Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog kgl. Personer og deres Ledsagere
Tilladelse til at komme ind paa det hellige
Omraade, altid med stærk tyrk. milit. Ledsagelse,
for at man kunde være i Sikkerhed imod
fanatiske Muselmænd, der var meget fortørnede
over, at Vantro betraadte saa hellige Steder.
Efterhaanden udvidedes dog Adgangen,
nærmest fordi Tyrkerne satte Pris paa at faa
Anledning til at lade de Fremmede, der ad
diplomatisk Vej søgte Adgang, betale ret klækkelige
Pengebeløb, som Tyrkerne havde god Brug for.
— Nu da Engelskmændene har faaet Magten i
J., har de med den for dem egne Respekt for
andres religiøse Følelser og Forestillinger ikke
villet overlade Bevogtningen af de for
Muhammedanerne hellige Steder til Kristne, men har
stillet Pladsen under Opsigt af Muhammedanere
fra Britisk Indien. Muhammedanernes Følelser
er saaledes ikke paa nogen Maade blevne
krænkede under de Kristnes Herredømme.
Udgravninger paa Pladsen, som Tyrkerne strengt
havde forbudt, har ikke heller fundet St. efter
Okkupationen indtil nu.
Tempel-Pladsen Haram-esh-sherîf, danner
en noget skæv Firkant, over 140000 m2 stor.
Længden af Muren imod V. er 490 m, imod Ø.
474, imod N. 321, imod S. 283 m. Omtr. midt
paa Pladsen hæver sig den saakaldte »Omar’s
Moské«, Kubbet-es-sakhra ɔ: »Klippemoskeen«
(13), der dog ikke er bygget af Omar, men af
Kalifen Abd-el-Melik 691 og siden ofte
restaureret. Det er en ottekantet Bygning; hver af
de 8 Sider maaler 20,4 m. Indenfor er en
dobbelt Rk. Piller, yderst 8 Piller og 16 Søjler,
inderst 4 store Piller og 12 Søjler. Disse bærer
Kuppelen, der er af Træ, og som hæver sig
30 m over Gulvet. Dens Gennemsnit er 20 m.
Øverst oppe (35 m) ses en Halvmaane. Midt i
Moskeen ligger under Kuppelen den »hellige
Klippe«, 17,7 m lang og 13,5 m bred; den hæver
sig 2 m over Gulvet. Under den er en Hule.
Muhammedanerne fortæller mange vidunderlige
Ting om denne Sten, der minder om syriske
Tærskepladser og vist er Aravna’s i Bibelen
omtalte Tærskeplads (2. Sam. 24, 18—25).
Korsfarerne gjorde Moskeen til en Kirke, men
Saladin lod den atter blive til Moské. Den ligger
paa en 3 m høj Platform, der indtager omtr.
1/7 af Pladsen. Trapper fører op til Platformen.
Paa denne ligger Ø. f. Moskeen en smagfuld
muhammedansk Bygning, Kubbet-es-Silsie (14),
der indvendig har 2 Rk. Søjler, inderst 6,
udenom 11. Paa Pladsen rejser sig længst mod
S. Moskeen el-Aksa (15), opr. en af Justinian
opført Basilika med 7 Skibe, 80 m lang og 55
m bred. En Forhalle med 7 Arkader fører ind
til de 7 Skibe. Op til Moskeen støder en dobbelt
Halle med Spidsbuehvælvinger (16), 70 m lang,
vist fra Tempelherrernes Tid. Disse Bygninger
hviler paa vældige Underbygninger; lignende,
»Salomo’s Stalde« (17), findes ved
Sydøsthjørnet, de er over 83 m lange, 60 m brede; der er
13 parallelle Tøndehvælvinger hvilende paa 88
Piller i 12 Rk. Alle disse underjordiske
Bygninger synes i deres nuv. Skikkelse at skyldes
Muhammedanerne, men opr. er de anlagte af
Herodes den Store. For at hans ny pragtfulde
Tempel ret kunde tage sig ud, skabte han en
stor, fri, jævn Plads udenom, hvilket
nødvendiggjorde Opførelsen af mægtige Støttemure
til alle Sider. Imod SØ. og SV. ses endnu mange
vel tilhuggede Sten i Murene i deres opr.
