Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jussieu, Antoine Laurent de og Bernard de - jus singulare - Jussion - jus speciale - jus strictum - Jussuf - jus suffragii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1836 i Paris, hvorhen han var kommet 1765
til sin nedenn. Onkel B. de J., og hvor han
1790 var blevet Medlem af Municipalitetet.
Han var Forvalter af Byens Hospitaler og
genoptog først sine bot. Studier, da de berømte
Mémoires du Muséum (1802) begyndte at
udkomme. Han var Systematiker, men stræbte
særlig efter at finde og begrunde et naturligt
Plantesystem, idet han optog og uddannede
B. de J.’s saakaldte »Trianon-System«. Ganske
særlig søgte han at begrunde de systematiske
Slægtskabsgrupper, som vi nu kalder Familier,
og som før ham ikke var forsynede med
Diagnoser, og han bidrog meget væsentlig til
denne Opgaves Løsning; endnu den Dag i Dag
erkender vi hans Opstillinger og Begrænsninger
som naturlige og rigtige for en Mængde af
hans Ordines (ɔ: Familiers) Vedk., om han end
saa fuldkommen fejlt paa andre. Hans
Hovedarbejde er Genera plantarum secundum
ordines naturales disposita (1789), i hvilket
Inddelingen i de 3 store Hovedafdelinger:
Blomsterløse, Enkimbladede og Tokimbladede er
optaget fra Ray (1703), de vigtigste Slægter fra
Tournefort (1700), og de væsentligste Familier
fandtes allerede i hans Onkels
»Trianon«-Opstilling. Idet J. lægger særlig Vægt paa
Blomstens Tal og Sædigheden, naar han et i visse
Maader noget kunstigt, i andre ret naturligt
System; for vor Tid er det paafaldende at se
saadanne Afdelinger af Planteriget som
Najadeerne stillede sammen med Svampe, Mosser
og Alger i een »Klasse«, og oven i Købet saa
forskelligartede Ting som Vandspir, Kransnaal
og Vandstjerne henførte til denne »Familie«,
ell. Andemad, Koglepalmer og Bregner
opstillede som sammenhørende. J.’s Virksomhed som
Systematiker var imidlertid langtfra afsluttet
med Udgivelsen af Genera plantarum; lige til
1820 offentliggjorde han i Mémoires du Muséum
en lang Række vigtige monografiske Studier;
1805 udkom endnu et Supplement til hans
nævnte systematiske Værk, hvis anden Del
udgaves 1791. (Litt.: C. H. Schultz,
»Natürliches System des Pflanzenreichs« [Berlin 1832];
Brongniart, Annales des sciences
naturelles; Botanique, 1. Ser., VII Bd [1837]).
2) Bernard de, f. i Lyon 1699, d. i
Trianon 1776. Han var i Beg. praktiserende Læge,
men kom paa Foranledning af Vaillant til
Paris, hvor han efter dennes Død blev Prof. og
Demonstrator ved Jardin royal. Tillige med
Peissonel var han en af de første, som
bekæmpede den dengang herskende Anskuelse,
at Korallerne var Planter. Hans Forfatterskab
er kun ringe; han besørgede en ny Udg. af
Tournefort’s Histoire des plantes qui naissent
aux environs de Paris, men har navnlig Bet.
derved, at han, efter at han var blevet ansat
som Overordnet ved Haverne i Trianon, paa
Basis af Linné’s naturlige System, hvis
Familier han i det hele omordnede paa en
heldig Maade, grundlagde et naturligt
Plantesystem, der vel ikke blev offentliggjort i noget
større Værk, men fik sit Udtryk i selve
Havens Anlæg samt i Katalogerne. Det var dette
Système Trianon, som udvikledes yderligere af
ovenn. A. de J., og som hovedsagelig tog Sigte
paa »Familie«-Begrebets Definition og
Diagnose. Slægten Jussieua (af Natlysfamilien) er
af Linné opkaldt efter B. de J.
V. A. P.
jus singulare (lat.), Singulærret, se jus
commune.
Jussion (lat. jússio), Befaling.
jus speciale (lat.), Specialret, se jus
commune.
jus strictum (lat. »streng Ret«), betegner i
rom. Ret den Ret, der ikke tillader at tage
Hensyn til de i det konkrete Tilfælde
foreliggende særlige Omstændigheder, f. Eks. at det
er ved Svig, at Skyldneren er bleven bevæget
til at indgaa en Retshandel. Den gl. rom.
Civilret var væsentlig j. s. Den kendte kun negotia
(Retshandler) stricti juris, ved hvilke det udtalte
Ord alene var afgørende, og hvis Retsvirkning
var betinget af den foreskrevne Forms nøje
Iagttagelse (mancipatio, nexum, in jure cessio).
Ogsaa den i den gl. Civilrets legis actio givne
Klageret var stricti juris. I Modsætning hertil
kaldes jus æquum den Ret, der tillader at tage
Hensyn til det enkelte Tilfældes særlige
Beskaffenhed.
C. W. W.
Jussuf [зy’syf] (Joseph), fransk General,
f. 1808 i Livorno, d. 16. Marts 1866. Som Barn
førtes han af Sørøvere til Tunis, hvor Bejen
lod ham opdrage paa østerlandsk Vis som
Muselmand. 1830 flygtede han imidlertid til
Algier, hvor han organiserede en Afdeling
Spahis, med hvilken Afdeling han ydede
værdifulde Tjenester, særlig ved Indtagelsen af
Bona og Kampen ved Isly. 1841 udnævntes han
til Oberst og gik 1845 over til Kristendommen.
1851 forfremmedes han til General,
organiserede 1854 det tyrk. irregulære Rytteri,
Baschi-Bozukker, men Organisationen opløstes kort
efter. I Slaget ved Alma førte J. en tyrk.
Division og kæmpede 1857—64 som
Divisionsgeneral mod Kabylerne.
B. P. B.
jus suffragii (lat. »Stemmeret«) betegner
i rom. Retssprog den civis Romanus
tilkommende Ret til i Folkeforsamlingerne aktivt at
optræde som stemmeberettiget Medlem af det
rom. Samfund. Om de alm. subjektive
Betingelser (Alder, personlig Selvstændighed) for
Udøvelsen af j. s., der opr. var nøje knyttet
til Pligten til Krigstjeneste (militia), vides intet
med Sikkerhed. At en Borger var undergivet
patria potestas, udelukkede ham dog
utvivlsomt ikke i og for sig fra Stemmeret, eftersom
han kunde vælges til de højeste Statsembeder.
Manglende Formue har endvidere sikkert ikke
nogensinde — saaledes som f. Eks. i det
oligarkiske Athen — berøvet en Borger hans
Stemmeret. I Centurieforsamlingen var den
Besiddelsesløses Stemmeret af politiske Grunde
væsentlig begrænset. Men i Tribusordningen
var. Grundsætningen om lige Stemmeret
gennemført. Endelig var en rom. Borgers Frigivne
sikkert ikke — som i det gr. Demokrati —
berøvet j. s. Ved Frigivelsen fik Slaven sin
Herres Tribus og derved Stemmeret. Ganske
vist begrænsede Censorerne i den senere
Republik de Frigivnes Stemmeret til de fire
store Bytribus. Men T. Sempronius Gracchus*
Forsøg paa som Censor 168 f. Kr. helt at
fratage dem j. s. mislykkedes. Mommsen’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
