Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jimenez, Franzisco de Cisneros - Jimenez, Juan Ramón - Jimenez, Luis - Jimenez y Aranda, José - Jimmu-tenno - Jina'er - Jingoisme - Jinriksha - Jipe - Jirásek, Alois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komplutenserpolyglotten. J. var ogsaa Sjælen i krigerske
Foretagender mod Maurerne og Sørøverne i Afrika og
naaede ved sit Livs Slutn. den højest mulige
Magtstilling, idet han efter Ferdinand’s Død
1516 iflg. hans Testamente blev indsat til at
føre Regentskabet i Kastilien under den senere
Kejser Karl V’s Mindreaarighed. Født
Herskernatur, som han var, løste den 80-aarige
Olding den vanskelige Opgave med Dygtighed og
overgav Aaret efter den kgl. Magt, paa hvis
Befæstelse han hele sit Liv havde arbejdet, til
Karl V. Endnu skal nævnes, at han misbilligede
Leo X’s Afladsudskrivning og som Regent forbod
Negerhandelen i Amerika. Umiddelbart efter
sin Nedlæggelse af Regeringen døde han.
(J. P. B.). A. Th. J.
Jimenez [ki’mænæþ], Juan Ramón, sp.
Digter, f. 1881. Han gav sig af med
Malerkunsten, men Digtekunsten drog ham mest til
sig, og han lagde sit fine, af Ruben Dario’s
Retning paavirkede Talent for Dagen i en længere
Rk. poetiske Arbejder, til hvis elegiske
Grundstemning hans bestandige legemlige
Svagelighed har bidraget. Her er at nævne Arias tristes
(1903), Jardines lejanos (1904), La Soledad
sonora (1911), Melancolia (1912), Laberinto etc.
(1913), Estio (1916), Sonetes espirituales (1917),
Diari de un poeta reden casado (1917), Platero
y yo (Prosa, 1917). Eternidades (1918), Piedro
y cieló (1919). Et Udvalg af hans Digte, Poesias
escogidas, udgaves af det amerikanske Hispanic
Society (Madrid 1917).
E. G.
Jimenez [ki’mænæþ], Luis, sp. Genremaler.
f. 21. Juni 1845 i Sevilla. J., Elev af E. Cano,
har siden 1875 været knyttet til Paris. Kendte
Arbejder: »Gaard i Sevilla«, »En Ministers
Forværelse i 18. Aarh.« (1880), »Ved Teen« (1883),
»Korprøve« (1884), »Faderens Grav« (1900) m.
m. fl.
A. Hk.
Jimenez y Aranda [ki’mænæþ-i-a’rai da],
José. sp. Genremaler, ovenn.’s Broder, f. 1837
i Sevilla, d. Maj 1903 smst. J. uddannedes paa
Kunstakademiet i Sevilla og virkede særlig her
(nogle Aar i Rom). »Ulykkestilfælde ved en
Tyrekamp«, »Bogelskere« (1880). »Eftermiddag
i Sevilla« (1881), »Hos Advokaten«.
»Skakspillere« m. fl. Bl. hans mange dygtige Tegninger
vakte Serien »D. Quijote« (1901) især
Opmærksomhed.
A. Hk.
Jimmu-tenno, jap. Sagnkejser (d. 585 f. Kr.),
Stifter af det nuv. Dynasti, hed opr. Iware
Biko og nedstammede efter Sagnet fra
Solgudinden Amaterasu (s. d.). J. fortælles i Sagnene at
være kommet til Søs fra Øen Kiushiu til
Midtjapan omkr. Osaka. Efter Kampe med
Ainostammerne blev han Herre over hele Jamato (s. d.).
Efter Sagnet blev han højtidelig tronsat den
11. Febr 660, og fra denne Dato regnes den
jap. Æra (kigen); 1873 blev den officielt indført
i Japan, men har ikke vundet alm. Indpas i
Befolkningen. Iflg. de gl. Annaler, Nihongi og
Kodjiki, døde J. i en Alder af 127 ell. 137 Aar.