Forbindelse, ofte i fl. Lag uforstyrrede. Man ser
Levninger af en Port fra Oldtiden, Barklay’s
Port (18), og Rester af 2 Buer, der fordum
førte over til den V. f. Pladsen liggende
sydvestlige Høj, »Robinson’s Bue« (19) og »Wilson’s
Bue« (20). Imod N. og NV. er de gl. Mure om
Pladsen helt forsvundne. Imod NV. ligger nu
det gl. Serail (21), en Kaserne (22) og et
Dervishkloster (23). Her ses vel tilhuggede
Stene, Levninger af Borgen Antonia, i
Makkabæertiden Baris. I vore Dage fører 7 Porte i
Vestmuren fra Haram-es-sherif til Byen. En
langt mindre Plads ligger lige uden for
Tempelpladsens Vestmur; det er Jødernes Klageplads
(nær 20), hvor de græder over Templets
Undergang hver Fredag Aften. En tredje
Plads, 13 m lang og bred, ligger foran den
hellige Gravs Kirke og hører vist med til
dennes Omraade. Endelig maa man til Pladser i
J. henregne Muristan (24), der er 155 m
lang og 137 m bred. Købmænd fra Amalfi (som
havde store Privilegier i Østerlandene)
grundede her 1048 en Kirke for Maria Latina.
Johannitterne anlagde senere lige V. herfor et
Hospital, hvoraf en Portal er tilbage. Saladin
gjorde det til et muhammedansk Hospital
(Muristan), men det har længe ligget i Ruiner.
1869 gav Sultanen Preussens Kronprins
(Frederik III) den østlige Del af Muristan.
Tyskerne anlagde her først et Kapel og byggede
derpaa ved Siden af Kapellet en Kirke for den
tyske protestantiske Menighed, Frelserens
Kirke (25).
Til de mærkeligste Bygninger i J. maa
foruden de alt omtalte Moskeer i første Linie
nævnes den Hellige Gravs Kirke (26),
der egl. bestaar af fl. sammenbyggede Kirker,
som atter staar i Forbindelse med Klostre o.
a. de Kristne tilhørende Bygninger, i alt et
Rum omtr. 100 m langt og bredt. Det hele er
delt imellem fl. kristne Samfund, p. Gr. a. hvis
Ufordragelighed og Skinsyge Kirkens
Bevogtning helt var overladt til Tyrkerne. Nu sørger
Engelskmændene for Ordenen, og der har siden
Besættelsen ingen Vanskeligheder været. De
»ortodokse Grækere« besidder største Delen af
Kirken, »Latinerne« har forholdsvis kun lidt.
Den hellige Grav er et virkeligt af Klippen
udhugget Kammer, 2 m langt, 1,8 m bredt; til
højre ses Stenbænken til den Døde. Et
Forværelse, »Englekapellet«, er 3,4 m langt og 3
m bredt. Hele Klippen over Graven er
borthugget af Korsfarerne. Graven, der er
overlæsset med Prydelser, danner Midtpunktet af
en Rotunde, hvis Kuppel, 20 m i
Gennemsnit, nu bæres af 18 Piller. Ø. f. Rotunden er
Grækernes Katedral (Katholikon), 24 m lang
indvendig, 6 m bred. Udenom gaar en Omgang
2—4 m bred. Umiddelbart fra denne stiger
man mod S. op til Golgatha, hvis Indgang kun
er 18 m fjernet fra Graven. Om her er en
virkelig Høj, er ikke godtgjort endnu. Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
