Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden at kny underkastede han sig en
smertefuld Operation, men han blev stadig halt. Paa
sit Sygeleje læste han, da hans Yndlingslæsning,
Ridderromaner, ikke var til at opdrive paa
Slottet Loyola, Helgenlegender, hvorved hans
Hu vendtes mod det religøse; Jomfru Maria
blev Genstand for hans Erotik, den hellige
Frants og Domingo blev hans Idealer og
Kampen den at kæmpe mod sig selv og sin egen
Lyst. Han gjorde den Erfaring, at en
Afslappelse fulgte efter, naar han havde fordybet sig
i verdslige Tanker, men at en glad
Spændstighed var Følgen, naar hans Hu var vendt mod
det himmelske. Da han blev rask, gik han til
Klosteret Montserrat, hvor han aflagde et
Generalskriftemaal, hængte sin Ridderdragt
foran et Maria-Billede og iførte sig en
Tiggerdragt. Han vilde til det hellige Land, men da
Skibsfarten fra Barcelona var indstillet p. Gr.
a. Pest, maatte han i et halvt Aars Tid
opholde sig i Dominikanerklosteret i Manresa,
hvor han gennemgik en alvorlig Krise: han
piskede sig, fastede, ransagede sit forrige Liv;
men da han følte, at Fortiden slugte alle hans
Tanker, uden at han dog kunde komme til
Bunds i den, og at hans fortærende Angst for
ikke at have bekendt alle sine Synder
svækkede ham, besluttede han aldrig mere at tænke
paa sit tidligere Liv — kun fremad. Da han
forlod Manresa, var han dybt indviet i det
visionære Liv, i Syner havde han set
Treenigheden, Himmel og Helvede, men han havde
faaet sin Vilje hærdet saaledes, at den kunde
holde det ekstatiske og hele hans Følelsesliv
inden for bestemte Grænser. 1523 var han i
Palæstina for at omvende de Vantro, men
skuffet vendte han hjem, og da han saa, at til at
føre en aandelig Kamp hørte. Virkelighedssans
og lærd Dannelse, studerede han Grammatik i
Barcelona, Filosofi i Alcala; imens levede han
af Almisser, plejede Syge og missionerede bl.
sine unge Medstuderende og bl. Kvinder.
Mistænkt af Inkvisitionen for at høre til den
mystiske Sekt. Alombrados, rejste han til Salamanca,
men heller ikke her lod Inkvisitionen ham i
Fred, og skønt en Undersøgelse af hans
Forhold endte med hans Retfærdiggørelse, fik han
Tilhold om ikke at samtale om aandelige Ting
i 4 Aar, men det kunde han ikke udholde, og
1528 drog han til Paris. Her studerede han
paa ny Grammatik i Kollegiet Montaigu og
Filosofi og Teologi i Kollegiet St Barbe. Han
levede af Almisser, som især sendtes ham af
hans spanske Veninder, til hvem han klagede
over, at hans Sundhed ikke tillod ham mere at
taale Fattigdom og fysiske Anstrengelser; i
Ferierne opholdt han sig i de spanske
Nederlande og i London. I Paris truedes han med
offentlig Bortvisning fra Universitetet, fordi
han ved sin Paavirkning fik de Unge til at
forsømme deres Studier, men han foretrak at
bevare sin Ære fremfor at skaffe sig en
Martyrglorie, og fra nu af søgte han kun ad skjulte
Omveje at paavirke de Unge.
Sammen med flg. unge Studenter: Savojarden
Pierre Lefèvre, Portugiseren Simon Rodriguez,
Spanierne Frants Xavier, Salmeron, Lainez og
Bobadilla stiftede Loyola paa Marie
Himmelfartsdag 15. Aug. 1534 (J.’s Fødselsdag) i
Marie-Kirken paa Montmartre en ny Orden ell. snarere
en Studenterforening for ydre Mission, idet de
her aflagde Løfte om Kyskhed og Fattigdom
og om efter deres Studiers Afslutning at gaa
som Missionærer til Jerusalem ell., hvis der
kom Hindringer i Vejen derfor, at give sig af
med Sjælesorg efter Pavens Vilje. Medens hans
unge Venner tilendebragte deres Studier,
opholdt han sig i Spanien for at ordne nogle
Pengesager og faa sin Mave rask. I Jan. 1537
samledes han med dem tillige med tre andre
i Venedig for herfra at rejse til Jerusalem;
men da Krigen mellem Venedig og Tyrkerne
vanskeliggjorde Rejsen, drog de rundt som
Indremissionærer og prædikede for Folket,
efter at de havde ladet sig præstevie, idet de
tog Teatinerordenen til Forbillede, og
Studenterforeningen for ydre Mission blev til en
Præsteforening for indre Mission, og Loyola
fremhævede stadig, at det var en Præste- og
ikke en Munkeorden, han vilde stifte. Ad forsk.
Veje kom de til Rom; paa Vejen dertil skal
Loyola have haft et Syn, hvorefter hans Orden
skulde hedde Jesu Samfund (societas Jesu),
thi den skulde være som »en Kohorte ell.
Centurie), dannet til Kamp mod de aandelige
Fjender«, bestaaende af »Mennesker, der med Liv
og Sjæl er vor Herre Jesus Christus saavel som
hans sande og lovlige Statholdere paa Jorden
hengivne«. En Hær med en Hærfører, der
havde et bestemt Maal i Sigte, og med en
enestaaende Evne til at rette sig efter Tid og
Omstændigheder bød sig til Tjeneste for den
vaklende Pavetrone, og 27. Septbr 1540
stadfæstede Pave Paul III ved Bullen Regimini
militantis societas Jesu J., der dog kun maatte
have 60 Medlemmer. Loyola blev Ordenens
første General, og som saadan viste han en
Verdens- og Menneskekundskab, som giver ham
Rang mellem Statsmænds- og Hærførergenierne,
og skabte saaledes en ny Helgentype.
Selvsikker (»Tilliden til Gud skal være saa stor, at
man ikke maa tøve med at sejle over Havet
paa et Bræt, hvis man ikke kan faa et Skib«)
og rastløs (»Arbejderne i Herrens Vingaard
maa altid kun have een Fod paa Jorden, den
anden maa være hævet til Rejsens
Fortsættelse«) levede og aandede han kun i Kamp
(»Ingen Storm er saa slem som Vindstille, og
ingen Fjende saa farlig som ingen Fjende at
have«). Han underviste Børn i de 10 Bud,
prædikede, hørte Skriftemaal, stiftede Fred
mellem Fjender, mættede de Hungrige,
oprettede i Rom Arbejdshjem for Tiggere,
Vajsenhuse, Magdalenehjem og sendte Ordenens
Medlemmer ud for at virke paa samme Maade.
I 1541 sendte han Frants Xavier som Missionær
til de portugisiske Kolonier i Asien, og selv
missionerede han bl. Jøderne i Italien. Fra
1544 blev et af hans væsentligste Formaal at
bekæmpe Protestantismen og faa Haand i
Hanke med det højere Skolevæsen. Efter som
Ordenens Opgaver voksede, maatte han ændre
dens Forfatning (Konstitutioner), som i
det væsentlige var færdig 1550, men først
Aaret før sin Død sendte han den til
Ordensmedlemmerne i Spanien og Tyskland; endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
