Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes (en af Jesu Apostle) - Johannes (byzantinske Kejsere)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omsorg, men som var bleven Anfører for en
Røverbande, og i Efesos er det endelig ogsaa,
at Hieronymus (in Gal. 6, 10) lader Apostlen i
en meget høj Alder blive baaret hen i
Menighedens Forsamling for kun at sige: »Børnlille,
elsk hverandre!« — Bevidnelsen af Johannes’
Ophold i Efesos synes saaledes at være meget
stærk; men ikke desto mindre bestrides dens
historiske Troværdighed i Nutiden af mange
Forskere. En Forf. fra 5. Aarh. (Filip fra Side)
overleverer nemlig som et Udsagn af den
førnævnte Papias, hvis literære Virksomhed
falder omkr. 140 e. Kr., flg.: »Johannes, Teologen,
og hans Broder Jakob blev dræbt af Jøderne«,
og den samme Tradition findes ogsaa hos en
Kronist fra 9. Aarh. (Georgios Harmatolos).
Denne Oplysning betragter man nu — trods
dens sene Bevidnelse — som paalidelig, fordi
man finder den stadfæstet i Mark. 10, 35, idet
man nemlig gør gældende, at Udsagnet om, at
begge Zebedæus-Sønnerne skal drikke den
samme Kalk og døbes med den samme Daab
som Jesus selv (ɔ: lide Martyrdøden) enten er
vaticinium ex eventu ell. i hvert Fald ikke
vilde være blevet bevaret uforandret i den
evangeliske Overlevering, hvis det ikke var
gaaet i Opfyldelse; yderligere Bekræftelse
henter man fra en syrisk Martyrkalender fra 411,
som til 26 Decbr anfører: »Johannes og Jakob,
Apostle i Jerusalem« (nl. døde som Martyrer).
Er nu Apostlen død i Palæstina, maa
Traditionen om en Virksomhed i Efesos knyttes ikke
til ham, men til en anden Person, som man
plejer at kalde »Presbyteren Johannes«, og
denne maa da ogsaa gælde som Forf. til de
Skr i det ny Test. (Evangelium, 3 Breve og
Aabenbaringsbogen), som den kirkelige
Overlevering tillægger Johannes Zebedæus’ Søn.
Se derom nærmere under
Johannesevangeliet.
H. M.
Johannes (byzantinske Kejsere).
1) Johannes I Tzimiskes (969—76)
bemægtigede sig Regeringen i Konstantinopel
ved at myrde Kejser Nikeforos II. Som Kejser
vandt han hurtig Popularitet, dels ved sin
Gavmildhed, dels ved den Dygtighed, hvormed
han kæmpede mod Rigets Fjender. Han slog
Russerne, som var trængte ind i Bulgarien,
og skød Rigsgrænsen frem til Donau (971), og
derefter vandt han fl. Sejre over Araberne.
Han døde temmelig pludselig, efter Sigende
af Gift.
2) Johannes II Komnenos, kaldet
Kalojohannes (»den brave J.«) (1118—43),
Søn af Kejser Alexios I, udmærkede sig baade
ved sin retskafne Karakter og ved sin
Dygtighed som Regent. Han kæmpede heldig paa
Rigets Nordgrænse mod Petscheneger, Serber
og Magyarer; derimod var han mindre heldig
i en Krig mod Venetianerne, hvem han blev
nødt til at gengive en Del Handelsprivilegier,
som han havde frataget dem (1126). Derefter
vendte han sig mod Seldshukkerne i
Lilleasien, hvor han gjorde store Erobringer. Han
nærede Planer om at trænge ind i Syrien,
helt ned til Jerusalem, men døde i Kilikien
som Følge af et Uheld paa Jagten.
3) Johannes III Dukas Vatatzes
regerede i Nikaia (1222—54), medens de
latinske Kejsere herskede i Konstantinopel. Hele
sin Regering igennem kæmpede han med
Kraft og Held mod de frankiske Erobrere;
han udbredte sin Magt over Makedonien og
Epeiros, men Konstantinopel var han ikke i
Stand til at tage. Ogsaa med Hensyn til sit
Lands indre Forvaltning udviste han stor
Dygtighed.
4) Johannes IV Laskaris, den
foregaaendes Sønnesøn, blev Kejser i Nikaia i en
Alder af 8 Aar (1258). Kort efter bemægtigede
imidlertid Mikael Palaiologos sig
Regeringen som Formynder efter at have
styrtet den Formynder, som den forrige Kejser
havde indsat, og 1259 lod han sig udraabe til
Medkejser. Efter Konstantinopels Erobring
blev J. blindet paa Mikael’s Befaling og afsat
(1261).
5) Johannes V Palaiolŏgos
(1341—91), Søn af Andronikos III, kom ligeledes paa
Tronen som Barn, i Beg. under sin Moder
Anna’s Formynderskab. Men allerede 1341 lod
den mægtige Minister Kantakuzenos sig
udraabe til Kejser under Navn af J. VI,
hvorefter det kom til en fleraarig Borgerkrig.
Endelig bestemtes det, at J. VI skulde regere
alene i 10 Aar, men derefter give J. V, som
ægtede hans Datter, Del i Regeringen (1347).
Det kom dog snart til Strid imellem dem, og
1354 lykkedes det J. V, som fik Understøttelse
af Serberne, at vinde Enemagten. Men hans
Stilling var vanskelig, da Osmannerne, som J.
VI havde søgt Hjælp hos, allerede havde faaet
fast Fod i Europa og stadig trængte videre
frem; 1365 opslog Sultan Murad sin Residens i
Adrianopel. Under en Strid med Genueserne
blev J. atter afsat (1376), og hans Søn
Andronikos IV, der havde staaet paa en spændt Fod
med ham, blev Kejser. Mod at anerkende den
tyrkiske Sultan som sin Overherre opnaaede J.
dog ved hans Hjælp igen at faa Magten og
udsonede sig med sin Søn (1381). Endnu en
Gang blev J. trængt tilbage fra Regeringen,
nemlig af Andronikos’es Søn J. VII (1390),
men opnaaede dog endnu inden sin Død (1391)
at faa Regeringen tilbage.
6) Johannes VI Kantakuzenos (se
ovenf.) lod sig 1341 udraabe til Kejser mod
J. V og anerkendtes som Kejser 1347, men
blev styrtet 1354. Mod sine mange Fjender
(Genueserne, Serberne m. fl.) søgte han Støtte
hos Osmannerne, men bidrog derved til at
fremskynde deres Overmagt. Efter sit Fald
gik han i Kloster, hvor han bl. a. forfattede
sine Memoirer, som endnu haves (udg. af
Schopen i Corpus scriptorum historiae
Byzantinae, 3 Bd. [Bonn 1828—32]). Han d. 1383.
7) Johannes VII Palaiolŏgos, Søn
af Andronikos IV, udnævntes allerede 1376 til
Faderens Medregent, da han for en Tid havde
fortrængt sin Fader J. V (se ovenf.), men blev
senere skudt til Side. Efter igen at have
regeret en kort Tid 1390 optraadte han støttet af
Sultan Bajesid som Prætendent mod sin
Farbroder Manuel II, indtil denne anerkendte ham
som Medregent (1399) og overlod ham
Styrelsen, medens han selv rejste rundt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
