger for infamerende
Forbrydelser og fuldbyrdedes dels med, dels uden
Brændemærken. I den første Form ophævedes
K. 1840; den blotte K. vedblev derimod at være
hjemlet til Straffeloven af 1866, men var da
faktisk gaaet af Brug. K. medførte altid Tab af
Æren, i Forbindelse med Brændemærken tillige
Strafarbejde paa Livstid. — I moderne
Lovgivninger er K. og dermed ligestillede Straffe
overalt afskaffede.
A. Gl.
Kagu (Rhinochetus jubatus Verr & Des
Murs), en i Ny-Kaledonien levende, maaske
snart udryddet Fugl af Størrelse som en Høne
med temmelig høje Ben, ret langt, lige Næb,
i Naikken en Top af lange, bløde Fjer.
Ovenpaa er den graa, underneden rustbrun;
Vingerne er sorte med hvide Tværbaand; den lever
udelukkende af dyrisk Føde. K.’s Bygning
adskiller den saa meget fra alle andre Fugle, at
den regnes for at danne en særlig Familie
Rhinochetidæ, hørende til Tranefuglene i videre
Forstand.
O. H.
Kaguang, se Galeopitek.
Kaguar, se Myreslugere.
Kagul, se Kahul.
Kagylnyk [ka’gi£nik], Kogilnik, Flod i
det tidl. sydruss. Guv. Bessarabien, udspringer
V. f. Kishinev, løber mod SØ. og falder efter et
Løb paa 240 km i Strandsøen Sasik. Ved dens
Bredder ligger tyske Kolonier.
G. Ht.
Kagysman [kagi’zman], By i Kaukasien,
Hovedstad i Distriktet K. i Prov. Kars, ligger nær
ved den tyrk. Grænse paa højre Bred af Aras
1459 m o. H. og har (1891) 3435 Indb. I
Nærheden findes Stensaltminer.
M. V.
Kahan, Kahn, se Kan.
Kahau, se Slankaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
