Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Josija - Jósika, Miklós - Josquin des Prés - Josselin - Jossot, Gustave Henri - Jost, Isaak Markus - Jostedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regering. Under ham skete den vigtige
Kultusreform, der foranledigedes ved Fundet af
Lovbogen (Deuteronomium) 622. Denne blev
overrakt Kongens Sekretær Shafan af Præsten
Hilqija og forelæst for Kongen, som straks skred
til Gennemførelsen af dens Krav: Ødelæggelse
af alle Kultussteder uden for Jerusalem og
Bortfjernelse af alle Kultusgenstande, der ikke
stammede fra den gl. Jahve-Religion. Denne
Reform fik en afgørende Bet. for Israel’s
Religions Udvikling. Under J. optraadte forsk.
Profeter: Sefanja, maaske Nahum og
Jeremias; en Profetinde Hulda blev raadspurgt
angaaende den fundne Lovbog. 609 begyndte
Ægypterkongen Neko et Tog mod Palæstina
for at sikre sig Herredømmet. J. drog imod
ham, men faldt i et Slag paa Jizreel-Sletten.
J. P.
Jósika [’jo.∫ekå], Miklós, Friherre, ung.
Romanforfatter, f. i Torda i Siebenbürgen 28.
Septbr 1796, d. i Dresden 27. Febr 1865. Han
udgav sine første litterære Forsøg 1834 under
Titel »Irány« (»Tendens«) og »Vassatok«
(»Skitser«) og naaede indtil Revolutionen i 1848 at
udgive henved 60 Bd Romaner foruden talrige
belletristiske og politiske Bidrag til Blade og
periodiske Skr. Hans Romaner behandler mest
Emner af Siebenbürgens og Ungarns Historie i
W. Scott’s Manér; de fleste af dem er oversatte
paa fl. Sprog. Paa Grund af sin Deltagelse i
Revolutionen blev han hængt 1851 in effigie
tillige med Kossuth og 35 andre, men senere
amnesteret. Af hans Romaner fremhæves:
»Abafi« (1836, i Reclam’s Universalbibliotek),
»Zrinyi a költö« (»Digteren Z.«, 4 Bd, 1843), »Az
utolsó Bátory« (»Den sidste B.«, 3 Bd, 2. Opl.
1840), »A Csehek Magyarországban«
(»Bøhmerne i Ungarn«, 4 Bd, 2. Opl. 1845), »Jósika
István« (»Stephan J.«, 5 Bd, 1847, paa Tysk 1851).
Under sin Landflygtighed, da han maatte leve
af sin Pen, udgav han i Bryssel fl. af Dumas og
Sue stærkt paavirkede Romaner, af hvilke
særlig fremhæves: »Egy niagyar család a
forradalom alatt« (»En ungarsk Familie under
Revolutionen«, 4 Bd, 1854) og »Die Familie Mailly«
(1852). Af hans Memoirer udkom 4 Bd (Pest
1865). (Litt.: Szaak, »J.’s Levned og
Værker« [paa Magyarisk, 1891]).
(C. A. N.). K. S.
Josquin des Prés [зås’kæ-de-’pre] (Jodocus
Pratensis), nederlandsk Komponist, f. c. 1450 i
Hennegau, d. 27. Aug. 1521 i Condé. Han
angives af sine Samtidige som Elev af Okeghem.
Paa sit Fags, Kirkesangens, Vegne har han
gjort Tjeneste i Italien i sin Ungdom og første
Manddoms Aar, og da fornemlig i Milano og
Rom (Cappella Sistina) i Aarene 1474—1494.
Efter hans yngre Samtidige Glareanus’ Beretning
synes han herefter at have staaet i Kongen af
Frankrig, Ludvig XII’s Tjeneste i en længere
Aarrække (1498—1515), hvorefter han drog til
sin Fædrenestavn og døde som Præpositus ved
Domkapitlet i Condé. Josquin, af sine Samtidige
tillagt Æresnavnet Princeps musicæ, staar som
den Kunstner, i hvem den da herskende
»nederlandske Skole« har kulmineret. I Musikkens
Historie træner vi i ham første Gang paa en
Komponist, hos hvem de geniale Træk bryder
sejrrigt igennem Tidsalderens indviklede
Stilarter. Han forlader vel ikke sin Tidsalders
Standpunkt, den lærde Kontrapunktik, heller
ikke omdanner han som Reformator denne Stil.
