Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jod - Jodammonium - Jodargyrit - Jodarsen - Jodaseptol - Jodater - Jodbaryum - Jodbly - Jodbrinte - Jodbrintesyre - Jodcinnober - Joddraaber - Jode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
g J. pr l. Luden behandles enten med den
beregnede Mængde Natriumbisulfit, saaledes at
J. udfældes, ell. der tilsættes Overskud,
saaledes at Jodatet reduceres til Jodid, der med
Kobber sulfat omsættes til Kuprojodid, hvoraf J.
igen frigøres enten ved Glødning med Brunsten
ell. ved Ophedning med Brunsten og
Svovlsyre.
Det raa J. renses ved Sublimation.
Handelsvaren indeholder altid noget Klor og Brom samt
mere ell. mindre Jodcyan.
I Aarene før Verdenskrigen udgjorde den
samlede Verdensproduktion c. 700000 kg
aarlig, hvoraf c. 450000 havde Chilesalpeteret, c.
250000 Tangasken til Udgangsmateriale.
J. er et fast, krystallinsk, mørkegraat,
metalglinsende Stof, hvis Vægtfylde er 4,948 ved 17°.
Det smelter ved 114,2° og koger ved 184°; dets
Damp har en violblaa Farve; deraf har J. faaet
sit Navn (gr. ιοειδής, violblaa). J. fordamper
allerede ved alm. Temp.; det har en
ejendommelig Lugt, der minder om Klorets, men er
langt svagere. Vand opløser kun ringe
Mængder J.; 1 Del af dette Grundstof opløses ved
10° i 5524 Dele Vand; derimod opløses J. let
i en Jodkaliumopløsning samt i Alkohol og i
Æter med brun Farve; den alkoholiske
Opløsning finder medicinsk Anvendelse og kaldes
Jodtinktur. Kloroform og Svovlkulstof opløser
J. med violet Farve. Med Stivelse giver frit
J. en karakteristisk blaa Forbindelse,
Jodstivelse, der dannes, naar man til kold og
fortyndet Stivelseklister sætter en Opløsning af
J. i Jodkalium. Den blaa Farve forsvinder ved
Opvarmning af Blandingen, men kommer igen,
naar denne atter afkøles. Reaktionen indtræder
ikke, naar der er større Mængder Alkohol ell.
fri Syre til Stede. Man bruger af den nævnte
Aarsag Stivelse som Reagens paa frit J. og
omvendt J. som Reagens paa Stivelse. Er J.
til Stede som Jodmetal, giver det ikke
Reaktion med Stivelse; det maa i saa Tilfælde først
frigøres ved Tilsætning af Klorvand.
J. forener sig direkte med mange Metalloider
og Metaller; ved Opvarmning med gult Fosfor
vil det saaledes forene sig med dette under
Ildfænomen til Fosforjodid PJ3; pulveriseret
Antimon antændes i Joddamp og giver
Antimonjodid; Kvægsølv giver ved Sammenrivning
med J. Kvægsølvjodid, HgJ2; ligeledes forener
Jernfilspaaner sig let med J., naar de
sammenrøres med dette Stof under Vand, og danner
Ferrojodid, FeJ2.
J. og Jodforbindelser anvendes til medicinsk
Brug, i Fotografien og navnlig i stor Mængde
ved Fremstillingen af forsk. Tjærefarvestoffer.
J. blev opdaget 1812 af Courtois; han fandt
det i Moderluden fra Soda, som blev fremstillet
af Havplanters Aske; det blev først nøjere
undersøgt af Davy og navnlig af Gay Lussac.
(O. C.). R. K.
Jodammonium, se Ammoniumjodid.
Jodargyrit (Jodyrit, Jodit), et Mineral,
der bestaar af Jodsølv (AgJ). Den er stærkt
glinsende gul ell. gulgrøn, gennemskinnende,
blød og sejg. Krystalformen er heksagonal,
hemimorf, ganske som den hos Greenockit (CdS).
