- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kadmiumlegeringer - Kadmiumnitrat - Kadmiumoxyd - Kadmiumsalte - Kadmiumsulfat - Kadmiumsulfid - Kadmos - Kadphises - Kadr - Kadre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kadmium danner den negative Pol i
Weston-Normalelementet.
M. M-r.

Kadmiumnitrat, salpetersurt
Kadmium
, Cd(NO3)24H2O, faas ved Opløsning af
Kadmium, Kadmiumoxyd ell. -karbonat i
Salpetersyre, farveløse Krystaller.
M. M-r.

Kadmiumoxyd, Kadmiumilte, CdO,
faas ved Forbrænding af Metallet ell. ved
Glødning af Kadmiumkarbonat ell. -nitrat som et
brunt usmelteligt Pulver, der er letopløseligt i
Syrer under Dannelse af Kadmiumsalte.
Disse er farveløse vel krystalliserende Stoffer,
der oftest er letopløselige i Vand.
Karbonatet og Fosfatet er uopløselige i Vand.
Sætter man Kalium- ell. Natriumhydroxyd til
en Kadmiumsaltopløsning, fremkommer der et
hvidt Bundfald af Kadmiumhydroxyd,
Cd(OH)2, der er uopløseligt i Overskud af
Fældningsmidlet. Bruger man ved Fældningen
Ammoniumhydroxyd, faas straks
Kadmiumhydroxyd, men dette opløses i Overskud af
Fældningsmidlet, idet der dannes en kompleks Ion
Cd(NH3)4++. Kadmiumhydroxyd giver ved
Glødning K.
M. M-r.

K. optræder som Mineral i Form af smaa,
sorte, metalglinsende, regulære Krystaller paa
Kiselzink ved Monte Poni, Sardinien.
O. B. B.

Kadmiumsalte, se Kadmiumoxyd.

Kadmiumsulfat, svovlsurt Kadmium,
3CdSO4,8H2O, kan fremstilles ved at opløse
Kadmium i Svovlsyre, bedst ved samtidig at
tilsætte Salpetersyre, og fjerne Resten af denne
ved Inddampning med Svovlsyre, ell. ved at
opløse Oxydet ell. Karbonatet i Svovlsyre. K.
danner farveløse Krystaltavler, der bruges af
Øjenlæger og i Fotografien.
M. M-r.

Kadmiumsulfid, Svovlkadmium, CdS,
findes som Mineralet Greenockit ved
Bishoptown og Kilpatrik i Skotland. Greenockit
er gule til orangerøde gennemskinnelige
Krystaller. Kunstigt faas Greenockit ved at
sammensmelte en Blanding af Kadmiumsulfat, Flusspat
og Baryumsulfid. Fældes en svagt sur
Opløsning af et Kadmiumsalt med Svovlbrinte, faas
K. som et lyst gult, i Vand og svage Syrer
uopløseligt Bundfald. Ophedes Kadmiumoxyd med
Svovlpulver, faas urent K. af mørkere Farve.
K. bruges under Navnet Kadmiumgult ell.
Jaune brillant til Kunstmaling og til
Tøjtryk. Det er en smuk og ægte Farve, der ikke
angribes af Alkalier ell. svage Syrer og i
Modsætning til Blyfarver ikke angribes af
Svovlbrinte. Kadmiumgrønt: Blandinger af
Kadmiumgult med Berlinerblaat eller
Ultramarin.
M. M-r.

