Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statements (fra 1869) giver fortræffelige
Oplysninger. Af de eng. Officerers Kort er
Terrainkortet S. 57 et Uddrag. Kurverne er
efter Originalen i eng. Fod. Nøje
arkitektoniske og arkæol. Undersøgelser er foretagne af
M. de Vogüé (se hans Temple de Jérusalem
[Paris 1864] og hans Églises de la
Terre-Sainte [Paris 1869]) og Clermont-Ganneau.
Tyske Lærde, Arkitekten Schick, Dr. Guthe o. a.,
har ogsaa foretaget værdifulde Udgravninger
(se »Zeitschrift des Deutschen Palästina
Vereins«).
Befolkningen i J. anslaas 1905 til 60000, deraf
40000 Jøder, 13000 Kristne, 7000
Muhammedanere. I Paasketiden stiger Antallet stærkt.
Særlig kommer kristne Pilegrimme af gr.
Konfession i stor Mængde til J. til Paaske. Jøderne
i J. har over 70 Synagoger, desuden mange
Skoler, Hospitaler, Hospitser o. s. v.; de
største skyldes Montefiore, Rothschild o. a.
Jøderne er dels Sephardim, sp.-portug. Jøder, der
taler Spansk, dels Aschkenazim, tysk-russ. og
polske Jøder, hvoraf en stor Del har staaet
under østerr. Beskyttelse. Begge er let
kendelige paa deres ejendommelige Dragt. Af de
Kristne er de ortodokse græske de talrigste
(6000). De har mange Klostre, fl. Skoler,
Hospitaler o. s. v. En temmelig selvstændig
Stilling indtager Russerne, der har store Anlæg
saavel i som uden for Byen (se ovf.) med
Kirker, Hospitser, Hospitaler o. s. v. Armeniernes
Antal er omtr. 1000 foruden 50 med Rom
unerede. De har et stort Kloster (29) med
Skoler, Trykkeri, Seminar, Patriarkens Residens
(30) m. m. inden for Zions-Porten. Af ægypt.
Kristne (Kopter) findes omtr. 200; de har et
Kloster, i hvilket en Biskop residerer. De
abessiniske Kristne (omtr. 100) har ligeledes
et Kloster og en ny Kirke uden for J. Af
syriske Kristne (Jakobitter) findes omtr. 100. De
har en Biskop i J. og en lille Kirke (»Johannes
Markus’ Hus«). Af unerede Grækere findes 200.
De rom.-kat. Kristne (»Latinere«), hvis Antal
er 4000, har fra 1847 igen en Patriark i J.
De har mange Kirker, Klostre, Skoler,
Hospitaler, Hospitser (Casa Nova; et stort fr.
Hospits, et tysk-kat., et østerr. o. s. v.).
Protestanternes Antal er ikke stort, omtr. 200 eng.,
200 tyske; en Del Amerikanere, af hvilke fl.
virker som Missionærer o. s. v. Protestanterne
har Skoler, Hospitser og Hospitaler. Kirken
St Paul tilhører Church Missionary Society og
Christ Church den eng. Jødemission. Imellem
England og Preussen sluttedes 1841 en
Overenskomst om at have et fælles protestantisk
Bispedømme i J. Den første Biskop var den
døbte Jøde Alexander (d. 1843). Efter ham
kom Schweizeren Gobat, der var meget
virksom for Oprettelse af Skoler, Hospitaler o. l.
Tyskernes stadig voksende Fordringer førte til
Overenskomstens Ophævelse 1887. De europ.
Stormagter, Amerika og enkelte andre Stater
har imidlertid i længere Tid haft Konsuler i
J.; Østerrig havde et eget Posthus. — For
Befolkningens Oplysning i J. sørges der dels
gennem forsk. Skoler, dels ved Bogsamlinger,
Afholdelse af Foredrag m. m. Alt dette
skyldes Europæere ell. Amerikanere. I de fr.