Den forekommer i tynde Aarer i Hornsten i
Omegnen af Mazapil i Meksiko; endvidere ved
Coquimbo og Chañarcillo i Chile o. a. St.
N. V. U.). O. B. B.
Jodarsen, se Arsenjodid.
Jodaseptol, d. s. s. Sozojodol.
Jodater, Salte af Jodsyren HJO3, er analoge
med Kloraterne; de er gennemgaaende
tungtopløselige i Vand, kun Alkalimetaljodaterne er
letopløselige (se Jodsyre).
R. K.
Jodbaryum, se Baryumjodid.
Jodbly, se Blyjodid.
Jodbrinte, HJ, kan dannes, naar man leder
Joddamp og Brint gennem et glødende Rør,
som er fyldt med Platinsvamp; der indtræder
dog en Ligevægtstilstand, ved hvilken der
spaltes lige saa megen HJ, som der dannes, naar
der er dannet c. 75 % HJ. Det fremstilles ved
Indvirkning af Fosforjodid paa Vand:
5J+P+4H2O=5HJ+H3PO4, paa tilsvarende Maade
som Brombrinte (s. d.), og danner en farveløs
Luftart, som ryger stærkt i fugtig Luft, og som
ved Tryk ell. Afkøling fortættes til en farveløs
Vædske, der koger ved ÷ 34° og ved c. ÷ 51°
stivner til en krystallinsk Masse. Luftformig J.
er meget letopløselig i Vand (1 Rmfg. Vand
opløser ved 10° 425 Rmfg. HJ) og danner
Jodbrintesyre, der svarer til Saltsyre
og er en stærkt rygende Vædske af Vægtfylde
1,99; denne Syre, der indeholder c. 90 % HJ,
afgiver ved Opvarmning HJ, indtil dens
Kogepunkt er 127°; ved denne Temp.
overdestillerer en Syre af Vægtfylde 1,7, som
indeholder 57 % HJ. Paa tilsvarende Maade
vil en fortyndet Jodbrintesyre ved Opvarmning
først afgive Vand, indtil det nævnte Kogepunkt
er naaet, ved hvilket der overdestilleres en
Syre af bestemt Styrke. J. sønderdeles af
Iltningsmidler under Udskillelse af Jod og er i
Modsætning til Klorbrinte et Reduktionsmiddel;
opbevares Jodbrintesyre i luftholdige Kar, vil
den særlig under Lysets Adgang spaltes under
Frigørelse af Jod og derved antage en brun
Farve. Jodbrintesyrens Salte, Jodiderne (s.
d.) svarer til Saltsyrens, Kloriderne.
(O. C.). R. K.
Jodbrintesyre, se Jodbrinte.
Jodcinnober, d. s. s. Kvægsølvjodid.
Joddraaber, Jodtinktur (Solutio Jodi
spirituosa, Tinctura jodi) er en Opløsning af
Jod i Vinaand, som finder megen Anvendelse i
Medicinen, særlig udvortes til Pensling ved
Kirtelsvulster, Hudsygdomme, Lupus etc. Efter
den danske og norske Farmakopé benyttes en
Opløsning af 1 Del Jod i 19 Dele Vinaand; den
internationale Formel (koncentrerede J.)
foreskriver derimod 1 + 9. J. er i begge Tilfælde
en klar, mørk, rødbrun Vædske, der lugter
stærkt af Jod, og som ved Opvarmning er
fuldstændig flygtig; den er giftig. Ved Henstand
og udisat for Lysets Indvirkning dannes lidt
Jodbrinte, Jodoform, Aldehyd og Jodætyl.
(A. B.). E. K.
Jode [’jo.də], Kobberstikker- og
Udgiverfamilie fra Antwerpen. Stamfaderen Gerrit
(1541—91) stak historiske og topografiske
Blade. Hans Søn og Elev, Pieter, den Ældre,
f. og d. i Antwerpen (1570—1634),
uddannede sig ogsaa under H. Goltzius og slægtede
ham paa, naaede ham dog ikke i Virtuositet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
