Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgravninger, ligesom det heller ikke er let at
afgøre, fra hvad Tid de Oldtidslevninger
stammer, som altid har været, i alt Fald delvis, at
se over Jorden. I ethvert Tilfælde er det dog
sikkert, at kun lidet i J. naar tilbage til Tiden
før J.’s Ødelæggelse ved Babylonierne
(588—587). Den for Muhammedanerne hellige Klippe
i Omar’s Moské er vistnok en Tærskeplads fra
kanaanitisk Tid (2. Sam. 24, 16—25). Den hørte
siden med til Templet og tjente vistnok som
Brændofferalter. Andre har, men næppe rigtig,
antaget at det allerhelligste var bygget paa
den, da dette i Højde maalte 10 Alen mindre
end det hellige (1. Kong. 6, 20). Om der i
Murene omkring Tempelpladsen ell. inden for
denne skal findes Stene, tilhuggede i
Salomo’s Dage, er meget tvivlsomt. Af de Rester
af Bymure, der er fundne ved Gravninger i J.,
S. f. Gravkirken, tilhører vistnok nogle den
anden Mur, hvoraf følger, at der er Mulighed
for, at den hellige Grav i Gravkirken og
Golgatha kan være ægte. Andre Murrester
stammer fra senere Tider. Det ovf. omtalte i
Dybden af Kedrons Dal, i Form af en Firkant, i
en Art ægyptisk Stil, udhuggede Gravminde
kan maaske stamme fra Kongetiden, men det
kan ogsaa være senere og tilhøre samme Tid
som de andre Gravminder i Nærheden.
Derimod kan det næppe omtvistes, at den
bekendte, semitiske Indskrift (nu i
Konstantinopel), som fandtes indhugget i den nylig
omtalte Tunnel, der er udgravet igennem
Bjerget fra Maria-Kilden paa Østsiden til dettes
Vestside for at sikre Beboerne let Adgang til
Kildens Vand, stammer fra Kongetiden,
rimeligvis fra omtr. 700. Ligeledes hører de faa
Indskrifter med oldsemitiske Bogstavtegn, som
er komne frem ved de britiske Udgravninger
dybt nede i de mægtige Grus- og Sandlag, til
Kongetiden. De er alle korte og bestaar ofte
kun af eet ell. et Par Bogstaver. Nogle Rester
af en Bymur (53) kan maaske tilhøre Nehemias’
Mur. Fra Makkabæernes Dage stammer
maaske de ovf. omtalte Gravminder i Dybden af
Dalen ved Kedrons Bæk (Josafat’s Dal); nogle
af dem kan dog maaske tilhøre Herodes’ Dage.
Fra Herodes den Store’s Dage stammer ikke
lidet af Murene om Tempelpladsen, særligt
imod SØ. og SV.; saaledes Muren ved
Jødernes Klageplads (20). Ydersiden af disse Mure
har til alle Tider været tilgængelig for alle.
Fra Herodes’ Tid stammer ogsaa de nederste
Lag og adskillige Stene i »David’s Borg«;
ligeledes hvad der er levnet af Borgen Antonia
(22). Til samme Tidsrum hører ogsaa den
Tavle med gr. Indskrift, der fandtes paa
Tempelpladsen og nu ses i Museet i Konstantinopel.
Den advarer, som det er forklaret af
Clermont-Ganneau, Fremmede mod at betræde det
hellige i J.’s Tempel. Til J.’s sidste Tid før
Ødelæggelsen 70 hører de saakaldte »Kongernes
Grave« N. f. J., anlagte af Dronning Helene af
Adiabene. Fra Konstantin den Store’s Dage er
næppe noget bevaret, men derimod vistnok
adskillige Bygninger fra Justinian’s Tid,
saaledes meget af Moskeen El-Aksa (15), maaske
den gyldne Port (8). Det meste af de
Bygninger, der nu ses over Jordens Overflade i J.,
stammer fra Middelalderen og skyldes dels
Muhammedlanerne (Omar’s Moské o. a.), dels
Korsfarerne, saaledes Gravkirken (20), St Anna
(27), Maria’s Grav (35).
Allevegne, hvor der er foretaget
Udgravninger, er man stødt paa vældige, dybe Lag af
Grus og Sand, blandet med Stene, Rester af
gl. Bygninger. Først i stor Dybde (indtil 30 m)
har man naaet den opr. Klippebund, paa
hvilken de første kanaanitiske Beboere af J.
færdedes. Allerede den Jordbund, paa hvilken
Kongeperiodens Israelitter bevægede sig, laa vist en
Del højere. Ved Nybygninger ryddede man
nemlig i Oldtiden ikke Grundene, som vi gør,
man spredte blot Resterne af de tidligere
Bygninger paa Stedet og byggede ovenpaa. Det
J., som rejstes af de fra Babylon Hjemvendte,
laa følgelig ikke lidet højere end Kongetidens
J. Babyloniernes Ødelæggelsesværk havde
været meget grundigt, ligesom siden Romernes
Aar 70. Man fatter saaledes let, at allerede den
Jordbund, hvorpaa de første Kristne færdedes,
maa søges dybt nede, og den, paa hvilken Juda
Konger og Profeterne traadte, langt dybere
endnu.
Imedens den Del af J., paa hvilken ikke blot
Templet, men ogsaa Borgen Antonia fordum
fandtes, i Tyrkernes Herredømmes Dage ikke
har kunnet blive undersøgt, er der derimod i
den sidste Menneskealder paa andre Punkter
af J. foretaget omhyggelige Udgravninger, ved
hvilke hidtil ukendte Ting er komne for Dagens
Lys. Ved de tyske Udgravninger under Guthe
o. a. (beskrevne i »Zeitschr. des Deutschen
Palästinavereins«, Bd V og ff.) og de engelske
under Bliss o. a. (se Bliss, Excavations in J.
[London 1898]) er der paa den sydlige Del af
den langs Kedrons Dal løbende Sydøst-Høj
kommet mange Rester af gl. Mure o. l. frem,
der viser, at her har ligget en ældgammel By,
i ethvert Tilfælde en af de allerældste Dele af
Byen J. Derimod er det ikke lykkedes at
opdage de Huler ell. Grotter, som i Juda Kongers
Dage tjente til Gravkamre for Kongefamilien,
og som efter al Rimelighed maa findes et ell.
andet St. i de Fjeldmasser, der danner
Sydøst-Højen. Der er heller ikke i de senere Aar for
Dagens Lys kommet ny Aktstykker af særlig
Bet. for Afgørelsen af det vigtige Spørgsmaal
om, hvor Zion, som omtales saa ofte i det gl.
Test., er at søge; om det svarer til
Sydvest-Højen, hvad Traditionen vil, ell. om Ordet
Zion nærmest betegner Sydøst-Højen, som det
nu antages af de fleste. Indtil Midten af 19.
Aarh. var det alm. antaget, at det gl. Zion
nærmest svarer til Sydvest-Højen, her mentes
Jebusitterbyen og senere David’s By at have
ligget. Dette bestredes først af Olshausen og
siden (1869) af Præsten Gaspari i Alsace. Han
opstillede den Formodning, at det ældste J.
havde ligget paa Sydøst-Højen, og han søgte
at godtgøre, at de gl. Kilders Udsagn meget
vel lod sig forene hermed, paa et eneste St.
nær, hos Josefos (»Jødiske Krig« V, 4, 1), hvor
David’s Befæstning meget tydeligt henføres til
Sydvest-Højen. De to Opfattelser har siden den
Tid staaet over for hinanden og har begge
vundet Tilhængere. Det synes nu næsten, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
