- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jættestuer - Jævnbyrdighed - Jævndøgn - Jævndøgnspunkt - jævne - Jöcher, Christian Gottlieb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tit frem over Bærestenene; saaledes kunde man
opnaa en større Bundbredde i Kamret. Særlig
vanskelig var Indretningen af den Langvæg,
hvorigennem Gangen føres ind; Trykket kunde
her let blive ulige, og Hjørnestenene ses derfor
tit valgte med særlig Omhu, og der indskydes
over dem en solid Overligger; først paa denne
hviler Dækket. For at gøre det hele fast, er
det stedse anlagt lidt nede i Undergrunden,
og der er anbragt Sten til Støtte for
Bærestenenes Fod. Indersiden er glat, naturlig ell.
sjældnere med primitiv Kløvning. Ved Midten
rører de i Reglen hinanden, men foroven og
forneden fremkom som Regel Mellemrum, der
kunde fyldes med mindre Sten ell. ofte med
Opstablinger af flade Stenfliser, »tør Mur«.

I et og andet minder J. om et Jordhus med
Husgang. Der kan i Gangen findes een ell. fl.
Tærskler; i alt Fald er der næsten altid
en flad ell. kantsat Tærskelsten ved
Overgangen mellem Kammer og Gang, ligesom der
enten ved indskudte flade Stenheller eller ved
Drejninger af Sidesten i Gangen fremkaldes
Billedet af en Dørkarm.

Kamrets Form er aflang, ofte nærmest oval,
med Længderetning henimod NØ.—SV.,
saaledes at Gangen udgaar i sydøstlig Retning.
Gangen er af ringere Højde end Kamret,
sjælden mere end 1 m, oftest lav udvendig, højere
indad, med 1/2—2/3 m Br. Sædvanlig er kun
dens indre Del overdækket. Tætninger er kun
sket med Ler ell. sjælden Birkebark. Det hele
virker kyklopisk.

Kamrets Længde er oftest 4—7 m, de største
10—11 m, Bredden mest 1 1/2—2 m. I de største
kan man gaa oprejst. Anselige J. findes paa
Møen ved Sprove og Sparresminde;
»Kong Sven’s Høj« ved Pederstrup, Lolland,
12,3 m lang, er vistnok den største danske J.,
andre findes paa Sjælland, ved Øm (Lejre),
St. Rørbæk (Ølstykke), Højby (Ods
Herred), Ammedrup (Præstø Amt), fremdeles
paa Fyen Martofte, 10 m lang; i Jylland,
hvor de kun findes i væsentlig de samme Egne
som Dysserne, især i Østjylland og
Limfjordsegnene, er »Lundehøj« ved Ullerup i Thy den
anseligste (alle de nævnte J. er fredlyste).

Undertiden findes 2 J. i samme Høj;
almindeligere er Dobbeltanlæg, 2 Kamre i Forlængelse
af ell. i stump Vinkel til hinanden, med hver
sin Gang. En af de smukkeste er ved
Klekkende, Vestmøen, meget anselige er
»Troldestuerne« ved Steenstrup, Ods Herred. Ligeledes
kan der findes mindre Kamre i Tilslutning til
Bagvæggen ell. endnu mere komplicerede
Anlæg.

J. er store Fællesgravanlæg, for Mænd,
Kvinder og Børn, ogsaa ganske smaa. Der er i en
enkelt fundet Skeletdele af indtil 92
(Slotsbjergby ved Slagelse). Som Følge af den
mange Gange gentagne Benyttelse ligger Skeletdele
og Oldsager for det meste i forvirret Blanding.
Kun de sidste Grave i Kammer og Gang er
stundom i Orden. Alligevel har de ydet vigtige
Oplysninger; navnlig har de mange Skeletdele
givet mangfoldig Oplysning om
Legemsbygning. Som udpræget nordiske Anlæg og som
Udtryk for de største konstruktive Opgaver,
som Stenalderen gav sig i Lag med, har de
som Fortidsminder stor Værdi.
H. A. K.

Fig. 1. Stenstrup Troldestuer. Kammer.
Fig. 1. Stenstrup Troldestuer. Kammer.


Fig. 2. Stenstrup Troldestuer. Gang set indefra.
Fig. 2. Stenstrup Troldestuer. Gang set indefra.


Jævnbyrdighed kan ligesom det tyske Ord
»Ebenbürtigkeit« bruges som Betegnelse for
Ægteskaber mellem Personer af samme Stand.
I den ældre danske Adel gjaldt indtil noget
over Midten af 17. Aarh. den Sædvaneret, at
Børn af en fri Mands Ægteskab med en ufri
Kvinde ikke agtedes for Adelsbørn, og i den
tyske Statsret har J. (Ebenbürtigkeit) spillet en
stor Rolle lige til den seneste Tid, da
Republikken indførtes. Naar tyske Fyrster indgik
Ægteskab med Damer, der ikke hørte til et
regerende Fyrstehus ell. i alt Fald til et af de
mediatiserede tyske Fyrstehuse, kunde
Børnene af et saadant Ægteskab ikke arve nogen
tysk Trone.
K. Hch.

Jævndøgn er det Tidspunkt, da Solen staar
i Ækvator, hvilket indtræffer 2 Gange om
Aaret: 20. Marts og 22 Septbr. Paa disse Dage
vil Dag og Nat være lige lange, fordi Solens
Dagbue da falder sammen med den over
Horisonten beliggende Halvdel af Himmelens
Ækvator. Se i øvrigt Dag.
J. Fr. S.

Jævndøgnspunkt, se Ekliptika.

jævne. At j. er i Køkkensproget ved Hjælp
af Smør, Mel ell. Æggeblommer, at give Suppe
og Sovs en passende Tykkelse.
R. H.

Jöcher [’jökər], Christian Gottlieb, tysk
Videnskabsmand, (1694—1758). Blandt hans
Arbejder indtager »Allgemeines Gelehrtenlexikon«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free