Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus - Jesus Sirach's Bog - Jet, se Gagat - Jetée - Jetée Trævler - Jeton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun to Gange i Matthæus-Evangeliet bruges
Ordet Menighed herom; det er den samme
Evangelist, som har meddelt Daabsbefalingen.
Den samlende Grundbestemmelse i Jesu
Forkyndelse er og bliver Guds Rige (hos Matthæus’
Himmeriges Rige), ell., som det bedre kunde
gengives, Guds Kongeherredømme. Hermed
betegnes den Tilstand, hvor Guds Villie er
blevet den raadende Magt i Samfundet,
saaledes, at de Enkelte villigt og lydigt
underordner sig den. Som Udtryk for en fremtidig
udvortes Herlighed har han forefundet denne
Forestilling, og i den Form har han heller ikke
opgivet den. Den staar saaledes som
Virkeliggørelsen af det store Fremtidshaab. Men hans
egl. Originalitet viser sig i den Maade, hvorpaa
han inderliggør denne Forestilling, saa den
bliver Udtryk for et allerede nærværende
aandeligt Samfund med Gud. Det er udført i
mangfoldige af Lignelserne. (Litt.: H.
Holtzmann, »Lehrbuch d. neutest. Theologie«, I—II
[1897]; Lyder Brun, »Jesu Evangelium«
[1917]; A. B. Drachmann, »Kristendommens
Oprindelse« [1919]; F. C. Krarup,
»Livsforstaaelse« [1915]).
F. C. K.
Jesus Sirach’s Bog, ogsaa kaldet
Sirach’s Visdom, lat. Ecclesiasticus
(saaledes betegnedes de apokryfe Bøger i
Modsætning til libri canonici), hører til den jødiske
»Visdomslitteratur« og minder navnlig om de
gltest. Ordsprog. Skriftets Indhold er en Række
Sentenser og Formaninger, som gaar ud paa
at indskærpe Visdom. Denne bestaar først og
fremmest i at holde sig til Loven; dette
skaffer Løn, og hvis det undertiden synes, som
om det er Synderne, der høster Livets
Glæder, skal man have den Tillid til Gud, at han
snart vil lade Retfærdigheden ske Fyldest.
Bogen vil vejlede i den rette Adfærd under
Livets Forhold. Man skal arbejde og opdrage
sine Børn, være tro mod Venner, men i øvrigt
lade sig lede af Forsigtigheden, ikke indlade
sig med de Mægtige, og ej heller omgaas med
Kvinder, der kan føre En fra Pligtens Vej.
Kap. 44—50 indeholder en Lovprisning af
Fortidens Mænd, deriblandt Kap. 50 af
Ypperstepræsten Simon, som Forf. har set i Funktion.
Hermed menes rimeligvis Simon II fra Beg.
af 2. Aarh. f. Kr. Bogen er skrevet paa
Hebraisk, men overs. til Græsk af Forf.’s Sønnesøn,
som i en Fortale meddeler, at han overs. den
i Ægypten, hvortil han kom i det 38. Aar
under Euergetes’ Regering. Dermed betegnes
sandsynligvis Euergetes II’s 38. Regeringsaar,
d. e. 132 f. Kr., og Bedstefaderen har vel da
skrevet Bogen o. 180. Nogle sætter den o. 100
Aar tidligere, idet der skulde være Tale om
Euergetes I (der dog ikke regerede 38 Aar),
og den lovpriste Ypperstepræst skulde være
Simon I o. 300 f. Kr. Den hebr. Tekst var i
mange Aarh. gaaet tabt, til man 1896—1900
fandt Brudstykker af den i 4 Haandskrifter fra
11. Aarh. i Kairo; de indeholder tilsammen
c. 2/3 af Værket. Helt er det kun bevaret paa
Græsk og i Overs., der stammer fra denne
Tekst. Den hebr. Tekst er udg. af fl.,
deriblandt Strack (1903), Lévi (1904), Smend
(1906). Se endvidere R. Smend, »Die
Weisheit des J. S. erklärt« (1906).
J. P.
Jet, se Gagat.
Jetée [fr. зö’te] (fr.) betyder opr. en
Dæmning af løst udkastede Sten (jeter, at kaste),
ell. en Dæmning af Pæleværk fyldt med Sten,
og er herfra gaaet over til specielt at betegne
de indbyrdes parallelle Dæmninger, der
begrænser Løbene ind til en Mængde
Tidevandshavne langs Frankrigs og Englands Kyster,
Lededæmninger, uafhængig af disse
Dæmningers Konstruktion; man har saaledes
Tømmer-J., Murværks-J. efter Materialet, de
bygges af. Ordet benyttes kun sjælden paa
Dansk.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Jetée Trævler [fr. зö’te-] er Basttaverne af
den i Ostindien voksende Marsdenia
tenacissima, der benyttes til Tovværk og udmærker sig
ved en meget betydelig Modstandskraft mod
Fugtighed, ved Styrke og Elasticitet.
K. M.
Jeton [sje’tåŋ, fr. zö’tå-] var et rundt og
fladt Metalstykke med møntlignende Præg, som
fra 10. Aarh. brugtes ved Tælling og Beregning
(se Regnepenge). I Beg. prægedes J. i
Kobber, i 14. Aarh. tillige i Sølv, i 15. Aarh.
ogsaa i Guld. Den menneskelige
Forfængelighed kastede sig over denne Lejlighed til at
mønte paa egen Haand, hvilket ellers var en
suveræn Ret, og de store Masser af J.
skaffede dem Anvendelse som Repræsentativer for
de gangbare Mønter. De brugtes som
Mødepenge for i Forsamlinger at konstatere de
Mødepligtiges Tilstedeværelse, saaledes ved den
kat. Gudstjeneste, hvor Munkene, der samledes
til Korsang, hver fik en J., som siden
fremvistes for en Listefører. I Akademier, hvor kun
de Mødende honoreredes, uddeltes J., paa
hvilke Honorarpenge senere kunde hæves hos
Kassereren. Deraf jetonier, en Akademiker, der
kun viste sig ved Uddelingen af J. (Ordet er
af Corneille). Paa samme Maade anvendtes de
i Danmark i Lavene som Ligbærertegn.
Hver Lavsbroder, som skulde bære, fik sin J.
tilsendt forud; vilde han ikke bære, maatte han
Aftenen forud levere J. tilbage og erlægge en
Mark; udeblev han, krævedes Bøde. For
Tilstedeværelse ved disse Arbejder tildeltes J. som
Legitimation ved Ugelønnens Modtagelse.
Prøver af saadanne danske J. fra 17. og 18. Aarh.
er bevarede i Nationalmuseet og
Møntsamlingen.
Nu hersker der fuldstændig Forvirring i
Brugen af Ordet J. som Benævnelse for lgn.
prægede Tegn, idet selv Haandbøger til dem
regner baade Minde- og Foreningstegn, der bæres
som fælles Kendemærker. Dette er urigtigt, da
der er et andet fr. Ord for Tegn til sidstnævnte
Brug: mereaux (glfr. merelles, lat. marullus).
Disse anvendtes ogsaa til Spil, som nu
Dambrikker, og desuden i de ovf. nævnte Brug af
J., dog ikke som Regnepenge.
J. anvendes nu som Spilletegn af Elfenben
ell. Perlemoder i forsk. Former; ellers har de
som Repræsentativ for Penge ell. som
Legitimation ved Udleveringer bevaret sig i Brug
som Afregningsmiddel for Opvartere ved
Buffeter, som Udleveringstegn for Naturalydelser,
i Butikker og paa Apoteker, i offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
