Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens (dansk Statsmand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. 23. Maj 1700, var Søn af Rigsraad Erik J.
til Alsted og Sofie Sehested, Søster til
Hannibal Sehested. Efter et Ophold i Sorø Skole
og en 4-aarig Udenlandsrejse ansattes han
1655 som Sekretær i Danske Kancelli. Han slog
dog hurtig ind
paa den
diplomatiske Løbebane og
udnævntes 1657
til Resident i
Polen. Herfra
vendte han
hjem 1659 og
ansattes som
Gehejmesekretær. Da
Hannibal Sehested
det flg. Aar
udsonedes
med Frederik
III, kom J.
ogsaa til at
spille en Rolle.
Han fungerede
som Hannibal Sehested’s Stedfortræder ved de
afsluttende Forhandlinger om Freden i Kbhvn og
blev efter Enevældens Indførelse Sekretær i
Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedk.,
1662 tillige Medlem af Kancellikollegiet.
1662—70 var han Resident i Sverige. Herfra kaldtes
han hjem for at overtage Stillingen som
Vicepræsident i Kommercekollegiet, og 1671 blev
han tillige Assessor i Statskollegiet. Han
sluttede sig nu meget nøje til Griffenfeld og blev
snart en af dennes mest betroede Hjælpere.
1673—74 var han i Sverige som ekstraordinær
Gesandt for at virke for en nærmere
Forbindelse mellem de to Riger. Hans Stilling under
disse Forhandlinger var dog meget vanskelig,
da man fra dansk Side næppe mente dem
alvorligt og sikkert kun vilde holde Sverige hen.
Under den Skaanske Krig fik J. et helt andet
Virkefelt. Sommeren 1675 sendtes han op til
Norge for at bistaa Statholderen U. F.
Gyldenløve ved Ordningen af dette Lands
Forsvarskræfter. Han deltog 1676 i Indfaldet i Sverige
og viste stor Tapperhed navnlig ved
Vänersborgs Erobring. N. A. vendte han tilbage til
Kbhvn og blev, da Broderen Niels J. i de
sidste Dage af Juni lod forespørge, om han
maatte angribe den sv. Flaade, sendt til ham med
Forbud mod Angreb. Da den sv. Flaade
imidlertid angreb, gav J. sit Samtykke til Kampen,
der endte med Sejren i Køge Bugt 1. Juli. J.
forblev i den flg. Tid paa Flaaden, deltog Septbr
1678 i Rügens Erobring og var en kort Tid
Guvernør paa denne Ø. Juni 1679 blev han
Kommissær ved Fredsunderhandlingerne i Lund
og førte efter Fredens Afslutning i nogen Tid
alene Forhandlinger i Lund med Johan
Gyllenstierna. Da denne i Beg. af 1680 kom til
Kbhvn for at forhandle om en nærmere
Sammenslutning af Rigerne, særlig ved
Handelstraktater, førte J. igen Forhandlingerne med
ham. Sammen med Grev Anton af Aldenborg
ledsagede han senere paa Aaret Prinsesse
Ulrike Eleonore til Brylluppet med Karl XI paa
Skottorp i Halland; og gik derefter som
Gesandt til Sthlm. Kort efter hans Ankomst
hertil døde imidlertid Johan Gyllenstierna, og da
der derefter indtraadte et meget køligt Forhold
mellem Danmark og Sverige, vendte J. hjem
i Slutn. af Aaret. 1684 sendtes han til Holland
for at afslutte en Handelstraktat; dette
lykkedes ogsaa, men Ratifikationen stødte siden paa
Modstand fra holl. Side. 1692 sendtes han atter
til Holland som Gesandt og 1693 til Sverige,
hvor det lykkedes ham at slutte en Traktat
om Udrustningen af en fælles Flaade til
Beskyttelse for den nordiske Handel under
Krigen. 1697—98 var han igen i Sverige og
afsluttede et Forsvarsforbund.
Ved Siden af sin diplomatiske Virksomhed
deltog J. meget i Landets indre Styrelse som
Assessor i Statskollegiet, Vicepræsident (siden
Præsident) i Kommercekollegiet, Medlem af
Konsejlet senest fra 1680 og Medlem af
Kommissionerne i Raadstuen fra 1690. Tillige blev
han 1683 1. Deputeret i Generalkommissariatet
for Land- og Søetaten og 1694 i Land- og
Søetatens Kommissariat. Endelig blev han Oktbr
1699 Generaladmiral og Chef for Admiralitetet,
men hans Kraft var da allerede fuldstændig
brudt. 1672 var J. blevet Friherre. 1675
Geheimeraad og 1679 Ridder af Elefanten.
J. var efter Samtidens Vidnesbyrd en
særdeles duelig Mand, og dette stadfæstes ogsaa
af hans diplomatiske Relationer og hans
mange Betænkninger om forsk. indre Forhold. Han
var en sjælden ædruelig Karakter, en Fjende
af alle Fraser, maaske undertiden lidt for
pessimistisk i sin Betragtning af Danmarks
Stilling og Kræfter. Opr. var han som Elev af
Hannibal Sehested opfyldt af dennes Tanke om
en Udsoning og et Forbund mellem Danmark
og Sverige, men allerede under sit første
Ophold i dette Land overtydede han sig om,
Umuligheden heraf. Han indrømmede, at Danmark
maatte optage Kampen med Sverige for at
vinde de tabte Provinser tilbage, men han vilde
forinden have Danmarks egne Kræfter
styrkede, og han advarede stærkt mod at stole for
meget paa Alliancer med Stormagterne, da
disse til Slutning kun vilde tage Hensyn til
deres egne Interesser. Under Forhandlingerne
med Johan Gyllenstierna synes han under
Indtrykket af dennes storslaaede og kraftige
Personlighed igen at have faaet den Tro, at en
virkelig Udsoning med Sverige var mulig, men
disse Forhaabninger faldt bort ved J.
Gyllenstierna’s Død, og i den flg. Tid var J. en
bestemt Modstander af Sverige. J., der ligesom
Broderen afgjort havde sluttet sig til
Enevælden, var den gl. danske Adels mest
indflydelsesrige Repræsentant ved Hove. Han synes
altid at have staaet højt i Kongens Gunst, skønt
han ved fl. Lejligheder viste, at han ikke var
bange for at hævde sin Overbevisning, selv om
den ikke faldt sammen med Kongens; han var
saaledes en af de faa, der ikke fornægtede
Griffenfeld efter dennes Fald, og han stemte
ogsaa for en mildere Fremgangsmaade mod
Oluf Rosenkrantz. Han var en bestemt
Tilhænger af Merkantilismen og arbejdede ivrig for
Industriens Fremme, medens han m. H. t.
 |
| J. Juel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