Kadmos, en oldgræsk Sagnheros,
hjemmehørende i Boiotien. Det fortælles, at han var
Søn af den fønikiske Konge Agenor og hans
Hustru Telefassa. Da Zeus havde bortført
Europa, udsendte Agenor sine tre Sønner, K.,
Foinix og Kilix, for at lede efter deres Søster.
K. drog sammen med sin Moder til Thrakien
og fortsatte efter hendes Død Efterforskningen
i Grækenland. Efter nogen Tids forgæves
Søgen henvendte han sig til Oraklet i Delfoi med
Bøn om Raad. Oraklet bød ham høre op med
at søge efter sin Søster, men derimod at følge
efter en Ko, som skulde møde ham, og
dernæst grunde en By paa det Sted, hvor den
først lagde sig ned. Han mødte den i Fokis og
fulgte efter den ind i Boiotien til det Sted,
hvor senere Byen Theben blev anlagt. K.
ønskede at indvie Stedet ved en Ofring og
sendte nogle Ledsagere efter Vand til en hellig
Kilde, der var viet Ares. Men Kilden vogtedes
af en Drage, og denne dræbte K.’s Udsendinge.
Han gik da selv til Kilden og dræbte Udyret;
efter Athene’s Anvisning saaede han derefter
Dragens Tænder i Jorden, og heraf fremstod
jernklædte Kæmper, de saakaldte Sparter
(»de saaede«); da K. kastede en Sten ind
mellem dem, opstod en frygtelig Kamp, i hvilken
de alle omkom paa nær 5, fra hvilke de
thebanske Adelsætter senere nedledte deres
Herkomst. Disse 5 hjalp nu K. med Anlæggelsen af
Theben. For at sone Drabet paa Dragen maatte
K. imidlertid tjene Ares »et langt Aar« (ɔ: en
Skudaarscyklus = 8 alm. Aar). Efter
Tjenestetidens Ophør skænkede Zeus ham
Herredømmet i Theben og Ares’ Datter, Harmonia, til
Ægte. I Bryllupsfesten deltog alle Guder og
Gudinder. K.’s og Harmonia’s Børn var
Døtrene Agaue, Autonoe, Ino og Semele (Dionysos’
Moder) samt Sønnen Polydoros. Det fortælles
i Sagnene, at K. og Harmonia af Sorg over
deres Børns ulykkelige Skæbne senere
udvandrede til Encheléernes Folk i Illyrien og der
fik Sønnen Illyrios, der blev Stamfader til
Landets senere Konger. Til sidst blev K. og
Harmonia af Zeus forvandlede til Slanger og
optagne i Elysion.

K.-Sagnene blev i den senere Digtning
jævnlig omdannede og udvidede. Der afspejler sig
i Sagnene Minder om fønikisk Paavirkning;
man tillagde K. Indførelsen af Bogstavskriften
og en vis Metalteknik ligesom Indførelsen af
Dionysos-Dyrkelsen. Paa en Del gr. Vasebilleder
er fremstillet Scener af K.’s Liv, navnlig
Kampen med Dragen.
H. A. K.

Kadphises I og II, to indo-skytiske Konger,
1. Aarh., Grundlæggere af Kushanerne’s
Dynasti (jfr. Indien, Historie).
D. A.

Kadr (arab.) betyder »den uforanderlige
Bestemmelse«. Lajlat-al-K., ɔ:
Forudbestem-melsens Nat, er efter de arabiske
Forestillinger den Nat, hvori Koranen først nedsendtes
fra Himmelen i sin Helhed (smlg. Koran, Kap.
97). I denne Nat, en af Nætterne mellem 23. og
27. Ramadân, bestemmes efter den alm. Overtro
alt, hvad der skal ske i det flg. Aar; i samme
Nat kan Himmelen et enkelt Øjeblik ses aaben;
den, der ser dette, faar alle Ønsker opfyldte.
J. Ø.

Kadre (lat. quddrum, »Ramme«) kaldes de
til Administration, Uddannelse og Føring af en
Afdeling nødvendige Officerer og Underofficerer
m. fl. I udvidet Forstand anvendes
Benævnelsen K. i Bet. Stamme og betegner da
foruden Afdelingens Befalingsmænd tillige en
til Tjeneste fast liggende mindre Del af
Mandskabet, der ellers i Fredstid ordentligvis er
hjemsendt. Det er naturligvis det bedste i
Fredstid at have en stærk Stamme ved
Afdelingen, idet Overgang fra Freds- til Krigsfod da
er hurtig og let; har man ikke det, søger man
i hvert Fald at have fuldtallige og vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free