Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellempunkter med 50 ell. 20 m Afstand, og derefter
optages et nøjagtigt Nivellement af alle
Punkter i Midtlinien og af Terrainets Tværfald,
eventuelt fuldstændige Tværprofiler, som Grundlag
for Detailprojektets Jordberegning. Tillige
opmaaler en Landinspektør i en Planbog Terrainet
i c. 100 m’s Bredde til begge Sider af Midtlinien
til Brug ved Ekspropriationsforretninger og
Beregning af Arealerhvervelserne.
Grundundersøgelserne omfatter dels Boringer
(s. d.) i Enge og Moser, som berøres af
Anlægget, til Bestemmelse af Dybden til fast Bund og
Mosens Bæreevne, dels Gravning af Huller ell.
dybere, afstivede Brønde i Gennemskæringerne
til Oplysning om Grundvandsforholdene,
Aflejringens Fasthed, Jordens Kvalitet (Sand ell.
Grus) og sandsynlige Udvidelse. Vandfyldt Ler
kan let give Skred i Paafyldninger, vandfyldt
Sand bliver til Flydesand, naar Vandet faar
Afløb ved Udgravningen, og kan give Skred i
Afgravninger og kræve store Dræningsarbejder.
Mergel og fast, tørt Ler giver et stort
Løsningsarbejde, udvides straks indtil 25 %, men
sætter sig efterhaanden i Dæmninger, saa den
blivende Udvidelse kun er 3—5 %. Sandblandet
Ler kan give dyr Løsning og har c. 2 %
blivende Udvidelse, medens rent Sand og Grus
let løses og ikke har nogen blivende Udvidelse.
Gennemsnitlig regner man sædvanlig c. 2 %
blivende Udvidelse, saa Paafyldningernes
Rumfang skal være 2 % større end de tilsvarende
Udgravningers, men for at faa rigtig Udligning
maa man paa dyrkede Arealer desuden regne,
at Jordoverfladen ligger c. 5 cm dybere end
den virkelige Overflade, fordi Muldjorden er
løsnet ved Dyrkningen og i Afgravninger ikke
giver Udvidelse, medens Dæmningerne synker
c. 5 cm. Hertil kommer endnu Synkningerne
paa blød Bund, hvis Omfang det kan være
vanskeligt at skønne rigtigt, og som ofte kan virke
meget generende under Arbejdet, fordi den
bløde Bund kun langsomt giver efter for
Trykket, maaske først, naar Dæmningen har naaet
sin fulde Højde, saa den pludselig synker som
Helhed og eventuelt helt forsvinder, ell. revner
paa langs, saa Halvdelen skrider ud, hvis den
faste Bund under Mosen har stærk
Sidehældning.
Da Skønnet om de store Synkninger er
vanskeligt, kan det være praktisk at tage
Hovedmængden af den til Synkningen paaregnede
Jordmængde fra en Sideudgravning, saa man
kan formindske Udgravningen og slippe for
Sideaflejring, hvis Mosens Bæreevne viser sig
større end forudsat.
Resultatet af Nivellementet optegnes som et
Længdeprofil af Terrainet i Vejens (Banens)
Midtlinie, og herpaa indlægges Planumslinien,
der angiver Beliggenheden af Planum i Forhold
til Terrainlinien, d. v. s. den ved Jordarbejdet
fremstillede Overflade af Vej- ell. Banelegemet,
som skal bære Vejbefæstelsen ell. Banens
Overbygning. Af Højdeforskellen mellem Terrain og
Planum, af Planumsbredden — i Afgravning
inkl. Bredden af Sidegrøfterne, samt af det for
Skraaningerne fastsatte Anlæg (s. d.) beregnes
Tværprofiler og Rumfang for Afgravninger og
Paafyldninger, og det gælder at indlægge
Planumslinien saaledes, at man faar gode
Stig-ningsforhold, smaa Jordmængder, korte
Flytteafstande og rigtig Afstemning. Ved Vejanlæg
gaar dette forholdsvis let, fordi alm. Veje kan
taale ret stærke Stigninger i Sammenligning
med Baneanlæg, hvor Nødvendigheden for at
overholde svage Stigninger forøger baade
Jordmængde og Flytteafstande; derfor har de mange
Baneanlæg efter 1830 medført en stor
Udvikling af de ved J. benyttede Udgravnings- og
Flytteredskaber.
Tidligere foregik Udgravning og Læsning af
Jord altid ved Haandkraft med Spade og
Skovl; den nødvendige Løsning af fast Jord
foretoges med Hakker, og Jorden klassificeredes
paa Arbejdspladsen til Betaling som
1—1 1/2—2—2 1/2—3 Mands Jord o. s. v., efter som der skulde
bruges ingen, 1/2—1—1 1/2 ell. 2 Mand til
Løsning for hver, som læssede. Denne Klassificering
er opgivet ved de moderne
Fagforeningspriskuranter, hvorefter der f. Eks. ved
Grundudgravning betales det samme for let og for tung (fast)
Jord. I nogenlunde dybe Afgravninger
arbejdede man mod en stejl Skrænt, der blev
underhakket ved Foden og fraspaltet med Kiler, for
at Jorden kunde løsnes ved Nedstyrtning og
lettere findeles med Hakker, saa den kunde læsses
med Skovl.
I den nyere Tid har Jernbaneanlæggene
fremkaldt Brugen af Gravemaskiner (s. d.), saa
Haandarbejde kun anvendes ved smaa
Jordmængder og til Aabning af større Grave, samt
ved Efterarbejde, og samtidig er ogsaa
Transportredskaberne forbedrede. Tidligere foregik
Transporten paa korte Afstande, indtil 100 à
250 m, efter som det drejede sig om større ell.
ganske smaa Jordmængder, med Trillebør paa
Trilleplanker, delt i Skiftelængder paa c. 30 m,
saaledes at en Arbejderkolonne trillede de
læssede Børe frem og tomme tilbage over samme
Skiftelængde, medens en anden Kolonne
samtidig førte tomme Børe tilbage og udvekslede
dem med de læssede, som den saa førte frem
over næste Skiftelængde, og saaledes
fremdeles, indtil Aflæsningsstedet, Tippen, blev
naaet.
Paa større Afstande — 100 til 1000 à 1200
m — brugtes 2-hjulede Karrer paa Plankespor
med Styrelister; ved smaa Jordmængder
Haandkarrer, hver trukne af 2 Mand, ved større
Jordmængder Hestekarrer med 2 Karrer til hver
Hest. Hvor Færdselen delvis kunde foregaa paa
god Vej, anvendtes alm. 2-spændige
Arbejdsvogne, idet man baade i Graven og paa Tippen
brugte Kørebaner af tætliggende Planker ell.
halvrunde Stammer paa tværs, for at de
læssede Vogne ikke skulde køre fast, naar Jorden
blev opblødt af Regn. Ved nogenlunde lange
Flytteafstande arbejdedes med Sættevogne, der
holdt fraspændte under Læsning i Graven,
medens Forspandet trak en læsset Vogn til Tippen.
Denne Arbejdsmaade bruges endnu alm. ved
Grundudgravninger.
De større Jordmængder og Transportlængder
ved Jernbaneanlæg medførte en Trang til
bedre Transportredskaber: Plankesporene blev
afløst af Jernspor, der kræver mindre
Trækkraft og tillader Brugen af Lokomotiver, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
