Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordskælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for et meget vidt udbredt J. Men selv denne
sidste Dybde er lille i Sammenligning med
Jordens Radius.
J. er især hyppige i vulkanske Egne. De mest
udsatte Strøg paa Jorden er Randene af det
stille Hav, hvor der som bekendt er lange
Rækker af Vulkaner. Det er ikke usandsynligt, at
de fleste J. her opstaar i Havet uden for Kysten,
der, hvor denne hælder ned mod det store
Dyb. Derfra udbreder de sig indad mod Land;
her afskæres de i deres videre Udbredelse af
Fjældkæderne. I det mindste er dette eftervist
for Japans Vedkommende; den vestlige Side af
Fjældene her er lige saa fri for J. som de lidet
rystede Lande i Europa, medens den mod det
stille Hav vendende Side hører til de allermest
rystede Egne paa Jorden. Her regner man, at
der indtræffer 2—3 Jordrystelser om Dagen,
snart her, snart der paa Kysten. Det Strøg af
Skandinavien, som er mest rystet, er Kysten
mellem Sognefjorden og Stat paa Norge’s
Vestkyst. Som Eksempel paa et J. med meget vid
Udbredelse kan nævnes det, som ødelagde
Lissabon 1. Novbr. 1755, og som vakte en
overordentlig stor Opmærksomhed i hele Europa.
Det var næst Kongens Henrettelse under den
første Revolution den mest opsigtvækkende
Begivenhed i 18. Aarh. Byen, som angaves at
have haft 500000 Indb., blev næsten aldeles
ødelagt. Mange Mennesker begravedes under
Ruinerne; i disse udbrød der Ild. En vældig
Havbølge, som ødelagde en Mængde Skibe,
væltede ind over de lavere Dele af Byen nogen Tid
efter den egentlige Rystelse. Dette J. blev
mærket endog saa langt som paa den sydlige Del
af den skandinaviske Halvø, ved at der opstod
en usædvanlig Bevægelse i Indsøerne. At J.,
som har liden Udbredelse, ogsaa kan være
ødelæggende, havde man Bevis for 1883. Der
omkom da 2300 Mennesker ved et J. i den lille
By Casamicciola paa Øen Ischia nær Neapel,
og dog blev dette J. ikke mærket af Beboerne
paa det nærliggende Fastland.
Søndag 23. Oktbr. 1904 henimod 11 1/2 Form.
føltes et efter skandinaviske Forhold stærkt J.
omkr. den indre Del af Skagerrak. Det udbredte
sig over det sydlige Norge og det sydlige og
mellemste Sverige. Svage Bevægelser kendtes
i Finland, Østersøprovinserne, Pommern’s og
Preussen’s Kyststrøg og i Danmark.
San Francisco blev for største Delen ødelagt
ved et J. og paafølgende Ildebrand 10. Apr.
1906. Under J. skete der en Forskydning i
Jordskorpen langs efter en Linie, som paa en
Strækning af omtr. 300 km lod sig følge
parallelt med Stillehavets Kyst. Terrainet nærmest
i Ø. f. Linien viste sig efter J. at være
forskudt Syd over i Forhold til Terrainet i Vest,
nogle St. kun et Par m, andre St. indtil
6 m. Tidlig om Morgenen 27. Decbr 1908
ramtes Byen Messina og Egnen ved Messina-Strædet
af et J., der maa betegnes som en af de mest
ødelæggende Naturkatastrofer, man kender til.
I den senere Tid har Bevægelser i
Jordskorpen, der er saa smaa, at de ikke kan
iagttages uden ved Hjælp af meget følsomme
Apparater, tiltrukket sig adskillig Opmærksomhed.
Saaledes har Jordskælvforskeren John Milne
paa Øen Wight ved England’s Sydkyst opstillet
Instrumenter, hvorved han kan iagttage
Udløberne af J., der forekommer i de fjerneste Dele
af Kloden, f. Eks. Japan og Sydamerika. Disse
af ham studerede Jordskælvbølger fra fjerne J.
forplanter sig ikke langs Overfladen, men tværs
igennem Jorden. Bølgerne er, naar de
observeres, ganske langsomme. Jordskælvbølger i
Japan, der følger efter hverandre een i hvert
Sek., ankommer saaledes til England med 20—40
Sek. Mellemrum. Disse Bølger, der ikke kan
iagttages uden Instrumenter, antages alligevel
undertiden at være saa meget som ca. 10 cm
høje. Kun deres Langsomhed og Langstrakthed
(der er adskillige Kilometer mellem hver
Bølgeryg) gør, at de passerer ubemærkede.
Telegrafkabler brydes ofte ved undersøiske J. paa
Steder, hvor Havbunden hælder stærkt, og der
er Udsigt til, at Jordskælvstudierne kan blive
af praktisk Bet. til at faa Brudstederne
temmelig nøje fikserede.
Om Aarsagerne til J. ved man omtr. intet
med Sikkerhed. Man adskiller 1)
Vulkanske J., 2) Indstyrtningsjordskælv,
3) Tektoniske J. Vulkanske J. frembringes
ved Dampeksplosion i Jordens Indre. Dette er
utvivlsomt Aarsagen ved de Jordskælv, som
ryster Vulkankeglen, samtidig med at Dampe med
stor Hurtighed undviger fra Krateraabningen.
Hvorvidt underjordiske Dampeksplosioner er en
mere alm. Aarsag til J., er endnu ikke
eftervist. Nogle J., rimeligvis dog kun lidet
betydelige, er frembragte ved Indstyrtning af Hulrum
i Jordens Indre. En Del saadanne Hulrum er
frembragte ved, at let opløselige Bjergarter er
tærede bort, fornemmelig Stensalt, Gips og
Kalkspat. En anden Maade, hvorpaa
underjordiske Hulrum kan opstaa, er ved Vulkaners
Udbrud. Store Mængder af Lava og Aske
bringes frem fra Jordens Indre, og det er godt
tænkeligt, at de Rum, disse Masser indtog,
delvis kan staa aabne efter dem. Den tredie
Maade, hvorpaa J. kan opstaa, er ved
Bevægelser under Jordskorpens Foldningsproces;
dette er de saakaldte tektoniske J. Geologerne
har dannet sig den Forestilling, at Jordens
Afkøling gaar for sig paa den Maade, at det Indre
skrumper mere sammen end Skorpen. Denne
lægges derfor i Folder paa samme Vis som
Skindet paa et Æble, der tørrer ind. Paa
denne Maade er Bjergkæderne fremkomne. Denne
Foldning sker under Bristninger og
Forskydninger i Jordskorpen snart her, snart der, og
disse mærkes som J. Jordskælvforskningen,
Seismologien, har i det sidste Tiaar udviklet
sig rask, idet forbedrede Instrumenter til
Registrering af J. er opstillede paa mange Steder,
Jordskælvstationer; man har saadanne inden
for Skandinavien i Kjøbenhavn, Lund, Upsala,
Bergen. (Litt. om J. er stor, men bestaar for
en stor Del af Beretninger om enkelte J., hvilke
ikke har synderligt Værd uden som Materiale.
Kortere Fremstillinger af Læren om J. findes
i de geologiske Lærebøger f. Eks.: E. Kayser:
»Lehrbuch der allgemeinen Geologie«, hvor
ogsaa Litteratur er citeret. En indgaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
