Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 185 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordlopper (Haltica) - Jordmagnetisme, se Magnetisme - Jordmandler, se Cyperus og Lathyrus - Jordmetaller, sjældne, se sjældne Jordarter - Jordmider (Trombidiidae) - Jordnære (Perigæum), se Apogæum - Jordnødder, se Lathyrus - Jordnødkager - Jordnødolie, Arakidolie - Jordnødplanten, se Arachis - Jordolie, se Petroleum - Jordpaakastelse - Jordplate, se Telegraf - Jordpyramide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betydning saavel for Forstmanden som for
Landmanden og for Havedyrkerne. Af da.
Skovtræer er særlig Egen hjemsøgt af en overalt
i da. Skove optrædende, sort Form H. erucæ
af mørkeblaa Farve. Billerne saavel som deres
smaa, sorte Larver, der er udstyrede med
talrige, stive, tornlignende Haar, skeletterer
Egebladene ɔ: æder Bladkødet og lader Ribberne
staa; Billerne overvintrer og begynder i
Foraaret allerede at gnave unge Knopper; en
anden noget større, brun Art optræder paa
ganske lgn. Maade paa Bøg, og de forskellige
Pilearter huser adskillige stærkt
metalglinsende Arter. Ingen af disse Former har dog
nogen nævneværdig, forstlig Bet. Derimod er
de paa Raps og Kaal optrædende
Haltica-Arter i ikke ringe Grad skadelige Insekter. —
Rapsens J. (Haltica
crysocephala). I det
tidlige Foraar
findes Larven i de
unge Planters
nederste Stængeldele,
men vandrer
henimod Forsommeren
højere op. Ved
Larvernes Angreb
knækker Planten
over, idet de
fortærer Stænglernes
Marv og gør dem
modstandsløse
mod Vinden. Senere opviser Stænglerne
Huller, af hvilke Larverne er gaaede ud for at
forpuppe sig. De udviklede Biller begnaver
Bladene og aflægger Æggene paa disse; de af
disse udkrøbne Larver overvintrer i Jorden for
derpaa at gnave sig ind i Foraarets unge
Planter. — Kaalens J. (Haltica oleracea), der er
mørk olivengrøn, overvintrer derimod som
fuldt udviklet Insekt og parrer sig først i
Foraaret, og Larven lever udvendig paa Bladene;
i øvrigt, stemmer de to Arter, hvad Levevis
angaar, ganske overens. En lille Haltica-Art
(Haltica nemorum), der sammen med
beslægtede Former udmærker sig ved to gule
Striber hen ad Dækvingerne, er overordentlig alm.
paa Marker.
C. W.-L.

Jordloppe.

Jordmagnetisme, se Magnetisme.

Jordmandler, se Cyperns og
Lathyrus.

Jordmetaller, sjældne, se sjældne
Jordarter.

Jordmider (Trombidildae). Familie af
Midernes Orden; Legemet er blødhudet, som
oftest fløjlshaaret og hyppig af skarlagenrød
Farve. Benene er lange, plumpe Løbeben,
endende i Kløer; der findes to Øjne og to
Aandehuller, i hvilke der indmunder to store
Trachébuske; Aandehullerne ligger foran første
Benpar. De seksbenede Larver lever et
parasitisk Liv paa Insekter, et mindre Antal paa
Planter*; de fuldvoksne Dyr er omstrejfende
Skabninger, der anfalder Larver og andre
blødhudede Dyr og suger af deres Blod. Til J.
hører den velbekendte skarlagenrøde
Trombidium holosericeum (Fløjlsmide), der kan
blive saa stor som en Ært og er alm. overalt
i Skovbund og paa noget fugtigere Steder. Fl.
tropiske Former udmærker sig ved en lang,
meget rigelig Haarvækst. En enkelt Art,
Trombidium tinctorium fra Guinea, er bleven
anvendt i Farvefabrikationen. Om den til
Trombidiidae hørende Gruppe: Spindemiderne s. d.
C. W.-L.

Jordnære (Perigæum), se Apogæum.

Jordnødder, se Lathyrus.

Jordnødkager, Presseresterne fra
Fremstillingen af Jordnødolien, benyttes meget som
Kreaturfoder. Efter som Jordnødderne før
Presningen har været afskallede ell. ikke,
sælges J. som afskallede, med et
Gennemsnitsindhold af 46—47 % kvælstofholdige
Stoffer, ell. som uafskallede med et
Gennemsnitsindhold af 31 % kvælstofholdige
Stoffer. De indeholder endvidere som Regel 7—9
% Fedt.
K. M.

Jordnødolie, Arakidolie, faas ved
Presning ell. Ekstraktion af Jordnødder, saaledes at
den første, kolde Presning giver en lys,
rensmagende Olie, der egner sig udmærket til
Madolie og til Fabrikation af Margarine,
medens den paafølgende, varme Presning giver
en mørk, ildesmagende Olie, der især benyttes
i Sæbefabrikationen. J. findes i Frøene i en
Mængde af c. 45 % og hører til de ikke
tørrende Olier; i kemisk Henseende udmærker
den sig navnlig ved sit Indhold af
Arachinsyre (s. d.).
K. M.

Jordnødplanten, se Arachis.

Jordolie, se Petroleum.

Jordpaakastelse hører iflg. Danmarks og
Norges Kirkeritual af 25. Juli 1685 Kap. IX
med som en nødvendig Bestanddel af den
kristelige Begravelse, som det er de nærmeste
Venners ell. Stedets Øvrigheds Pligt at sørge
for, naar nogen dør i Menigheden. J. maa kun
foretages af Præsten og skal som Regel først
forrettes, naar Liget er nedsat i Jorden, men
kan dog efter Omstændighederne ogsaa foregaa
i Hjemmet ell. i Kirke ell. Kapel. Den bestaar
i, at Præsten trende Gange kaster Jord paa
Liget med en Skuffe sigende første Gang: Af
Jord est Du kommen; anden Gang: Til Jord
skal Du blive; tredie Gang: Af Jorden skal Du
igen opstaa. Iflg. L. 19. Apr. 1907 skal der ved
Begravelser paa Folkekirkens Kirkegaarde, ved
hvilke Folkekirkens Præster medvirker,
foretages J. overensstemmende med Folkekirkens
Ritual, men Folkekirkens Medlemmer kan dog
ogsaa blive begravede uden J. og uden
Medvirkning af Præst (borgerlig Begravelse),
hvilket ogsaa kan ske med Personer, der staar uden
for Folkekirken. Trossamfund uden for
Folkekirken kan til Benyttelse paa Folkekirkens
Kirkegaarde ell. i dens Kapeller af Kirkeministeriet
faa stadfæstet Begravelsesritualer, der
indeholder et andet Ritual for J. end Folkekirkens.
O. D.

Jordplade, se Telegraf.

Jordpyramide. Slanke Pyramider af lerede
ell. sandede Jordarter, som paa Spidsen bærer
en større ell. mindre Sten, der har tjent som
Beskyttelse mod den faldende Regns Erosion,
ved hvilken det omgivende Materiale er
bortført. Bekendte er J. ved Bozen i Sydtyrol, der
naar en Højde af indtil 30 m.
(V. M-n.) J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>