Dominikaneres Kloster er der 1890 grundet en
École pratique d’Études Bibliques, der ledes af
de som arkæol. Granskere og Videnskabsmænd
vel kendte fr. Patere Vincent og Lagrange. De
holder offentlige hist.-arkæol. Forelæsninger og
udgiver en Revue Biblique Internationale. Ved
den hellige Anna’s Kirke nær Stefans-Porten,
som Sultanen 1856 forærede Napoleon III, har
den fr. afrik. Missions Brødre anlagt et »Bibelsk
Museum«. Amerikanerne har 1900 i J. grundet
en American School for Oriental Study and
Research in Palestine, og Tyskerne har 1902
grundet et arkæol. Institut, der faar Tilskud
fra de protestantiske Kirker. Jøderne har et
Centralbibliotek paa 20000 Bd. Saavel det lat.
som det gr. Patriarkat har hver sit Bibliotek,
i hvilke der bl. a. findes mange Haandskrifter
(2736 i det gr.). Som man ser, skyides Byens
Fremgang i alt væsentligt Fremmede,
Europæere og Amerikanere. De muhammedanske
Autoriteter har derimod været meget lidt
virksomme og har kun ofret lidet paa Byens
Opkomst. Der er saaledes under Tyrkernes
Herredømme saa godt som intet foretaget for
Forbedring af de sanitære Forhold. Drikkevandet
er lidet rigeligt og meget ofte usundt. Man maa
i J. ligesom i gl. Dage endnu bestandig lade
sag nøje med at samle Regnvand i Cisterner.
For nogen virkelig Vandforsyning er der i
Tyrkertiden fra Autoriteternes Side ikke
draget Omsorg. Sundhedstilstanden er derfor ofte
lidet tilfredsstillende, og Epidemier er, især i
den tørre Sommertid, ikke sjældne. Alligevel
har Befolkningen stadig taget til, mest dog
ved Indvandringer fra andre Lande.
Industrien i J. er meget ringe; det er
nærmest Husflid. Der er nogle
Pottemagerværksteder og Væverier. Der udskæres ogsaa
Smaating af Oliventræ o. l., som sælges til
Fremmede. Paa den lille Plads foran Gravkirken
sælges Kors o. a. Erindringer. En Del af disse
Sager udføres dog i Bethlehem. Omsætningen
er ubetydelig; Basarerne er meget tarvelige
imod, hvad man ser i andre østerlandske Byer.
Der forhandles dog nogle Tæpper o. l. fra mere
indre Egne af Asien. Handelen har ikke
megen Bet., indskrænker sig nærmest til lokalt
Forbrug. Butikker med europ. Varer findes i
Gaden uden for Jaffa-Porten.
Vi gaar nu over til en kort Beskrivelse af
det nuværende J., idet vi henviser til det
vedføjede Kort, paa hvilket de mærkeligste Steder
og Bygninger er betegnede ved Tal, som er
forkl. i Fortegn, ved Sideh af Kortet. J. var
tidligere omgivet af en Mur, opført 1542, der
dannede en uregelmæssig Firkant, 4 km i Omfang.
Højden er 12 m; den havde 34 Taarne og 6
Porte, nemlig 1) Jaffa-Porten, Arabernes Bâb
el-Khalil, d. e. Hebron-Porten (paa Kortet 1),
der fører mod V. og er den mest benyttede.
2) den ny Port, Bâb Abd ul-Hamid, (2),
gennembrudt 1889 og opkaldt efter Sultanen, imod
NV.; den er meget bred, kan passeres af Vogne
og lukkes ikke om Natten som de andre Porte.
3) Damaskus-Porten, Bâb el-Amûd, d. e.
Søjleporten, (3) imod N., 4) Stefans-Porten,
Bâb-Sitli Marjam (Marie-Porten), d. e. den Port,
som fører til »Maria’s Grav« imod Ø., (4), 5)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
