Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jona eller Icolmkill - Jona - Jón Arason - Jonas (se Jona) - Jonas (Biskop af Orléans) - Jonas, Emil Jacob - Jonas, Justus - Jónassen, Jónas (isl. Læge) - Jónassen, Jónas (isl. Digter og Præst) - Jonatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der naar indtil 100 m o. H. Paa J. landede St.
Columba 563 og grundede sit Kloster, der blev
et Centrum for keltisk Kristendom og et
Lærdomssæde. Herfra udsendtes Missionærer til
Skotland og det nordlige England. Flere
Gange blev Klostret dog plyndret og brændt og
Munkene myrdede af nordiske Vikinger. I 11.
Aarh. blev Klostret genoprettet af den skotske
Dronning Margrete; og 1203 grundede
Benediktinerne et Munke- og et Nonnekloster.
Allerede i 9. Aarh. blev J. Bispesæde. Efter
Reformationens Sejr i Skotland ophævedes de
kirkelige Institutioner paa J. Der findes
endnu Ruiner af Katedralen og Klosterbygningerne
samt en Mængde Gravmæler.
G. Ht.
Jona [jo.’na.] (gr. Jonas), hebr. Due«, Søn
af Amittaj, en Profet, der forudsagde
Jeroboam II hans Sejre ved Midten af 8. Aarh. f.
Kr. (2. Kong. 114, 25). Om Profeten J. handler
J. Bog, som tilhører 12-Profetbogen; den
adskiller sig fra de andre Bøger i denne Samling
ved ikke at indeholde profetiske Taler, men
derimod en Profetlegende. J. faar af Gud
Befaling til at drage til Ninive og prædike Bod.
Han flygter paa et Skib, men da der opstaar
Uvejr, kastes han over Bord, sluges af en Fisk
og kastes paa Land. Han opfylder saa sin
Mission og forkynder Niniviternes snarlige
Undergang. Da de holder Bod og alle, baade
Mennesker og Dyr, faster, skaaner Gud dem. J. er
misfornøjet dermed, men Gud lærer ham
Medynk med den store Bys Indbyggere. Bogen, der
indskærper, at Jødernes Gud vil vise
Barmhjertighed mod ikke-jødiske Folk, naar de
ydmyger sig under ham, maa stamme fra en
meget sen Tid.
J. P.
Jón Arason [’jo.n-], se Arason, Jón.
Jonas, se Jona.
Jonas, Biskop af Orléans, d. 844, var en
lærd Franker, der efterfulgte den berømte
Theodulf paa Orléans’ Bispestol (821). J. tog
først Del i Bispernes Opposition mod Ludvig
d. Fromme, men blev benaadet og mistede ikke
sit Embede. Bestandig hævdede han
Præstedømmets Overlegenhed over Statsmagten,
saaledes i et Fyrstespejl, som han skrev til
Ludvig’s Søn Pipin, og et Skr om Lægfolks Pligter.
Efter Ludvig’s Opfordring tog J. til Genmæle
mod Biskop Claudius af Turins radikale
Angreb paa Kirkebilleder, Krucifikser og Valfarter.
H. O.
Jonas, Emil Jacob, tysk Forf.
(1824—1911), studerede Filologi i Heidelberg og tog
Statseksamen i Rostock 1842, men maatte flygte
p. Gr. a. en Presseforseelse og tog til
Flensborg, hvor han en Tid redigerede »Flensburger
Zeitung«. Derefter var han i nogen Tid
Matematiklærer i Haderslev og Medarbejder ved
»Dannevirke« og kom til Kbhvn 1847, hvor han,
der vandt Christian VIII’s Protektion, virkede
som Handelslærer, fik Indfødsret 1851, blev
ansat i det holstenske Ministerium og udnævnt
til Kammerraad. I Danmark udgav han nogle
Pjecer af handelsvidenskabeligt og politisk
Indhold, samt en Oversættelse af Hertz’s »Tonietta«.
