Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Jens Johannes - Jørgensen, Johan Jomtou - Jørgensen, Jørgen Georg - Jørgensen, Lorentz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt i et eget Ugeblad »Katoliken« kæmpede J.
en Tid med Slagfærdighed for sine ny
Anskuelser, der voldsomt reagerede mod hans
tidligere Ungdoms rebelske Radikalisme og bragte
ham i en fremmed og fjendtlig Stilling til det
meste af det moderne, hjemlige Aandsliv;
samtidig begyndte han imidlertid ude i Europa at
skabe sig en Position, der befæstedes mere og
mere gennem den rige, forskelligartede
Produktion, han i de følgende Aartier har
udfoldet. Det rent digteriske Forfatterskab er
efterhaanden blevet sparsommere og
gennemtrænges helt af den ny religiøse Aand. Der er
en adskillig simplere Kunst og en dybere
moralsk-religiøs Inspiration i Fortællinger som
»Den yderste Dag« (1897), »Vor Frue af
Danmark« (1900), »Eva« (1901) ell. i den lille
Samling »Lignelser« (1898) end i
Ungdomsfortællingerne, og en Række smaa Digtsamlinger,
»Rekendelse« (1894), »Digte« (1898), »Blomster
og Frugter« (1907), »Af det dybe« (1909) og
»Der er en Brønd, som rinder« (1920),
indeholder Lyrik, der ved sin klassisk enkle Stil og
dybe Salmetone er enestaaende i moderne
dansk Poesi. Men Størsteparten af J.’s senere
Forfatterskab bestaar i Skildringer af kat.
Kirkeliv og helgenhistoriske Skr, dels af
overvejende opbyggelig og propagatorisk Karakter
(»Romersk Mosaik«, »Romerske Helgenbilleder«,
»En Apostel«, »Den hellige Ild«, »Den yndigste
Rose«, »I det Høje«), dels betydelige, paa
indgaaende Kildestudier byggede hist. Monografier
(»Den hellige Franz af Assisi« (1907), »Den
hellige Katerina af Siena« (1915). Navnlig de
sidste to Værker har faaet stor Udbredelse
i Oversættelser paa de fleste Hovedsprog og
har givet J. en virkelig Plads i moderne
europæisk Aandsliv. Ved Siden heraf har J.,
der en Tid lang virkede i Pressens Tjeneste,
bl. a. som flyvende Korrespondent for
»Nationaltidende«, i en Række Bøger skildret sine
Indtryk fra Rejser i S. og N., Ø. og V. fra
Krigsskuepladser paa Balkan og Kongekroning
i London (»Rejsebilleder fra Nord og Syd«,
»Fra Vesuv til Skagen«, »Indtryk og
Stemninger«, »Det tabte Land«, »Bag alle de blaa
Bjerge«, »Alvernerbjerget« o. fl. a.), skrevet
litterærhistoriske Arbejder »Essays« (1906),
»Goethe-Bogen« (1913), og sidst, under
Verdenskrigen bl. a. skrevet et flammende Stridsskrift
mod Tyskernes Okkupation af Belgien:
»Klokke-Roland« (1915), som baade i Danmark og
Udlandet fandt rivende Afsætning.
Fra 1913 har J. opgivet sit Hjem i Danmark
og været bosat afvekslende i Tyskland, i
Belgien, i Frankrig og i Italien, stadig udvidende
sin Bekendtskabskreds og ved talrige Foredrag
befæstende sin Anseelse i den religiøst
interesserede Verden; der har været Planer oppe
om at knytte ham til kat. Universiteter, og fra
forsk. Lande har han modtaget videnskabelige
Understøttelser og Udmærkelser. I et stort
anlagt Værk har han under fri kunstnerisk Form
indviet Offentligheden i sin Sjæls
Udviklingshistorie og sine mærkelige Livsskæbner (»Mit
Livs Legende« I—VI 1916—19). Hans »Udvalgte
Værker« udkom i 7 Bd 1915.