Navnet J. er posthumt, først givet ham efter
Døden. Hans Person er sagnagtig og hans
virkelige Levetid sikkert ansat fl. hundrede
Aar for tidligt. Om de flg. 560 Aar ved
Sagntraditionen intet at berette ud over de
regerende Kejseres Navne og Regeringstider (ofte
paa over 100 Aar). (Litt.: de la
Mazelière, Le Japon, I. S. 108 og 161 [1907]; O.
Nachod, »Geschichte von Japan«, I, 1., S.
69 f. [1906]).
F. de F.
Jina’er (»Overvindere«), i Jainismen (s. d.)
Væsener, som efter en Mængde Tilværelser i
Sjælevandringskredsløbet, sidst som Mennesker
(altid af Adelskasten, kshatriya), ved egen
Hjælp har fundet den rette Vej til »Befrielsen«
og lært Menneskene den, samt stiftet en Orden
af Tiggermunke til at efterleve og overlevere
den, hvorpaa de efter at være indgaaede til
Nirvāṇa nyder guddommelig Dyrkelse. De
optræder i Enden af Perioden »god-slet« og i
Perioden »slet-god«, 24 i hver Avasarpiṇī og
i hver Utsarpiṇī; i samme Periode lever 39
særlig fremtrædende verdslige Fyrster;
undertiden fungerer J. selv som verdslige Fyrster.
J.’s Højde inden for hver Periode varierer,
saaledes i den nuværende aftagende fra c. 1000
m til henved 2 m: deres Levetid fra 8400000
Aar til 72 Aar; Tidsrummet mellem 2 J. fra en
ufattelig lang Tid til 250 Aar; de har forsk.
Farve (gul, rød, hvid, blaa, sort) og forsk.
Emblemer (Tyr, Elefant etc.); i andre Henseender
stemmer de væsentlig overens. De har hver en
Çāsanadevī ɔ: en Gudinde, som udfører
deres Befalinger: de har en Mængde
»Fortræffeligheder«, som mælkehvidt Blod, en vidunderlig
Duft, Frihed for Sygdom, Sved, Smuds m. m.,
en Glorie etc.; Guderne tjener dem og ærer
dem med Blomsterregn m. m Alle 24 J. i den
nuv. Avasarpiṇī hører til Fortiden; foruden
dem kender man Navnene paa dem i den
foregaaende og dem i den tilkommende Utsarpiṇī.
Betegnelsen J. bruges ogsaa om Buddha’erne,
ligesom omvendt Buddha om J.; andre Navne
er f. Eks. Arhat og Tīrthankara (»som
har skabt en Overgang« [over saṃsāra’ens
Ocean]), som i Buddhismen har en anden Bet.
Ved J. uden nærmere Bestemmelse menes den
sidstoptraadte (Mahāvīra).
(S. S.). D. A.
Jingoisme, eng. gingoism [’dзiŋgouizm] (eng.)
betegner en aggressiv, krigsønskende Patriotisme
hos eng. Torier fra Lord Beaconfleld’s Tid:
Udtrykket stammer fra en Gadevise fra 1876 (af
Macderwood), i hvilken man by Jingo sværger,
at man er krigsberedt.
O. Jsp.
Jinriksha, af jap. jin-riki-sha ɔ:
Mand-kraftvogn, en let tohjulet Vogn med Kaleche og to
Stænger, trukket og balanceret af en ell. to
Mænd med Plads til en ell. to Personer.
Opfindelsen af J. blev gjort 1870 i Tokio og
bliver af Amerikaneren W. E. Griffis
tilskrevet en Japaner, medens den af Japaneren
Nitobé tilskrives den amerikanske Missionær W.
Goble. I Japan kaldes J. ogsaa kuruma, og
den, der trækker Vognen kurumaja. I hele
Østasien lige til Indien er J. det mest yndede
Befordringsmiddel, overalt hvor der findes
fremkommelige Veje. J. trækkes oftest af Kulier
(s. d.). — Hyppigt kaldes J. nu med den af
Englænderne forkortede Betegnelse Rickshaw
(s. d.).
F. de F.
Jipe, se Djipe.
Jirásek [’jira.sæk], Alois, tschk.
Romanforfatter og Dramatiker, f. 1851. J. er den
bøhmiske hist. Romans Mester. Hans Emner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