Samtidig udsendte han i Tyskland Romanen
»Ein Berliner Don Juan« (1854). 1866 tog han
sin Afsked og flyttede til Berlin, hvor han har
udgivet Kriminalnovellerne »Ein englischer
Chorinsky« og »Die Industrieritter von
London« (1869), fl. Oversættelser af nordiske
Forfattere samt »Reise- und Skizzenbuch für
Dänemark« og »Kopenhagen und seine
Umgebung«, hvilke sidste har oplevet mange
Udgaver.
(C. A. N.). C. B-s.
Jonas, Justus, tysk Reformator, Luther’s
Ven og Hjælper, f. 5. Juni 1493 i Nordhausen,
d. 9. Oktbr 1555 i Eisfeld. Hans egl. Navn var
Jodocus Koch; han studerede først i
Erfurt de humanistiske Fag, dernæst i
Wittenberg Jura, men kom 1515 tilbage til Erfurt,
hvor han imidlertid efter Luther’s Optræden
vendte sig til Teologien. 1521 sluttede han sig
til Luther, da denne gennem Erfurt drog til
Rigsdagen i Worms, og blev s. A. teol. Prof.
og Provst i Wittenberg. Nu virkede han ved
Luther’s Side, saaledes særlig i Kirke
visitationen 1528 ff., stod ham bi ved
Bibeloversættelsen og blev 1541 sendt til Halle for at lede
Reformationens Gennemførelse der. Her
afbrød den schmalkaldiske Krig hans Virksomhed
1546; ganske vist kom han 1548 tilbage, men
blev et Par Aar efter Hofpræst i Koburg,
derefter 1552 Præst i Regensburg og endelig 1553
Superintendent i Eisfeld. (Litt.: Th.
Pressel, »J. J.« [Elberfeld 1862]; G. Kawerau,
»Der Briefwechsel des J. J.« [Halle 1884—85]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Jónassen [’jo^un.asæn], Jónas, isl. Læge, f.
18. Aug. 1840, d. 22. Novbr 1910, Cand. med.
& chir. 1866, konstitueret Læge 1868 og
Distriktslæge i Reykjavik 1876, Landfysikus paa
Island 1895—1906. 1882 erhvervede han den
medicinske Doktorgrad (for en Afhandling om
Ekinokoksygdommen paa Island). J. skrev fl.
populære medicinske og hygiejniske Bøger,
hvoraf en Lægebog (Lækningabók, 1884) særlig
kan fremhæves. Han arbejdede energisk for
Ekinokoksygdommens Udryddelse paa I.
B. Th. M.
Jónassen [’jo^un.aså.n], Jónas, isl. Digter
og Præst, Lærer ved Realskolen paa Akureyri
1908—17, f. 7. Aug. 1856, d. 5. Aug. 1918. Fra
hans Haand foreligger der nogle Novelletter
og Fortællinger om isl. Forhold fra Nutidens
Liv; Skildringen heraf er oftest realistisk og
ikke uden Satire. De findes paa forsk. Steder,
f. Eks. i »Iðunn«, III ff.; af dem kan nævnes
»Yfirmenn og Undirgefnir« (»Herrer og
Tjenere«), »Björn i Gerdar« o. s. v. Af en mere
historisk Art er »Randiðr i Hvassafelli« (1892),
hvortil Emnet er hentet fra en gl
Blodskamsproces, i hvilken Hovedpersonen vistnok var
uskyldig. Han var Hovedforfatteren af den
dansk-islandske Ordbog, der udkom 1906.
F. J.
Jonatan [’jo.na.’þa.n], 1) Saul’s Søn, en
tapper Mand, der rejste Israelitternes Opstand
mod de filistæiske Overherrer. Under Krigen
udøvede han en stor Bedrift, idet han alene
med sin Vaabendrager kravlede over den dybe
Kløft, der skiller Mikmas fra Geba, og
anrettede Panik i Filisterlejren, som Israelitterne
derpaa tilføjede et stort Nederlag. Da han
ubevidst overtraadte et Afholdenhedsløfte, som
Saul under Kampen aflagde for Hæren,
reddedes han fra Døden ved Folkets Indgriben (1.
Sam. 13—14). Han sluttede et inderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