V. V.
Jørgensen, Johan Jomtou, dansk
Litterat, f. 7. Marts 1791 i Maribo, d. 30. Decbr 1866
i Kbhvn;. J., der var en Væversøn, førte en
højst urolig Tilværelse i Ungdomsaarene; han
var bl. a. Skuespiller ved tyske omvandrende
Selskaber, til han som dansk Jurist nedsatte
sig i sin Fødeby som Sagfører. Senere kom
han til Hovedstaden, hvor han bestyrede et
Skriftstøberi, indtil Christian VIII kom paa de
Tanker at bruge J., der skrev en flydende Pen,
som en Slags litterær Adjutant. Med kgl.
Understøttelse var han fl. Gange i Udlandet,
vistnok for at forberede sig til det »Udkast til en
Criminallov«, som han efter Kongens Ønske lod
trykke 1848. Efter sin Beskytters Død levede
han fra Haanden og i Munden, udsendte forsk.
Tidsskr., der alle havde en meget krank
Skæbne, og pseudohistoriske Skr (om Struensee,
Caroline Mathilde m. fl.). Af en, i det af J.
selv udgivne Tidsskr. »Diorama« indrykket,
Selvbiografi ses, at han just ikke nærede smaa
Tanker om sig selv og sin Virksomhed.
J. Cl.
Jørgensen, Jørgen Georg, dansk
Døvstummelærer, f. i Kbhvn 26. Juli 1838, d. smst.
1. Juni 1905. Han dimitteredes 1857 fra
Jonstrup Seminarium og blev s. A. ansat som
Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i Kbhvn,
i hvilken Stilling han forblev, indtil han 1881
udnævntes til Forstander for det s. A.
oprettede kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia;
under sin Virksomhed i Kbhvn havde han 1862
taget Artium og Filosofikum. J. var opr. en
ivrig Tilhænger af Tegn-Haandalfabetsmetoden,
den Metode, der hovedsagelig praktiseredes
paa det kgl. Institut i Kbhvn, men efter en
Rejse 1874 til udenlandske
Døvstummeanstalter, hvor Talemetoden udøvedes, blev han,
særlig paavirket af Arnold i Riehen, en lige
saa ivrig Forsvarer for denne Metode, dog i
en mere renset Skikkelse, end den hidtil,
hovedsagelig af Joh. Keller, var praktiseret i
Danmark. Han udgav 2 Skr: »Zwei deutsche
Taubstummen-Anstalten« (1875) og »Aufruf an
die Lehrer und Freunde der Taubstummen«
(1876), i hvilke han indtrængende tog Ordet for
at følge Arnold’s Eks. Begge disse Skr vakte
ved deres temmelig udæskende Form en Del
Røre saavel i Danmark som i Udlandet, men
praktisk Resultat af dem forelaa først 1880, da
Malling-Hansen fremkom med sit Forslag
om at bygge et Institut i Jylland med
Undervisning efter Talemetoden; Instituttet blev lagt
ved Fredericia og J. dets Forstander. 1886
udvidedes dette Institut ved Leje af et større
Skolelokale i Byen og 1891 ved Tilbygning af
en Forskole for efter J.’s Tilbagetræden 1904
at deles i 2 hver for sig selvstændige Anstalter.
Jfr. Døvstummeanstalter. (Litt.: F.
Bech, »Smaablade for døvstumme« Nr. 35
og 45).
F. B.
Jørgensen, Lorentz, dansk Billedskærer,
virkede c. 1640—1680. Hans Efternavn, som han
skriver baade Iories og Georgii, og som
fordanskedes til J., viser, at han stammer fra
Hertugdømmerne, hvor han maa have gaaet i
Lære hos Eckernførde-Mesteren Hans
Gudewerth den yngre. Hans ældste Arbejder findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