Men han behersker sin Kunst saaledes, at den
bliver hans kunstneriske Vilje fuldt undergiven,
og i al sin Lærdom og tekn. Fuldkommenhed
naar han til Tider op til et rent »poetisk«
Udtryk, som i den Form før ham var noget
ukendt. Det overkunstlede i den tidligere
nederlandske Periodes Værker bliver hos ham til
virkelig Kunst, hvor ikke Teknikken, men
Aanden er det afgørende. J.’s Værker er ved
Nodetrykket, som kom op allerede i hans
Levetid, mangfoldiggjort i mange Udgaver fra
Incunablernes første Periode og senere. I
moderne Udgaver findes Værker af ham i
Commers Collectio operum musicorum Batavorum.
i Publikationerne »d. Gesellsch. f. Musikforsch.«
(Bd V), fremdeles i de store Historieværker af
Forkel, Burney, Hawkins, Ambros, Oxford
history of music II, m. fl.
A. H.
Josselin [зå’slæ], By i det nordvestlige
Frankrig, Bretagne, Dept Morbihan, Arrond.
Ploërmel, ved højre Bred af Oust og den fra
Nantes til Brest førende Kanal, har c. 2000
Indb. og et prægtigt middelalderligt Slot, der
har tilhørt Familien Rohan.
G. Ht.
Jossot [зå’so], Gustave Henri, fr.
Tegner, f. 1866 i Dijon, har hurtig vundet
et Navn ved sin sjældne Færdighed og
Sikkerhed i Tegningen, der sætter ham i Stand til
hurtig og rammende at give det individuelle
i Figuren og føre det ud i en slaaende
Karikatur og til formfint at stilisere Linierne, hvad
der ogsaa kommer ham til gode i hans, meget
søgte, Plakatkunst. Arbejder af J. er komne
frem bl. a. i Le Rire, L’Estampe originale og
i L’Epreuve. (Litt.: Maillard, J. i La
Plume, VI).
A. Hk.
Jost, Isaak Markus, jød. Lærd, f. 1793
i Bernburg, d. 1860 i Frankfurt a. M. Efter
Fuldendelsen af sine Studier forestod han en
Skole i Berlin og fra 1835 en Skole
(»Philanthropin«) i Frankfurt. Allerede som ung
forberedte han sig til at skrive Jødernes Historie.
Hans, »Gesch. d. Israeliten seit der Zeit der
Makkabäer bis auf unsere Tage« (9 Bd, Berlin
1820—28) er den første samlede Oversigt over
den jød. Historie. En forkortet Udg. er »Allg.
Gesch. d. israelitischen Volkes« (1832). Til den
store Udg. slutter sig »Neuere Gesch. d.
Israeliten« (3 Bd, Berlin 1846—47); senere »Gesch.
d. Judenthums und seiner Secten« (3 Bd,
Leipzig 1857—59). Han udgav en Mishna med tysk
Overs. og Kommentar (6 Bd, Berlin 1832—34).
Han deltog i Kampen for Jødernes
Ligestilling i Samfundet, skrev om pædagogiske
Spørgsmaal o. l. (Litt.: Zirndorf, »Isaak Markus
J. und seine Freunde« [Cincinnati 1886]; The
Jewish Encyclopedia).
J. P.
Jostedal, Herred, Indre Sogn
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 956 Indb.,
er den øvre og større Del af den ved Gaupne
i Lysterfjorden udmundende J. Dalen er inden
Herredet c. 40 km lang og gaar trang mellem
stejle Fjelde i nordlig Retning op under den
store Jostedalsbræ (se ndf.); den Dalen
gennemstrømmende Elv har sit Udspring fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
